Han sniger sig langs veje og steder med solfyldt gyldenhed, falder ud fra træer, huse, mennesker og dyr.
Han letter på hatten, når han møder andre, siger ‘hallo’ fra træerne. Ingen tager sig af det. Evindeligt fortsætter han. En gang imellem træder han på undskyldninger, skrumper ind og bliver usynlig, falder kollektivt sammen med skyerne
Han lytter, træder til hvis der er problemer. Lytter efter om han kan falde ind et sted i individualiteten. Lykkes det bliver han bearbejdet, mingeleret med, sparket til, skældt ud for det værste. Alligevel holder han fast, han har sin berettigelse. Han er en del af naturens møblement og skælmskhed. Gendanner alt hvad han ser.
Han kigger ind ad vinduer, lader sig bøje frem og tilbage af træerne bagved. Hvad sker der dog derinde? Damen er ved at smadre sin smukke bolig. Hun skriger, flænser gardiner, smadrer billeder og skærer tøj og sofa op. Han hopper ind og identificerer sig. Er hendes skyggeside.
Solen trænger kun lidt ind i stuens iturevne møblement. Den er ved at slukke sit lys. Stjerner og måne tager over lidt efter lidt, falder ind ad vinduerne, så han kan vide af sig selv, være til stede i sin endeløse ubemærkede almindelighed.
Hun sidder i et hjørne og hulker. Han leger i det sparsomme lys på gulvet, er tung i hendes mørke. Hun tænder lyset i lamperne. Han understreger og gendanner tydeligheden af meningsløst vandaliseret inventar. På gulvet ligger skår af figurer og porcelæn samlet i et liv. Skår der ikke kan heles.
Hun flygter ud i natten og kender ingen. Hun må se mennesker. Han bliver bange for, at hun skal miste hans mørke. Det er alt for tidligt. Han har sin mission. Han griber hende, gør hende forblændet af mørke. Han følger hende hen til et hus, flagrende under gadelygterne.
På husets grønmalede, antikke dør hænger en dørhammer. Hun banker på med et løvehoved. Ingen lyd indefra. Så trykker hun forsigtigt på messinghåndtaget. Med knagende hængsler glider døren langsomt op. Måske er der mennesker i mørket. Han synes, hun skal vide, hun ingen steder har at være. Hun græder igen uden selv at bemærke det.
Hun kalder ind ad den åbne hovedør: “Hallo er der nogen? Jeg er jeres nye nabo, vil bare hilse på.” Intet svar.
Hun ser ind i stuen, der delvis oplyses af månen, resten lægger han sig på: En reol, et klaver, en pejs. Lyset falder ind i den grå aske. En sofa, to lænestole og et bord. Et tykt tæppe, hvis farve hun ikke kan se i mørket, ligger på gulvet. Han lægger sig over helhedsindtrykket, hun skelner stykvist. På væggene hænger omrids af billeder.
Hun går gennem stuen, åbner døren til et køkken. Han viger tilbage, hvor lyset falder ind. Hun aner en trappe. Op ad trappen føler hun sig frem, han fylder det hele, hun finder og åbner en dør. Stopper op. Han danser skyggedans mellem blafrende gardiner og sætter sig til rette i hendes mørke.
Mørket omslutter hende. Hun synker dybere ned i søvnen. Han kryber stadig rundt i hendes drømme, slører og mørkner.
Hun trodser ham i drømmen, går over og lukker vinduet. Gardinerne falder til ro. Udenfor lyser månen som en hvid sol. Den kommer tættere på. Vækker hende. Er solen, der falder ind ad vinduet og fylder hende med lys. Hun er hjemme i sit fredfyldte hus, i sin egen seng.
Han falder væk fra hende, ud på gulvet, ud på vægge og loft. Synlig i sin ubemærkede, skælmske identitetsløshed. På jagt efter identitet.
anne lilleager 
Hej Anne
Har jeg ikke læst Skyggen før? måske i Forfatterklassen. Som teksten står her klarer jeg desværre ikke at læse den, en masse helt korte linjer med kæmpe mellemrum, jeg kan ikke samle teksten i mit hoved. Det hænger måske sammen med de vanskeligheder du har fortalt om på facebooken?
kh jesper o
LikeLike
Hej Jesper
Tak fordi du prøvede 🙂 . Jeg havde heller ikke selv overblik over teksten som den stod. Den er stillet mere læsevenligt op nu.
Jeg forventer ikke at blive kommenteret af nogen (selvom om det vist kun var første del, du kommenterede), der har læst og kommenteret.
Slutningen er ny, altså sidste del (4).
Bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Hej Anne
Jeg kan altså også huske skyggen, men ved ikke hvor fra? Måske skulle du overveje en anden opstilling, disse gratis word-press blogge styrer rigtig mange funktioner. Prøv f.eks. at skrive det hele ud i et og se, hvad den så gør. Du kan jo altid slette og redigere. Det kan du også med vore indlæg.
Da jeg havde været i Jyderup på højskole, satte jeg den sang ind, jeg havde lavet til afslutningsfesten, og den opførte sig ligesom din tekst her – det hele blev bare skrevet som bloggen nu havde lyst til..
Det er helt ok med genbrug, jeg orker bare ikke bruge tid på det i en periode, hvor så mange nye tekster er på banen. Så vidt jeg husker det, fik du rigtig mange roser og masser af respons. Jeg bruger skriveskolen her til spritnye tekster, for at prøve dem af.
kh mille
LikeLike
Hej Mille
Tak for svar! Som skrevet ovenover forventer jeg ikke at blive kommenteret to gange af samme person. I øvrigt er det vist kun dig og Jesper, der har set og kommenteret ‘det gamle’ af teksten før. Og – I var hurtigt ude 🙂
Jeg skriver her for at lære og ikke for at få ros. Jeg har jo lavet om på teksten og ved godt, den er lidt svær at læse. Som nævnt er den sidste del af teksten ‘sprit ny’. Den har fået en slutning.
Jeg syntes også, indholdet med optrapning til dramatik og udmunding i ro, som opgaven lyder på, passede godt til ‘Skyggen’.
Mine tekster plejer ligeledes at være nye, men jeg ville se, om ‘Skyggen’ gik an på digt og med redigering, der passede til det. Men det var åbenbart umuligt og virker ikke godt. Rart at få at vide. Derfor har jeg nu sat den op i prosa.
Hilsner Anne
LikeLike
Hej Anne.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstå teksten. men jeg kan faktisk mægtig godt lide den.
Den er fortalt i en smuk, poetisk tone. Og den er mystisk.
For det er vist ikke en helt almindelig skygge? Sådan en man kaster, når lyset falder på en bestemt måde. Måske en skygge, der er i familie med Peter Pans skygge? Altså har sit eget liv, sin egen vilje?
Måske snarere en art skytsengel?
Hvor om alting er, så skildrer du meget fint, fra skyggens synsvinkel, en kvinde, hvis liv, er gået i opløsning. Om det er en voldelig mand eller en indbrudstyv, ved vi ikke, for det ved skyggefortælleren jo ikke.
Jeg undrer mig over, hvorfor hun bare siger: “Jeg er jeres nye nabo …” etc. ? For hun søger vel beskyttelse.
Jeg har nok ikke helt forstået teksten, men jeg har oplevet den. Og nød det 😉
Vh. Amanda
LikeLike
Hej Amanda
Tusinde tak! Jeg var ved at være helt bange for, at teksten var helt ude i hampen at læse, især fordi jeg har haft svært ved at få det tekniske op at stå.
Jeg er rigtig glad for, at du kan lide teksten! Og jeg synes, det lyder som om, du alligevel har forstået en del !
Om hp søger beskyttelse eller hun prøver at finde et sted at være (eller vil finde sig selv i overført betydning), ved jeg ikke 🙂 , men det er min hensigt med kommentaren om den nye nabo, at hun ikke som det første vil fortælle til fremmede, hvorfor hun flagre rundt med sin skyggen sent om aftenen.
Jeg blev rigtig glad for din positive kommentar!
Bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne,
Jeg har nu læst din tekst ikke mindre end fire gange. Jeg fandt den faktisk vanskelig at læse og at forstå, på trods af at du har nogle meget smukke sentenser, og det sætter gang i nogle følelser.
Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er nogen hjemme hos naboen. Hvorfor hun lægger sig til at sove i nabohuset, det tror jeg nok, jeg kan forstå. Måske angsten for at vende tilbage til sit eget hus. Du omtaler skyggen som “han”, altså er den ikke hendes. Det kan naturligvis være skyggen af en voldelig ægtemand, som følger hende ind i drømme. Skyggen har en mission… hvilken? Gætte, gætte. Nej jeg giver op. Jeg har det svært med tekster, hvor jeg skal gætte mig til indholdet. Beklager.
Kh
Mette
LikeLike
Hej Mette
Du skal have rigtig mange tak fordi, du virkelig har forsøgt at forstå teksten!
Man skal se tekste fra den symbolske modsat den logiske side. Jeg har prøvet at personificere skyggen, både den du ser omkring dig, din og alt andets, og den skyggeside, vi har indvendig alle sammen. At jeg har skrevet ‘han’ om den er for at skille den fra ‘hun’. Skyggen kunne lige så godt være en hun i min historie. I virkeligheden er den jo ingenting.
Måske snakker jeg sort. Det med naboens hus skal ikke tages så tungt. Måske er det i virkeligheden hendes eget, og måske er det hele i virkeligheden en drøm.
Mange tak for din gode respons! Som du læser den, læses den sikkert også af andre.
Bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Kære Anne,
Du har ret, jeg tænker nok for logisk, når jeg skal forstå din tekst. Ikke alt skal forstås, måske skal det bare føles.
Kh
Mette
LikeLiked by 1 person
Hej Anne
Der er en flot rytme og noget dragende over den her tekst, men ligesom flere andre kommentatorer må jeg opgive at forstå teksten fuldt ud. Også jeg synes der er noget forvirrende over det med nabohuset og at skyggen har et andet køn. Så min fortolkning går også i retning af en slags skytsengel, der beskytter mens soler er væk?
Det er lidt synd at indholdet ikke er lidt klarere, for teksten har en smuk klang.
Men hatten af for at du eksperimenter og afprøver nye ting i dette forum, for det skal der også være plads til.
K.H. Nana
LikeLike
Hej Nana
Rigtig mange tak Nana for en god respons!
Det kan godt være, at tekstens måde gør det lidt svær at forstå indholdet. Et logisk indhold kan man nok ikke finde. Den er for abstrakt.
Bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Hej Anne
Virkelig en interessant tekst og et flot eksperiment og når man lader den læse sig selv, så er den helt levende. Smukke ord, meget smuk beskrivelse af en skygge.
Hilsen
Anne
LikeLike
Hej Anne (Boell)
Rigtig mange tak for de meget fine ord, som jeg er glad for!
De bedste hilsner fra Anne (Lilleager)
LikeLike
Kære Anne
Det er noget af en tung tekst, du har serveret fro os her, men meget spændende.
Jeg har ikke problemer med din opsætning, så det lader til at du har fået styr på at få teksten til at hænge sammen visuelt.
Jeg opfatter teksten som beskrivelse at en kvinde med et psykisk problem. Måske har hun en psykose. Måske er hun deprimeret.
Skyggen , sygdommen, angriber hende ude fra. derfor den tydelige personificering af skyggen. Hun er ikke sin sygdom. Det er som en ond ånd, der tager over i hendes liv. Hun prøver at flygte, men skyggen følger med.
I forhold til opgaven, savner jeg et tydeligt vendepunkt.
Men jeg er slet ikke færdig med din tekst.
Jeg må læse den flere gange. Måske finder jeg en anden mening . Måske ikke.
Spændende læsning.
Vh
Nina
LikeLike
Hej Nina
Tusinde tak for en god og opbyggende kommentar, som jeg blev glad for!
Det er en meget flot tolkning, du har fået ud af teksten!
Vendepunktet skulle være der hvor skyggen, som jeg har personificeret, ser muligheden for at hopper ind og give mørke i kvindens sind (kan godt være en ond ånd, som du skriver), sideløbende med, at den også stadig er en skygge, man kan se.
Kvindens har mareridt.
Du har ret i, at teksten er tung – eller i hvert fald ikke lige til at fordøje.
Derfor ekstra tak for god læsning!
Bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne.
Jeg forstår ikke hele teksten her, men det gør mig ikke noget, for jeg tager det lidt som en drøm, der bare svæver og flyder og gør teksten smuk.Og, hvor hun til slut finder den fred hun søger.
Kh Marli.
LikeLike
Hej Marli
Rigtig mange tak for at læse denne noget besværlige tekst og for at kommentere!
Det er nok sådan, som du skriver, man må forstå teksten! Man skal nok læse den ligesom man ser på et abstrakt billede.
Ved at vågne lettet op af drømmen finder hun, som du skriver, den fred, hun søger. Det er flot set!
De bedste hilsner fra Anne
LikeLike
– hej Anne igen. Nu er teksten læseligt, meget dejligt. Stemningen er helt lydløs og svævende. Jeg har ikke analyseret på den, men følte mig i drømmeland. Ud og hjem igen til verden. Jeg nød tystheden.
kh jesper o
LikeLike
Tusinde tak Jesper. Også for at vende tilbage til siden her!
Jeg er rigtig glad for, at du nød tystheden i teksten! Det er jo en drøm, hun vågner op af til sidst, som du har set.
Måske skal jeg gøre lidt ved det der med naboens hus og hendes hysteri. Overvejer meget 🙂 !
Bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Kære Anne
Jeg har læst teksten flere gange, inden jeg nu skriver og fortæller dig, “hvad jeg læser”.
De første afsnit oplever jeg som en præsentation af skyggen, som den “uskyldige”, der opstår ufarligt og naturligt, når der er sol og lys, som brydes af ting og bevægelseer. Jeg tænker, du giver os rammen for at forstå, det er skygge, der er på spil.
Vendepunktet kommer, hvor skyggen bliver noget indre. Hun har en fortrængt oplevelse, der ligger som en skyggeside i hende. Som ofte tidligere, prøver hun at stikke af fra at mærke, at møde og konfrontere. Ved at opsøge andre mennesker så hun slipper for at være med skyggen. Men denne gang holder skyggen hende fast og hun må se på den hændelse, der gjorde, at skyggen i hende opstod. Dér fører du os med tilbage til, hvor hun går ind i det fremmede hus, som alligevel er så tæt ved hende. Fordi hun vovede at være med sin skygge, kan hun nu lukke vinduet og lade (måne)lyset og solen få plads i hende igen. Skyggen må trække sig og finde bo et andet sted.
Sådan min tolkning. Måske er den helt i skoven …
Men teksten berører mig og jeg finder den poetisk, stærk og fin.
Kh Aviaaja
LikeLiked by 1 person
Kære Aviaaja
Tusinde tak for den flotte og dybtgående analyse og fortolkning.
Jeg kunne ikke selv forklare det bedre. Nej du er bestemt ikke helt i skoven, du har 100% fat i essensen i historien, mere end jeg turde håbe på, man kunne læse ud af den!
Det gør mig utrolig glad, at teksten berøre dig, og at du finder den poetisk, stærk og fin!
Tak Aviaaja.
Bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Hej Anne
Det er en fortryllende tanke, med skygger der kan drage og føre an. Skygger og skyggesider. Der er mange spændende lege i dét univers.
Du skriver skønt. Helt og aldeles.
Tak for læset,
– Nielsdatter
LikeLiked by 1 person
Kære Nielsdatter
Tusinde tak for din dejlige respons og tilbagemelding!
Jeg er rigtig glad for de fine og positive ord!
Også rigtig mange tak for din ros omkring min skrivning!
Bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne,
Teksten her er ny for mig, – jeg synes ellers, jeg hver gang læser, hvad du skriver??
Nu er vi jo kommet ind i “en ny periode” og da jeg begyndte at læse, var jeg var bange for historien her var opgave tre, men den er god nok, “opgaven svarer til kravene”.
Det er godt nok noget af et digterværk, og jeg kan forstå du har ændret i teksten, som altså.nu egentlig ikke er vanskelig at forstå som sådan. En leg med ord, med sanseoplevelser.
Jeg sider og tænker på, at her har vi vist fat i “den alvidende fortæller”, som ser det hele fra oven, som følger skyggen og som beskriver at “hun føler sig frem” og “hun ser ind i stuen” osv. Jeg er sådan en, som gerne vil, vi skal afprøve det skrivetekniske og ikke alene følge et udlagt handlingsforløb. Så en spændende læseoplevelse.
Hilsen Ella
LikeLiked by 1 person
Hej Ella
Tusinde tak for din gode respons, som jeg var lige ved at overse 🙂 !
Tekstens sidste del ER NY. Det er kun det første af den, som er skrevet i Forfatterklassen for en måned siden ca., der er genganger, og ikke andre end Jesper og Mille har læst denne første del tidligere. Mille gør jo uden skelen til, at sidste del er ny, meget tydeligt opmærksom på, at hun har læst teksten før :-).
Jeg havde sat teksten op på digt med korte linjer, for at afprøve den virkning, men det virkede ikke, og bloggen lavede yderligere rav i opstillingen. Derfor rettede jeg umiddelbart efter tilbage til den oprindelige prosa-opstilling. Jeg har ikke ændret i teksten her på siden andet end lidt petitesser til sidst.
Ekstra tak fordi du accepterer, at vi skal afprøve det tekniske her også, og for god læsning!
De bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person