helvede hinsides havet

Kilde til inspiration: ’Helvede hinsides havet’ af Aage Krarup Nielsen, udgivet 1949

(Min morfar fortalte, at ‘Helvede hinsides havet’ var den bedste og mest gribende bog, han havde læst. Han gav den til mig i 1962. Det er en sandfærdig historie og var hård læsning for en 16-årig, som jeg ikke har gentaget.
Det, jeg har skrevet nedenunder, er en blanding af fiktion fra min side og virkelighed fra lidt af bogen. Følelsen af frihed er bl. a. identitet og værdighed.
Jeg har her forsøgt at vise, at friheden eller følelsen af den indgår i flere sammenhænge, og at den ikke er entydig. Dengang bogen blev udgivet, kendte man ikke ordene på diagnosen ‘post traumatisk stress’, som blokerer for frihedsfølelsen).
_________________________________

Jeg har for længst opgivet at finde ud af, hvorfor skæbnen behandlede mig så ubarmhjertigt.
Jeg havde en god uddannelse som mekaniker i Danmark. Med den gik jeg på valsen i Europa for at opleve nyt og tjene til føden. Det var lige efter første verdenskrig.
Jeg var en dygtig mekaniker, men arbejdsløsheden var stor. Derfor og for at opleve mere og tjene til mit brød meldte jeg mig ind i fremmedlegionen med ønske om et job som flymekaniker.
I stedet for jobbet blev jeg sluset i en anden retning og kom til at leve som galejslave i straffekolonien i Guyana.
Men endelig skete der noget, der lod skæbnen sætte mig i en modsat anden retning:

Det forlød i lejren, at der kom kontrolbesøg af øverste befalingsmænd.
Pludselig kunne vagterne efter otte år bruge vores ekspertise; den vi havde søgt ind på, som skulle have været et midlertidigt job. Vi fik fodlænkerne af. Det
 var en befrielse, en lettelse, en frihed, der ikke kan beskrives. Det var en slags midlertidig benådning.

I forvirringen, da besøget oppefra kom, lykkedes det mig at stikke til søs på en flåde lavet af sammenbundne bananstængler. I omkring tre døgn drev jeg afsted som vinden og bølgerne ville det, ubeskyttet mod den brændende tropesol. Hajerne kredsede om mit skrøbelige værn. Et enkelt slag med halen af en af kæmperne ville have serveret mig som delikatesse for dem.
Ønsket om frihed fra rædslerne i lejren og tanken om igen at få fodlænkerne på, trodsede alt.

Hvis dette flugtforsøg mislykkedes vidste jeg, at denne gang måtte jeg henslæbe de næste flere år på en af de tre små øer, alle fanger frygtede og betragtede som den ultimative værste rædsel, som ingen kunne overleve.
De tre små øer hedder Íles du Salut. De ligger tæt ved hinanden på det åbne hav få sømil fra Guyanas kyst og ca. 50 km. nord for Cayenne. Den mindste men mest berømte af øerne er Djævleøen, som er en lille klippeø. Man kan gå hele vejen rundt på den under ½ time.

Hen imod solnedgang vist nok på tredje dagen, var det som himlen havde hørt mine bønner. Jeg vågnede af min zombiagtige døs ved at en stor dampyacht tudede vedvarende. Jeg så navnet “Mayflower” malet på siden af den. Aldrig havde jeg set noget mere kærkomment. De sænkede en leider og firede mig op.
Forhutlet og lykkelig græd jeg af lettelse i lang tid efter, jeg var kommet op på dækket og havde fået mad og tørt tøj på.
Jeg blev sat af i friheden. Vidunderlige mennesker gav mig husly, mad og klæder indtil jeg kunne klare mig selv.

Nu 10 år efter min frihed har prøvet at betragte tiden i  straffekolonien som en ond drøm, et årelangt, frygteligt mareridt. Men der er rædsler fra tiden, som aldrig slipper deres tag i mig. Jeg drømmer dem om og om igen i al deres grusomhed.

Jeg har været tvunget til at ligge på en planke, næsten nøgen under den brændende tropesol, i galejslavernes fangegård i Guyana. To brutale fængselsbetjente holder mig fast i et skruestik, mens bødlen smeder to rødglødende jernbånd tæt omkring mine nøgne ankler. Jeg stønner under de umenneskelige smerter og mærker lugten af mit eget brændte kød. Jeg hører fangevogteren grinende sige:
”De jern slipper du for, når du engang ligger under bambussen.”
Jeg bider tænderne sammen og sværger, at skal jeg dø, skal jeg ikke rådne op som galejslave i Guyana.

Den ed har jeg holdt.

Den dag brændte sig uudsletteligt ind i mit liv, lige så uudslettelig som de dybe sår fra de glødende jern omkring mine ben. Efter ti år er de endnu ikke lægt.

Til mine dages ende vil disse sår minde mig om, at denne del af mit liv ikke kun er en uhyggelig drøm. Den var grusom virkelighed. Den er alle disse år, jeg henslæbte i straffekolonien i Guyana – i Helvede hinsides havet.

Straffefange nr. 44,792 

 

 

5 comments

  1. Amanda Gyldenlyng · oktober 7, 2019

    Hej Anne

    Igen er vi to foreløbig alene 🙂
    Det er en god, men meget barsk historie, du her fortæller. Der er jo rigtigt mange barske historier på film og i diverse medier. Og i virkeligheden. Jeg-formen gør din historie nærværende – i samspil med din fortællestil; her tænker jeg især på din brug af følelser, som jeg synes, du bruger godt. Du formidler stærke følelser til mig uden at drukne mig i detaljer.
    Jeg har haft bøvl med kronologien i din historie. som du har bemærket ovre hos mig, synes jeg nu heller ikke det er så nemt, når man både vil fortælle en historie og fundere over begrebet frihed.
    Først troede jeg, at Aage K. Nielsen slap fri fra en lejr for så at havne i en anden.Jeg skrev endda noget om det her i min kommentar til dig, men fik så det indfald lige at læse igen, og nu kan jeg se, du bruger tilbageblik for at fortælle, hvordan Aage havnede i den situation.
    Måske kunne han have taget et andet valg, men arbejdsløshed er jo ikke den sjoveste situation, man kan havne i. man kan vel sige, at Aage K. nielsen var fri, men fattig (formoder jeg) Her strejfer du andre aspekter af begrebet frihed. Ellers beskæftiger du dig overvejende med de stærke modpoler, fanger (og mishandlet) kontra fri for lænker. Du har dog ganske fint fået med, at i friheden kan der være “lænker” /blokeringer, der sætter barrierer op for handlekraften/friheden.
    Absolut en god historie om emnet.

    Vh. Pia/Amanda

    Liked by 1 person

    • annelilleager · oktober 12, 2019

      Hej Amanda
      Rigtig mange tak for dit gode og positive svar, som jeg blev glad for!
      Jeg forstår din første læsning, for jeg redigerede undervejs og fik i første omgang ikke pointeret ved tilbageblik, at at hændelserne var sket for 10 år siden.
      Tilbageblikket har jeg skrevet meget tæt på bogens formulering.
      Noget andet, du gjorde mig opmærksom på, men som nok er irrelevant her, er at det ikke er Aage Krarup Nielsens oplevelser. Han skriver i sit ‘første’ forord til bogen, at en person, der ønsker at være anonym, har givet ham alle sine nedkradsede notater og billeder fra fangelejren. A.K.N., som er forfatter, valgte at skrive teksten uden omsvøb (helt som den var givet til ham) og i jeg-form/ som den anonyme person. Men hvis jeg havde tænkt over det, havde der heller ikke været plads til at tilføje det til min tekst.
      Jeg har holdt mig til det væsentlige og har ellers digtet for at komme frem til begrebet frihed.
      Du har ret i, at hp. valgte fremmedlegionen. Men han vidste ikke, at han ville blive behandlet, som han gjorde og at han ikke kunne komme tilbage med mindre han flygtede.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  2. millemoses · oktober 14, 2019

    Kære Anne
    Dit forord er godt for forståelsen af det du skriver. En bog som du har læst som 16-årig og ikke gentaget fordi den var barsk. Det bruger du som udgangsposition for at skrive om begrebet frihed. I tiden før første verdenskrig (og vist også senere) var det almindeligt at gå “på valsen” – min far gjorde det også som smed i årene lige før 1.verdenskrig – men vendte heldigvis tilbage til Sydsjælland i god behold og etablerede sig i familiens smedje hvor mine søskende og jeg selv blev født.
    Din hp melder sig til fremmedlegionen og så er uheldet ude for ham, han bliver galejslave. Det er den ultimative frihed contra den totale slavebundethed du skriver om – sort-hvidt på en god måde – og meget relevant. I hvert fald for mig her og nu, fordi jeg i perioder er nervøs for mit barnebarns færden totalt på egen hånd i et fattigt land med ret så totalitært styre. Vi hører om sexslaver og salg af børn fra Fillippinerne og jeg kan kun folde hænderne og håbe på at en skyts engel hjælper hende derude.
    Derfor er din tekst også meget barsk læsning her og nu for mig – for jeg tror ikke menneskene har ændret sig fundamentalt de sidste hundrede år. Vi lever bare i et beskyttet land, hvor overgreb hører til sjældenhederne.
    Jeg tænker også, at hvis chancerne ikke tages så vil hun fortryde senere i livet og de dage, der går godt kommer ikke dårligt tilbage, ingen af os kan spå om fremtiden. mange hilsner og på genskriv mmm

    Like

    • annelilleager · oktober 20, 2019

      Kære Mille
      Tusinde tak for dit dejlige svar! Du har forstået min historie 100 %, som jeg har ment den.
      Jeg har læst din respons tidligere og troede, jeg havde svaret – det har så kun været inde i mit hoved. Sorry.
      Hvorfor skal det være så moderne at fare afsted til verdensdele langt – hm – pokker i vold?
      Mit ene barnebarn, som lige har taget stud-eksamen, har et sabbatår. Det skal bruges til at rejse til Vietnam fra 1. februar. Lige nu tjener hun ekstra penge til rejsen ved at arbejde på en chokoladefabrik.
      Så jeg holder min mund og klapre tænder i det skjulte – og tænker selvfølgelig på, hvordan min datter har det med det. Hun er forstående udadtil, og det er man vel nødt til at være.
      Du kan dermed nok regne ud, at jeg forstår din bekymring til fulde og føler med dig. Vi kan kun håbe, at de kommer i gode hænder. For mennesker er ikke blevet bedre som du skriver, desværre, men der er jo også mange gode mennesker på jorden, som der altid har været.
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

      • millemoses · oktober 20, 2019

        også tusind tak fra mig for din forståelse og dine svar – både når det gælder barnebarnet i langtbortistan og mig selv i pensionistland. kh m

        Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s