Bobler

 

Bobler

Sæbebobler
hæver sig mod himlen
i regnbuens farver
brister

Jeg fanger min boble
mit liv
min historie

Fra et usynligt  sted
dukker de frem
historier,
fortid, fremtid
nutid
uden indordnede dimensioner
uden kronologi

I min boble
er mennesker
jeg mistede
lyslevende

men jeg kan ikke
fange deres boble

© Anne J.L 11. februar 2019

15 comments

  1. Livsglæde · februar 12, 2019

    Jeg køber stort set ikke bøger længere, dog med én undtagelse. Når jeg går ind i et antikvariat eller en genbrugsbutik, er det meget sjældent jeg kommer ud, uden en digtsamling i hånden. Kendte og mindre kende digtere i en skøn blanding. Nogle digte læser jeg igen og igen og andre kun en enkelt gang.

    Det er svært at sige hvad forskellen er, men jeg har fundet ud af, at det skal vække én eller anden form for genkendelse, men allerhelst på en helt ny måde, hvis jeg skal vende tilbage og læse igen.

    Og det synes jeg dit digt kan. Tanken om, om vi mødes igen med dem vi har mistet er ikke ny, men den får en ny dimmension set gennem dine bobler.

    Det er svært at komme med forslag til rettelser, når det drejer sig om poesi, men jeg synes du kan undvære “sæbebobler” og bare lade dem være bobler, både i overskriften og i første vers. Associationen er alligevel tydelig i “alle regnbuebs farver. Næstsidste vers måske “fra min boble” i stedet for “i min boble” og sidste vers måske “men jeg kan ikke nå deres bobler.”

    Anne det er kun forslag som du kan gøre med hvad du vil. Det er så dejligt med den forskellighed der er i teksterne og som sagt holder jeg mere og mere af poesi.

    Kh Livsglæde

    Like

  2. annelilleager · februar 12, 2019

    Hej Livsglæde
    Rigtig mange tak for din grundige og meget positive kommentar!
    Vi læser heldigvis alle forskelligt og tolker forskelligt. Det er især gældende for digte, tror jeg.
    Det er en fejl, at digtet hedder ‘sæbebobler’, men det er teknisk svært for mig at rette overskriften til linket. Jeg nåede ikke at tænke mig om, før jeg skrev det ind på siden og kopierede linket til DnS.
    Til gengæld er ‘sæbebobler’ inde i digtet et billede, jeg med vilje bruger som symbol for resten af digtet. De fleste har nok pustet sæbebobler op i luften og set deres flotte farver. Og har se dem briste en for en. Det er ikke nok med ‘bobler’ her ifølge mig 🙂 .
    Jeg er ‘i’ min boble, derfor kan det ikke blive ‘fra’, og ‘fange deres boble’ henviser til 5. linje.
    Det evige liv ved jeg ikke, hvor du finder i digtet. Men jeg er glad for din læsning og din fortolkning!
    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

  3. benseonline · februar 13, 2019

    Hej Anne, Dejligt digt. Jeg er ellers ikke god til digte. Har i hvert fald ikke været det; men bliver gladere og gladere for dem. Koncentreret stemning. Sådan som også i dit digt her om bobler. Bobler associerer til sæbebobler, og til mennesket er en ø-boble, til fællesskabsbobler og til erindringsbobler. Blev også lidt forelsket i boble-ordets runde form, og blev så hjemsøgt af en lille remse, som bankede på og hængde sig fast i tankerne. Nægtede at give slip før, den var nedfældet på print. Så her kommer så den lille påtrængende (b)remse: “Bob lo, Bob ler, bobler bobler, blir til fler”. Khb

    Like

    • annelilleager · februar 14, 2019

      Hej Benedicte
      Jeg bliver i helt godt humør af at læse din kommentar. Tak for den!
      Herligt med din lille remse. Det er jo netop som regel børn, der leger med sæbebobler og frydes over dem.
      Digte er lidt ligesom abstrakte malerier. Man bestemmer selv, hvad man ser i dem.
      Du har tolket digtet på en dejlig måde og tæt på min forestilling.
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  4. orsleff · februar 14, 2019

    Hej Anne,
    Hyggeligt at være med igen 😊
    Tak for dit digt – er vild med digte… faktisk har jeg også i mine yngre dage lavet et digt med samme titel. Vil prøve at finde det.
    Jo ældre vi bliver, hvis vi får lov, mister vi vores kære omkring os, og det er (næsten) ubærligt, men minderne om dem bærer vi med os 💕
    “men jeg kan ikke fange deres boble” er den eneste tanke jeg ikke er helt med på.
    Glad hilsen fra Christa 😊

    Like

    • annelilleager · februar 14, 2019

      Hej Christa
      Rigtig mange tak for din dejlige kommentar!
      Det jeg har villet fortælle med digtet er meget præcist tolket af dig. Det på trods af, at et digt som regel tolkes subjektivt.
      “men jeg kan ikke fange deres boble” betyder ud fra det, jeg ville fortælle, at man ikke kan få
      de mistede personer tilbage, selvom de i ens egen forestilling er levende og tydelige.
      Bedste hilsner fra Anne
      NB. Jeg har læst dit digt her på siden, men vil gerne lige kapere det, før jeg kommenterer.

      Liked by 1 person

      • orsleff · februar 17, 2019

        OK – sådan tænkte jeg også nok, at det skulle forstås, men jeg ville bare være helt sikker 😊
        Glæder mig til at høre fra dig ang. “Perikles”.

        Like

  5. Aviaaja · februar 15, 2019

    Kære Anne

    Hvor er det fint, at beskrive livet som en sæbeboble. På en gang så tydelig, og oftest med fine regnbuefarver, og samtidig flygtig og hurtig væk.
    Digtet flyder fint og er nemt at være i.
    Tak for så fine ord.

    Kh Aviaaja

    Like

  6. annelilleager · februar 15, 2019

    Kære Aviaaja
    Tusinde mange tak for den meget dejlige kommentar!
    Den kan der ikke tilføjes noget på andet, end jeg er virkelig glad for den!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  7. Amanda Gyldenlyng · februar 17, 2019

    Hej Anne.

    Der er noget fascinerende ved sæbebobler, og det har du fået spundet et fint, fliosofisk stykke poesi over.
    Åh ja, vi husker de, der gik bort, men det er vanskeligt at gribe og fastholde dem. Måske lykkes det en gang i mellem, men kun i et glimt som en farvestråelende og smuk sæbebobbel.

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • annelilleager · februar 19, 2019

      Hej Amanda
      Rigtig mange tak for din gode kommentar.
      Det er en fantastisk dejlig måde, du tolker digtet på – det er jeg glad for!!
      Kommer over til dig, men er ikke nået så langt endnu.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  8. jesperodlp · februar 21, 2019

    Hej Anne
    Som en sæbeboble, Så skrøbelig er erindringen, og da vi er vores erindring er vi lige så skrøbelige. Et digt er en lille ordboble, mange farver, man skal skynde sig at nyde det. Jeg kan ikke lade være at citere Emil Aarestrups bobledigt:

    Angst

    Hold fastere omkring mig
    Med dine runde Arme;
    Hold fast, imens dit Hjerte
    Endnu har Blod og Varme.

    Om lidt, saa er vi skilt ad,
    Som Bærrene paa Hækken;
    Om lidt, er vi forsvundne,
    Som Boblerne i Bækken.
    ———

    Like

  9. annelilleager · februar 22, 2019

    Hej Jesper
    Mange tak for din kommentar!
    Det er jo fornemt at kunne give anledning til, at du husker én af de gamle!
    Ydmygt mange tak!
    Jeg kender ikke Emil Aarestrups digte men synes måske ikke, man kan kalde det digt, du fremstiller, for et bobledigt, selvom det bruger metaforen til sidst. Det hedder ‘Angst’, og fremstiller skrøbeligheden. Det er traditionelt, er opbygget i forhold til tiden og har en lidt anden vinkel på sårbarheden, end den jeg vil beskrive, synes jeg.
    Men det er virkelig godt. Noget jeg ikke har ambitioner om (eller lyst til) at kunne leve op til.

    Dejlig metafor fra din side at ethvert digt er en lille ordboble, man skal nyde.
    Der er så også H.V, Kålunds digt (det ene vers i digtet):

    Jeg har grædt som andre af smerte
    fordi min boble brast
    men boblen er ikke verden
    læg verden det ej til last.

    Her er boblen symbol på smertelig skuffelse, der ødelægger drømmen/forventningerne, og der er en underforstået formaning.

    Jeg har brugt sæbeboblerne som symbol, fordi børn (og barnlige voksne som mig selv f.eks. 🙂 ) glædes over dem og prøver at fange dem.
    Livet er fantastisk og farverigt.
    For mig er boblerne i mit digt symbolet på, at hvert skrøbeligt liv indeholder et levet livs fantastiske historier. Ved bortgang af et menneske brister og forsvinder det hele som sæbebobler. Undtagen i hukommelse hos de efterladte, hvor boblerne stadig eksisterer men ikke kan fanges, fordi de er bristet i virkeligheden.

    Du har fanget pointet 🙂 Tak for det og for læsning!

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

  10. Per Thunedborg · februar 26, 2019

    Hej Anne.
    Et spændende digt. Sæbebobler er vel noget af det mest skrøbelige, der findes. Men også noget af det flotteste og mest fascinerende.
    Så det er jo et såre velvalgt billede på livet. Vores og de andres. Men et lige så stærkt billede på ideer og tanker, der opstår, gribes eller forsvinder igen.
    Det er så fint til at beskrive den vilkårlighed, med hvilken vores ideer opstår.
    Og i dine bobler er selvfølgelig også de bortdragne personer. Så fint.
    Men du kan ikke fange deres bobler! Nej, men skal man kunne det?
    Det er jo dine bobler, der dukker op. Men bobler i boblerne kan man nok ikke forvente sig. For hvor skulle de komme fra. Med mindre det er noget du tillægger personerne, men så er det jo stadig dine bobler!
    Virker som om du er trist over det?
    Det kunne selvfølgelig også være fint, hvis man kunne. Eller…
    Vi må nok stille os tilfreds med at går man videre og vil fange bobbel bobler brister de før man får set, hvad de indeholder.
    Ja, det gav da nogle tanker. Tak for det.

    Og tak også for din læsning og gode kritik af min ‘Snehulen’.
    Der skete noget meget mærkeligt, da jeg læste din kritik for vist 4 dage siden. Ret som jeg sad halvejs i mit svar forsvandt det hele! Altså ikke bare det jeg var ved at skrive. For sådant kan jo ske. Men hele dit indlæg: Pist væk. Og det har ikke været at finde siden.
    Kan du forstå det.
    Findes det stadig hos dig? Altså der hvor du selv går ind hos mig og kan læse dit indlæg? Nå, du behøver ikke tjekke. Men kan du være kommet til at slette det?

    Hilsen Per

    Like

  11. annelilleager · februar 27, 2019

    Hej Per

    Rigtig mange tak for alle de smukke og poetiske tanker, du gør omkring mit digt om sæbebobler.
    En del af dem er som tænkt fra min side og flot tolket; yderligere har din fantasi grebet en dejlig inspiration. Tak for det også.

    Teknisk kan det ikke lade sig gøre, at jeg kan slette et indlæg på din side, heller ikke det jeg selv har lagt ind!
    Det kan kun du gøre.
    På din egen side står der ved hvert indlæg et ‘redigere’ i højre nederste hjørne. Det eksisterer ikke på de andres sider.
    Du kan altså til enhver tid slette/redigere alle indlæg hos dig selv, men du kan ikke slette indlæg, du har lagt ind hos andre. Her er ingen fortrydelsesret 🙂 . Så jeg er ganske uskyldig i forsvindingsnummeret 🙂 .
    Hvordan du er kommet til at slette uden at vide det, kan være en gåde i disse digitale tider.

    Desværre har jeg ikke nogen original til det, jeg skrev til dig. Men jeg mener, jeg skrev noget i retning af, at det var en dejlig historie om en spirende børneforelskelse. Den fulgte rytmen/plottet for en god historie. Men at du skulle prøve at stramme den op. Der var mange fyldord. Og teksten var ca. tre gange så lang som det antal ord, der var tilladt i opgaveformuleringen.
    Jeg har lagt den nederste del af dette indlæg over på din side i kommentarfeltet.

    Det med at stramme op og undgå ‘fyldord’ er noget, jeg selv kæmper med og øver mig i. Lykkes det at få de overflødige ord væk, står teksten ofte skarpere og tydeligere. Prøv engang.

    Endnu engang tak for alle dine gode ord!

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s