PIBEN

De sidder ude på græsset midt i solsommeren, hun og morfar. Morfar, som er lidt gammel, sidder på en campingstol, han har slået ud, og hun sidder på det bare græs og betragter ham, imens han ordner sin pibe.

Munden åbner og lukker sig i takt med at han stopper piben – op og ned op og ned. Øjnene ser indad, koncentreret. Kæberne arbejder energisk.
Hans højre pegefinger er gul. Neglen sort.

At stoppe en pibe er et ritual, der skal gøres med indlevelse, siger han: Først med en barnehånd så en kvindehånd og til sidst en mandehånd. Det er et kunststykke at være piberyger.

En pibe skal gøres helt ren indvendig, når den har været brugt. Sovsede piber snorker, og lugter. Og det smagte grimt, hvis bundvandet kommer i munden.
Pibehovedet skal skrabes rent. Piberenserne skal bruges flittigt.

Pibehovedet udenpå kan man gnide blankt på siden af næsen. Fedtet, der sidder der, er ideelt. Piberne skal være blanke og vokses med en ulden klud.
Han gnider og polerer sin pibe kærligt med hånden, eller med en klud, hvis det ikke lige er en merskumspibe. Han kan finde på at gnide den på buksebagen og lægger den i lommen, hvis han en sjælden gang ikke har lyst til at ryge.

Er han i et finere selskab, har han sit pibehylster med. Han lægger piben i hylstret i det lille stykke tøj ved siden af den, der ligger der i forvejen.

Skyerne flænger pludselig himlen. Træerne rasler med bladene. Store regndråber begynder at falde. Morfar rejser sig fra stolen, klapper den sammen og holder den i de øverste stænger med den ene hånd. Piben, som sidder i hans mund, damper lystigt og drukner i regnen.

Hun har rejst sig og tager ham i den anden hånd.

”Kan du huske morfar, dengang det regnede og jeg fandt din pibe i en træsko under en rist? Du sagde, den ville stikke til søs.”

Morfar nikker, brummer og smiler.

”Du må altså huske at tage piben ud af munden, når du går på badeværelset. Du råbte rigtig højt, dengang du tabte den ned i toilettet,” siger hun.

Morfar stopper op og sætter stolen. Regnen siler ned over taget og fra deres hår og ned over tøjet:
”Nå nå – jeg skal nok huske det lille frøken … ”

”Jamen altid, også når du går i bad og når det regner, for piber har ikke så godt af at ligge til tørre på radiatoren!”

Inde i huset har piberne hver deres plads. Han har tjek på sine piber. Der er merskumspiben, Georg Jensens piber, Stanwell piber, Nørding piber, Monaco piber, billige som dyre. Hun ved, hvor de alle sammen skal hænge på væggen.

26 comments

  1. Amanda Gyldenlyng · september 30, 2018

    Kære Anne

    Dejligt med en historie fra en tid, hvor det at ryge pibe, var noget sjovt og hyggeligt.
    Jeg fornemmer at pigen og bedstefaderen holder meget af hinanden, og at bedstefars mange piber gør indtryk på pigen.
    Herligt med piben, der ville til søs 🙂
    En historie, der kan læses(fortælles for både børn og voksne

    Kh. Amanda

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2018

      Kære Amanda
      Rigtig mange tak Amanda for de fine ord til min lille historie! Jeg var ikke sikker på, den gik an. Den er jo meget et portræt med ikke så meget handling.Men tak!
      Jeg er opereret for godt en uge siden (ny hofte), og er kun så småt ved at få dunsterne af smertestillende ud af hovedet og kroppen. Og ved kort tid på pc-en bliver jeg svimmel og ør 🙂
      Jeg går ud fra, at det går over i løbet af nogle dage. Men det er altså derfor, jeg er sen på den med det hele her. Kommenterer dig så snart, jeg kan!
      Kh. Anne

      Liked by 1 person

  2. marieengling · september 30, 2018

    Kære Anne
    En dejlig historie, som nutidens børn bør have fortalt om pibernes verden. Fra dengang, hvor pibe ikke var et fyord.
    Den er hyggelig, velfortalt og flydende om lige præcis en lille piges og en morfars verden.
    Min morfar rød cigarer, og jeg husker tydeligt hans ritual, som var at klippe spidsen af med et blankt instrument, men ikke så omfattende som pibernes univers.
    Jeg havde en kollega, hvis mand lige var gået på efterløn. Da jeg spurgte hende, hvad han så fik tiden til at gå med, svarede hun, at han pudsede sine piber. 🙂
    Dejlig historie med meget naturligt nærvær.
    Kh
    Marie

    Like

    • marieengling · september 30, 2018

      Og det er helt tydeligt, at den lille pige befinder sig godt i morfars pibeunivers.

      Like

      • annelilleager · oktober 2, 2018

        Kære Marie
        Rigtig mange tak for alle de fine ord, som jeg blev glad for!
        Jeg er glad for, at den lille tekst kan relaterer sig til andre minder.
        Genkommenterer snarest. Se ovenover.
        Kh. Anne

        Liked by 1 person

      • marieengling · oktober 4, 2018

        Aj, Anne. Det lyder drabeligt. Håber snart, det går lidt bedre med hoften og det hele.
        Knus og ønsker om god bedring
        Kh
        Marie

        Liked by 1 person

  3. ellaesb · oktober 1, 2018

    Hej Anne,
    Hyggelig historie om bedstefar/barnebarn. Jeg har aldrig kendt mine bedstefædre, aner ikke om de røg tobak? Men min far gjorde altså, og i sine sidste år røg han lang pibe – jeg tror nok, min nevø – hans ældste barnebarn – bad om at arve piben. Altså som souvenir.
    I mine erindringshistorier indgår intet med tobak – det har jeg slet ikke tænkt over, det kunne vel ellers bruges som en rekvisit her og der. Nu må jeg vride mit hoved lige inden sovetid – så kan det jo være, der kommer noget til mig i drømmesyn (det er det jeg til stadighed venter på vil ske, men skal nok have et eller andet for at fremmane). Så tak for det Anne. Hvis du lige skulle komme på lidt mere …
    Hilsen Ella

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2018

      Hej Ella
      Rigtig mange tak for din omfattende ros. De er hjertelig velkommen til at bruge dette som en ekstra rekvisit til din erindrings historie.
      Jeg var gift i mange år med en inkarneret piberyger, deraf inspirationen.
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  4. Livsglæde · oktober 1, 2018

    Ih hvor er hun opmærksom denne lille pige og sikke en viden hun har om morfars piber. Jeg forestiller mg at noget har hun hørt, noget har hun set og derefter spurgt om, som en anden lille “Spørgejørgen.”
    De har tilsyneladende et ganske nært forhold og den lille piges omsorg for morfar er nærmest rørende. Mon hun har overhørt bedstemor “irettesætte” morfar, og gentager efter hende, det kunne jeg godt forestille mig.

    En dejlig lille historie, min eneste anke er, du har så fin en indledning på historien, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere slutning på historien. F.eks. Noget i retning af, at inden mor henter hende hjælper hun morfar med at hænge piberne på plads… du kunne sagtens putte noget ind i sidste afsnit som afslutning på dagen. Men det er selvfølgelig op til dig.

    Kh Livsglæde

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2018

      Hej Livsgælde
      Mange tak for din gode kommentar.
      Du har helt ret. Historien kunne sagtens udbygge, og god idé med, at barnebarnet hjalp morfar med at hænge piberne op til sidst – måske.
      Uanset om pigen har hørt på bedstemoren, så har børn jo en fænomenal evne til at leve sig ind i det, der foregår omkring dem og deraf danne deres egne meninger.
      Også tak for de gode råd!
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 3 people

  5. elsems · oktober 1, 2018

    Hej Anne.
    Du skriver flot og detaljeret om piben og morfars ritualer. Morfar og barnebarnet er tæt forbundne kan man mærke. Dejligt ord ‘solsommeren’.
    En lille korrektion i starten: der skal stå ‘hun og morfar’.
    Mvh Else

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2018

      Hej Else
      Rigtig mange tak for den fine ros og din bemærkning om ‘solsommer’, som jeg helt bevidst brugte på den måde.
      Selvfølgelig hedder det ‘hun og morfar’. Mange tak!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  6. dortefolkmann · oktober 2, 2018

    Kære Anne
    Ingen har så god tid som en morfar der skal have stoppet sin pibe, og ingen har så stor tålmodighed og skarp iagttagelsesevne som et barnebarn der sidder ved siden af og finder tryghed og underholdning ved at betragte det vigtige piberitual. Det beskriver du noget så fint.
    Der er så mange fine detaljer, bl.a. den om næsefedtet, men mon ikke pigen synes det er lidt “adr”.
    Min mor havde et fint mahognispisebord, og en gang blev det sendt til polering hos en der restaurerede gamle møbler. Da han kom med det, kom han til at lave en lille ridse i bordpladen. Han blev så ærgerlig, men skyndte sig at hente lidt næsefedt og hovedbundsfedt og gnide ind i ridsen. Den købte min mor ikke, så han måtte køre med det igen. Jeg kan godt huske at jeg syntes det var så ulækkert, og det bord skulle vi sidde og spise ved! Sådan satte din beskrivelse lige gang i en erindring.
    Jeg synes der er masser af fortælling i din tekst, så tænk ikke på at der mangler noget.
    kh dorte

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2018

      Kære Dorte
      Du skal have rigtig mange tak for din fyldestgørende og gode kommentar!
      Jo – børn er taknemmelige og skønne ‘ofre’. De lever sig helt ind i situationen.
      Uha den med næsefedt og hovedbundsfedt er da rigtig ulækkert. Især det sidste har jeg aldrig før hørt om. Badr.
      Men her er der tale om en blankpoleret, smuk træpibe, der bliver gnedet lidt på siden af næsen, så det har jeg ikke tænkt på, kunne være ulækkert. Til gengæld syntes jeg, det med buksebagen kunne virke lidt ukultiveret, men sådan tror jeg ikke barnet opfatter det. Det er jo morfar 🙂 .
      Tak også for læsning!!
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  7. annelilleager · oktober 2, 2018

    NB. Har rettet ‘under næsten’ til ‘på næsen … ‘ :-), hvad det jo også var.

    Like

  8. Børge Smedepolka · oktober 3, 2018

    Hi Anne

    En finsymbiose mellem lille frøken og morfar, johhoooo børnene ved det og lærer af os, og bekymrer sig og holder os i ørerne af ren kærlighed.
    Tak for det fine tilbageblik på den tid og læringen om piberygningens nødvendigheder. Dejlig let historie.

    Kh
    Børge

    Liked by 1 person

    • annelilleager · oktober 6, 2018

      Rigtig mange tak Børge! Du siger det ligesom jeg havde tænkt.
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  9. cduhrskov · oktober 3, 2018

    Hej Anne.

    Jeg kunne se det for mig. Den ældre mand der kærtegner sin pibe. Behandler den som en elsket elskerinde og alligevel lige tørre den af i bagenden. Havde en onkel der gjorde det. Ja det med bagenden. Man kunne se en brun stribe på lommen og … Tja jeg var jo et barn, så jeg mente det måtte være noget andet end pibesavl.

    Jeg kan se hende fascination. Ikke kun at piben, men også af ham. Og hendes drillerier. De er varme, kærlige og understreger deres forhold. Som jeg læser det i hvert fald.

    Tak for en flot, let historie. Det trængte jeg til.

    Kh Uhrskov

    Like

    • annelilleager · oktober 6, 2018

      Hej Uhrskov
      Ha ha ha – for det med bagenden. Jeg tror nu nok, jeg har blandet et par oplevelser sammen. For piberygeren, jeg skriver om, kunne ikke finde på sådan noget som at tørre piben af på bagdelen. Hans piber skulle være helt rene, før de blev lagt væk. Men jeg har set det et eller andet sted som barn – måske på en af de to gårde, som lå i nærheden af mit hjem. Mine egne forældre røg ikke.
      Mange tak for kommentar! Desværre varer det lidt, før jeg kan få genkommenteret (det går til dels an at forholde sig til det, jeg selv har skrevet – så undskyld egoismen!!), men jeg har læst de fleste af jeres rigtig gode tekster! På et tidspunkt kommenterer jeg.
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  10. millemoses · oktober 4, 2018

    Kære Anne
    Dejlig beskrivelse af en pibe og dens bruger. Morfar giver sin viden videre til barnebarnet. Et tema jeg selv er helt opslugt af i det jeg skriver på i øjeblikket. Fint skrevet som sædvanlig og dejlig godmorgen læsning. Nu har jeg nydt en dejlig pibe “tobak” online. kh m

    Like

    • annelilleager · oktober 6, 2018

      Kære Mille
      Rigtig mange tak for de dejlige ord! Og velbekomme med en god pibe tobak 🙂
      Jeg glæder mig til en dag at se din roman om din mor og hendes tid. Vi har jo fået et par småbidder, som har været rigtig gode!
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  11. ninasander · oktober 4, 2018

    Hej Anne
    Man mærker kærligheden mellem de to. Det gjorde det dejligt, at læse din indfølte fortælling om sammenhørighed mellem den gamle og den unge.
    Tak for din fine skitse af bedstefar og barnebarn.
    Vh Nina

    Like

  12. annelilleager · oktober 6, 2018

    Hej Nina
    Rigtig mange tak for de varme og gode ord!
    Ja der er noget helt specielt mellem gamle og unge – i de fleste tilfælde.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  13. inaravnkilde · oktober 7, 2018

    piber på godt og ondt. Min far røg pibe, den sad altid i hans mund, når han skrev, men faldt på gulvet når han kom til at småsove lidt. Mor blev gal, for så var der tobak all over. Det har jeg opgivet at blive gal over.. Min mand har røget pibe på loftet i sit domæne og I guder det sviner. Og de fine iagttagelser. Fin historie med mange minder i. Vi er ved at rydde op på loftet, har lige smidt over 20 piber ud, min mand er nu på plejehjem og har slet ikke talt om sine piber og vi bringer det ikke på bane. men hans pegefinger er ikke sort mere.
    Tak for en tekst som vækker minder, på godt og ondt.
    hilsen ravnkilde

    Liked by 1 person

    • annelilleager · oktober 11, 2018

      Rigtig mange tak for et dejligt svar Ina! Og undskyld for mit sene svar, men jeg har det som sagt tidligere i tråden svært med pc i øjeblikket – og med at sidde ned ret længe pga. af min hofte.
      Jeg har tænkt på dig flere gange og på Facebook set, hvordan du har måttet kæmpe. Jeg ønsker dig og din mand det aller bedste! Det er drønsvært – måske især for dig. Du gik hver morgen op i hans domæne og læste historier op, som han kommenterede fåmælt på sit lune nordjyske (?).
      Det var også min mand, der røg pibe. Vi mistede ham allerede, da han var 53 år, så han var forholdsvis ung og var ferm til at rengøre sit store askebæger og holde sine piber rene. Han syntes selv, det grissede for meget :-). Jeg røg på det tidspunkt cigaretter (det har jeg heldigvis ikke gjort i mange år nu), og den lugt overgik fuldstændig piberøgen, der i forhold til ligefrem var behagelig.
      De bedste hilsner en varm efterårsdag fra Anne
      NB. Har kommenteret din tekst – forhåbentlig bedre sent end aldrig 🙂

      Like

  14. inaravnkilde · oktober 25, 2018

    Hej Anne, jeg “mistede” den mand jeg blev gift med, da han fik sin første hjerneblødning som 53 årig. Den forandrede ham mentalt og de følgende 17 år har været svære, med op og nedture.
    p-s-jeg har en pakke Caminante liggende, det kan jo være jeg får lyst til en cerut -udendørs!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s