STEFANS DILEMMA

Kosteskabet

Med stigende rædsel læser Stefan nyheden og taber avisen. Han når at gribe et par sider, mens resten ufortrødent følger både tyngdekraft og opdrift og spreder sig på så stor en plads på gulvet, som det næsten er muligt. Han rejser sig fra stolen, bukker sig og kravler rundt på gulvet for at få samlet avisen igen.
Så sætter han sig tilbage ved morgenbordet med kaffen og rundstykkerne og prøver at se fornuftig ud.

– Gunhild, råber han, – kom og se.

Gunhild har været hos ham i 35 år, fra dengang han var 10 år og havde mistet sin mor. Hans far skulle have nogen til at passe sin søn, så han selv kunne passe sit krævende arbejde som direktør ved postvæsenet. Med tiden blev hans far pensioneret og gammel, og til sidst var også han borte.
Nu er der Gunhild tilbage. Hun er blevet hos ham, laver mad, gør rent, ja fører hus. Hun sorterer uorden og rod fra og laver orden, også i hans papirer, der ligger og flyder alle vegne på hans kontor. Hun ved omtrent alt om ham.
Trods sine 45 år er Stefan aldrig blevet gift.

– Hvad er der?
Hun kommer tøffende ind i for store morgensko, muligvis Stefans aflagte, og en kimono fra en årgang, der er ukendt for Stefan.

– John Superstar blev løsladt i går.

– Og?
Hun vender udeltagende ryggen til Stefan og tøffer hen til kosteskabet. Skramlende tager hun støvsuger, slange, rør og gulvskrubbe ud og får bakset delene hen foran døren ind til stuen.

– Ja det var jo mig, der fik ham i spjældet. Jeg sladrede som hævn for hans forsøg på at jorde mig, dengang du ved … Altså kan du ikke lige vente med det der larm og høre på mig … ?

– Tror du, han vil opsøge dig?

– Det vil jeg æde min gamle hat på, at han vil, og han vil ikke lægge fingre imellem. Med mindre hans fingre lægger sig på aftrækkeren med front mod mig.

I det samme lyder der en høj banken på døren.

– Du må lukke op, bævrer Stefan,  – sig jeg ikke er hjemme, uanset hvem det er.

Der lyder et kæmpe brag fra yderdøren. Stefan rejser sig og rykker febrilsk og hurtigt baglæns. Han når lige at lukke døren til kosteskabet efter sig.

Døren ind til stuen ryger op. Ind kommer John Silverstar hætteklædt og med en revolver i hånden. Han laver et unaturligt flyvespring over støvsugeren, får det ene ben viklet ind i slangen, som lægger sig over hans fod og får i farten ved forsøget på at vikle sig ud, kosteskaftets metalafslutning smasket midt i hovedet, oven over næsen. Det ublide slag flækker hans ene øjenbryn og laver et åbent sår i panden.
Blodet flyder ned i hans øjne, mens han i blinde småløber fremad og forsøger at finde balancen. Han ramler ind i bordet, Stefan sad ved få minutter før, og ender på gulvet. Han taber revolveren, som han på mirakuløs vis stadig havde i hånden, og kommer samtidig til at sparke til skyderen, så den ryger hen over gulvet.

– Av for fucken up mine ribben, for Helvede, råber han og tager sig til brystet.

– Velkommen John, det er lang tid siden …
Det er Gunhild, der står og peger på ham med revolveren.

Imens inde i kosteskabet sidder Stefan og ryster. Der er ikke meget plads, selvom den stædige Gunhild i sin tid insisterede på, at kosteskabet skulle være i dobbelt bredde, så der kunne være noget i det. Det er Stefan glad for nu. Han har camoufleret og beskyttet sig på lettere neurotisk vis med en spand over hovedet og en aluminiumsplade sat op ad døren.
Han vil gerne åbne kosteskabsdøren på klem, så han kan se, hvad der sker, men han tøver, da der er en lås på døren, hvis klik kan høres. Den udvendige hasp til en evt. Ruko-lås, kan også høres, hvis den klapper mod døren. Dog giver den frygtelige larm udenfor ham netop en chance for ikke at blive hørt. Først skal han have spanden af hovedet, så han kan se noget, og pladen skal over på den anden side af ham selv, så den ikke skubber døren helt op.

Han når kun at tænke tanken, da kosteskabsdøren bliver revet op, og han med et metalagtigt rabalder og et vræl vælter ud på gulvet. Spanden falder halvt af ham og ligger som en hjælm med hanken under hans hage . Han har aluminiumspladen som underlag og ligger i en fuldstændig akavet stilling.
Over ham står Gunhild med bister mine. Hun peger på ham med en revolver.
Længere henne ser han John Superstar ligge blødende og forslået. Denne tager sig hele tiden til brystet og stønner nogle underlige lyde frem.

– Hvad v-vil d-du Gunhild? Stefan kan ikke styre sin stemme.  – Har du tævet ham sønder og sammen med dine rengøringsredskaber? Godt skuldret. Men hvo-hvorfor står du og peger på mig med revolveren? Forbryderen er derovre.
Stefan prøver at rejse sig men glider i sine sokker på den glatte metalplade.

– Bliv liggende, kommanderer Gunhild,  – det er jo dig, der har gemt pengene! Du plantede falske beviser mod John og gav politiet et tip, så han kom i fængsel.

– Hvad v-vil d-du Gunhild? D-det er mig, Stefan. Du skal holde med mig og hjælpe. Jeg har kun dig …

– Du har bare at sige, hvor pengene er gemt. Ellers kan du vælge imellem, at jeg skyder benet af dig, eller at jeg går til politiet.

– Du kan ingenting bevise …

– Du er også et rodehoved og uforsigtig. Jeg kender hvert eneste lille krogede bogstav, tal og kode af dine optegnelser inde på dit kontor, som jeg kan delagtiggøre politiet i.
Men du foretrækker at blive skudt i benet?

– Hv-hvorfor gør du det her?

– Jeg er dødtræt af at passe et granvoksent spædbarn som dig, der laver svinestreger overfor venner! Så hvor er pengene?

– H-hvad med John derhenne? Han vil sladre om dig, hvis han fortæller politiet, at det er mig, der har pengene?

– Ham skal du ikke bekymre dig om, ham ordner jeg. Gå ind i kosteskabet igen. Så forbarmer jeg mig måske over dig. Nej lad bare spanden og pladen ligge.

Gunhild vifter retningen ind i skabet med revolveren, og som lynet er Stefan tilbage i kosteskabet. Derpå sætter hun en Ruco lås i haspen på døren og låser. Hun går hen til John stadig pegende med revolveren, hiver ham op og trækker ham ud på badeværelset.

– Stefan skulle have lov at ryste lidt ekstra, siger hun.  – Jeg ved hvor pengene er. Men skynd dig at vaske blodet af. Her har du en ren trøje. Imens går jeg ind og klæder mig ordentligt på. Jeg har en kuffert stående parat med tøj til os begge to. Den har stået parat lige fra jeg opdagede Stefans svindelnummer.

Stefan hamre på døren inde fra kosteskabet og forbander sin grundighed, da han byggede skabet. HJÆLPPPP … råber han. Han hiver i låsen, der klikker formålsløst, og banker og råber. Efter en tid hører han hoveddøren smække …

 

 

 

10 comments

  1. millemoses · maj 29, 2018

    Hej Anne
    Udenfor tordner det og i slutningen af din lille historie lyder et brag. Uforløst elektrisk stemning både udenfor, hvor jeg bor og indenfor, hvor jeg læser i din tekst. Sikke en stemning at opbygge med så få ord, det kan virkelig fylde mig med “gru”. Hvad sker der er det John Superstar? eller er det bare en dør, der smækker hårdt i for trækvinden?
    Godt vi lige kan holde hinanden skrivende med små tekster her i sommertiden.

    Jeg er gået lidt i stå med skriveriet, men skidt pyt man kan ikke være lige aktiv hele tiden. kh m

    Like

    • annelilleager · maj 30, 2018

      Hej MilleMortenMeretheMillemose 🙂

      Masser af mange tak for dit svar! Næ jeg synes heller ikke, der er særlig meget gang i den her. Måske er det varmen. Men godt du holder ved trods skriveblokering – eller hvad man kalder det.

      Jeg ved ikke rigtig, hvor du finder tordenvejret og elektriciteten? Det findes ikke i historien. Men hvis det var sådan vejr udenfor, mens du læste historien, kan enhver hurtigt blive bange.
      Tak alligevel for at du synes, jeg har bygget en uhyggelig stemning op på få ord. Det var også meningen men altså uden tordenvejr 🙂
      Hvem eller hvad det er, der braser ind gennem døren, får vi først at vide i næste afsnit. Og så må Stefan blive stående i kosteskabet og ryste så længe.

      De bedste sommerhilsener fra Anne

      Liked by 1 person

  2. millemoses · maj 30, 2018

    Hej igen Anne – ordene “her hvor jeg bor” var det, der skulle fortælle dig, at stemningen i det virkelige liv udenfor mit stuevindue havde indflydelse på min læsning.

    Jeg har sådan set ikke skriveblokering, men er kørt lidt træt at skrive små ufærdige historier og kommentere – alt tager tid og jeg vil egentlig hellere koncentrere mig om at skrive noget længere selv.

    Hvis du ligesom jeg savner udfordringer nu, hvor forfatterklassen er lukket og DnS sygner hen, så kan jeg anbefale Lene Dybdahl og hendes facebook-gruppe, der hedder “Forfatterforum” – jeg kan godt li`hendes tilgang til skriveri, blev meget begejstret da jeg hørte hende på fantasy-festivalen i september.

    I modsætning til de “skrækkelige tvillinger Ellemose” , der tog sig 995 kr forudbetalt for 5 ligegyldige linjer, så er hendes råd og vejledninger gratis. I øjeblikket har hun et minikursus, der hedder “kickstart din bog” kørende online det forsøger jeg at følge. Der er rigtig mange tilmeldte så det er kun et par stykker der får feed-back, lidt ligesom på saxo.

    glæder mig til forsættelsen om John Superstar. Måske fortsætter jeg også min B.Lender historie. Det vil tiden og lysten vise.

    kh m&m

    Liked by 1 person

  3. jesperodlp · juni 2, 2018

    Hej Anne
    Er der kommet en fortsættelse? jeg har brug for hele historien. Indtil nu handler den for mig om Gunhild, hun står fint tegnet mens manden i skabet er mere en skitse – så jeg er ikke nervøs for hans skæbne. Nu kommer hun til at stå alene over for revolveren kun bevæbnet med sine gamle tøfler.
    Kh jespero

    Liked by 1 person

    • annelilleager · juni 2, 2018

      Hej Jesper
      Mange tak for respons 🙂 !
      Ja du har ret. Det er Gunhild, der er karakteren og Stefan, der er handlingen – eller mangel på samme. Tak for at gøre opmærksom på det!
      Sideløbende ville jeg gerne have noget humor med.
      Jeg vil gerne gøre historien færdig men har i første omgang benyttet mig af, at opgaven lød på længden, som skulle være overkommelig for eventuelle læsere.
      De bedste sommerhilsener fra Anne

      Liked by 1 person

  4. jesperodlp · juni 3, 2018

    Kan godt være længere og stadig overkommelig.

    Liked by 1 person

  5. annelilleager · juni 5, 2018

    Ja Jesper, så fik du mig til at gøre historien færdig 🙂 Den skal bearbejdes mere.

    Like

  6. jesperodlp · juni 10, 2018

    Hej Anne
    glimrende, du fortsætter historien! Den bliver hyleskæg efterhånden.
    Jeg har nogle problemer med forklaringerne som flere steder er lagt ind for at få historien til at hænge sammen, fx siger Gunhild både at hun har gennemskuet ham for længst og samtidig at hun fortryder at hun troede på ham. Og et andet eksempel “John er bare en tilløber, som vi tog til os, fordi han ikke havde nogen steder at være som barn” – hun forklarer noget til Stefan som han glimrende ved – men som i virkeligheden er en henvendelse til læseren, og som efter min mening er uden betydning for historien.

    Det er hundesvært at få det hele til at hænge sammen på en naturlig måde. Altså at skjule de nødvendige oplysninger så de ikke er påfaldende. Samtidig med at situationen til sidst skal vendes 180 grader i en håndevending.

    Der er nogle herlige passager: Johns entré forpurret af husholdningsredskaber, den holder jeg meget af. Og en replik som: “Gå så ind i skabet igen”, helt grotesk, Stefan er forvandlet til en hund! Sådan en sætning lyser op i hele historien og kunne dukke op igen i mit hoved en nat.

    kh jespero

    Like

  7. jesperodlp · juni 10, 2018

    ps grandvoksen > granvoksen

    Like

    • annelilleager · juni 11, 2018

      Hej Jesper

      Rigtig mange tusinde tak for at vende tilbage og desuden at sætte fingerne på et par vigtige steder! Det er jeg glad for!

      Forklaringen på tilhørsforholdet til John bliver slettet, og det med både at have gennemskuet og at have troet på, vil jeg også lave om på.
      Selvfølgelig hedder det ‘granvoksen’ uden d. Somme tider får jeg ikke selv hørt efter, hvad jeg skriver.

      Nu skal vi se på Sct.Hans opgaven. Det er spændende, om vi i 2018 må tænde bål overhovedet. Det må blive en inspiration i sig selv – måske.

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s