PÅSKEFUGLEN

Ifølge den to meter høje frø … der destruerer verden …

__________________________________________________________________

Fugl pjasker i vandet og råber til fru Fugl, at hun skal finde hans grønne håndklæde, for det har han glemt at tage med ned.

– Det må du selv hente, for der sidder en frø oppe på grenen på dit håndklæde, råber hun tilbage, – faktisk tror jeg, det er en skrubtudse, og jeg skal ikke nyde noget med at komme ham på tværs. Han er kæmpe stor. Det er næsten som om, han hele tiden vokser.

Kvæk kvæk lyder det højt oppe fra.

Fugl pirker sig under de gule vinger og skynder sig at baske med dem, så det værste vand preller af.
Frø sidder nok oppe i vores træ og kvækker, tænker han,  bare grenene ikke knækker, hvis han er så stor.

I det samme lyder der et kæmpe rabalder, meget højere end tordenvejr, og samtidig falder en skygge over Fugl. Han flytter sig dybt rystet og tager tilløb til at flyve, men bliver næsten lammet af skræk, idet han ser, at en kæmpe fod er over ham.
Den ville have trådt på ham, hvis han ikke havde flyttet sig op af badet og langt væk.
Han mærker sit fuglehjerte hamrer afsted.

Da der er gået noget tid og han er faldet lidt til ro, undrer han sig især over foden, for det kan ikke være fru Fugl eller nogle af de andre påskefugle, der har så stor en fod. Selv for en tudse er det en kæmpe fod, selvom den kan puste sig gevaldigt op. Den hører jo til de indfødte ved vadestederne og har lov til det.

Fugl flyver og flyver oppe i luften og kan hverken finde fru Fugl eller træet med deres hjem. Alle træerne i haven er væk. Alt er bare grønt, brunt og bakket.
Han lander forsigtigt, tager sine briller og sætter dem på næbet.
Nu kan han se, at hele haven er blevet til noget, der faktisk kunne minde om en kæmpe frø i omrids. Deres familietræ og hjem må ligge mast under denne kæmpefrø, tænker han. For nu er han sikker på, at det er en kæmpefrø, der massivt har lagt sig over hele haven.
Heldigvis har fru Fugl endnu ikke lagt de æg, påskeungerne ligger i, tænker han videre. Og Ak og ve – hvad med fru Fugl. Han tør slet ikke tænke tanken til ende.

Endelig får han øje på fru Fugl længere nede ad frøen. Hun kommer halvt gående og halvt flyvende, klodset og baskende. Han bliver umådelig lettet og derpå bekymret. Er hun blevet trådt på af kæmpe foden? Hvor slemt er det? Han skynder sig ned til hende.
– Kæmpefoden strejfede mit ene ben, klager hun.
Han kigger indgående på hendes ben. Heldigvis er det kun forstuvet. Men det gør ondt alligevel, siger hun.

Fugl ser en sæbeboble nærmer sig. Han holder godt fast i fru Fugl og følger den med øjnene. Skulle Fugl prøve at flyve op til den, mens han holder fast om fru Fugl, der jo ikke kan sætte ordentligt af med det ben?
Inden han har besluttet sig, giver frøen et kæmpe hop. De bliver slynget op i luften endnu før de har fået spredt vingerne ud.

Vupti, med sin frue under vingen flyver Fugl ind i sæbeboblen, som lukker sig om dem. De kigger ud og ser alt gennem regnbuefarver. De nærmer sig oseaner af højder i deres luftskib langt væk fra kæmpefrøen. Boblen glider over marker og enge og huse samt alt muligt andet som fuglene har set før, bare ikke gennem farver.

– Jeg prøver at fotografere med min iPhone, siger fru Fugl, der somme tider skriver på et af bladene i haven, – for det her er alligevel både fantastisk og uhyggeligt, set gennem alle de farver. Det skal vores kommende fugleunger og hele verden se, så de ikke glemmer, hvad der sker, når frøen puster sig kæmpe stor og man ender i en sæbebobel.
Med den ene vinge tager hun sin iPhone op af fjerene og fotograferer. Hun sætter den på video, så hun får det hele med.

Boblen brister til sidst som bobler gør. Parret flyver videre oppe i luften. De finder en rede, som fru Fugl kan hvile sig i, til benet bliver raskt.
De håber, at ejermanden ikke kommer og kræver reden tilbage, for de er blevet flygtninge uden ret til at have nogen steder at være.

 

21 comments

  1. marialemming · marts 25, 2018

    Hej Anne,
    Tak for en fin og tankevækkende historie! God idé med lutter dyr! Sidste linje giver endnu en fin dimension til historien om, at det kan være fint at slippe fra tyran’en, men måske ikke altid lutter lykke at skulle falde til i et nyt land….
    Et par små rettelse: I 1. afsnit ville jeg skrive ‘råber TIL sin kone’ og i 9. afsnit slettes ‘var blevet’ (om æggene).
    Der er også en del spring mellem nutid og datid. Foreslår, du vælger 🙂 På gensyn, bedste hilsner fra Maria

    Liked by 1 person

  2. annelilleager · marts 25, 2018

    Hej Maria
    Du skal have rigtig mange tak for din gode kommentar! Jeg var lidt bange for, at teksten virkede for – ja – fjollet.
    Du har læst teksten, som jeg har villet den!
    Det er nok rigtigt med ‘til’ i stedet for ‘på’ i dette tilfælde. Tak!
    Angående tiden må du have læst teksten i går midnat, mens jeg rette den fra datid til nutid. Jeg kan se det på ‘var blevet’, for det rettede jeg bl.a. i går. Tiden er i orden.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  3. Amanda Gyldenlyng · marts 25, 2018

    Hej Anne.

    Din pudsige historie virker frit fabulerende og er ganske underholdende.
    I starten tror jeg, den handler om mennesker – og det gør det første afsnit måske også? Hvis jeg fastholder den antagelse, gætter jeg på, du skifter synsvinkel og at hr. Fugl så har lyttet til snakken om skrubtudsen, der sidder og puster sig op. hvis det ikke er meningen, der skal være synsvinkelskift, kan det måske gøres tydeligere?
    Det er jo en sørgelig historie, men heldigvis lykkes det fugleparret at undslippe bøllefrøen – eller tudsen.
    Påskefugle? Fint og fantasifuldt påhit, der passer godt til de kommende helligdage. Forestiller mig at de af spurvestørrelse, gule og ret nuttede – men bestemt med personlighed.
    har læst mig til, at du har rettet fra datid til nutid. Nok en god idè, da det skaber intensitet. Der er vist lige en lille smutter i den forbindelse.
    Sød påske-fantasihistorie 🙂

    Vh. Amanda

    Like

    • annelilleager · marts 26, 2018

      Hej Amanda

      Rigtig mange tak for din gode respons, som jeg blev glad for!

      Du har ret i det med synsvinklen. Rigtig godt set. Jeg begyndte med Fugls synsvinkel og gik så over til den almenvidendes synsvinkel. Jeg syntes i første omgang, at man godt kunne gøre sådan – men 🙂 .Det skal jeg lige have kigget nærmere på. .

      Smutteren med tiden kan jeg ikke finde. Måske du kan fortælle, hvor den er ??
      Jeg skriver næsten altid i nutid, og er jeg kommet til at skrive i datid, laver jeg det som regel om. Ikke noget nyt. Jeg mener, jeg har et godt begreb om tiderne. Det plejer du iøvrigt også at have. Der er flere, der tror at konjunktiv – ønske form – er en forkert tid midt i nutid, eller at det er forkert, hvis man i nutid skriver i datid, fordi det ER sket.

      Jeg kan rigtig godt lide, at du kalder min frø for bøllefrøen 🙂

      Bedste hilsner Anne

      Like

  4. millemoses · marts 26, 2018

    Hej Anne
    Rigtig sød historie om hr. og fru Fugl, der flyver væk i en boble. Bobler brister, som bobler nu gør…. kan jeg bare ikke stå for, det er så flot formuleret.
    Ligesom Amanda er jeg lidt forvirret. For hvad skal fuglen med et håndklæde i første sætning, kan du ikke finde en anden formulering.”hjælp mig lige, jeg er blevet pjaskvåd” Jeg er helt med på at du personificerer fugleparret, måske er det også synsvinklerne der skifter, det er noget jeg altid selv bakser med at få på plads, så jeg kan ikke give dig råd om det. Blot er der noget i din fine historie der halter rent forståelsesmæssigt i første gennemlæsning.
    Tak for læsning af en absolut god og ekstraordinær fortælling. kh m

    Like

  5. annelilleager · marts 26, 2018

    Hej Mille

    Rigtig mange tak for dine positive og gode bemærkninger!.
    Desværre som ofte før har jeg lidt svært ved at forstå, hvad du mener i din konstruktive kritik, når du er så ukonkret. Men jeg gætter bare og siger tak fordi du tog dig tid til at læse.
    Synsvinklen er mest den alvidendes men med udgangspunkt i hr. Fugl.
    Ang. håndklæde, som måske er lidt bombastisk i fugleverdenen, er der også både briller og iPhone med i teksten.

    De bedste hilsner fra Anne.

    Liked by 1 person

  6. Ella Juel Clausen · marts 29, 2018

    Hej Anne,
    Jamen jeg læser det altså som en historie fortalt for børn. Der er masser af billeder og alle regnbuens farver. Og der er også de ingredienser, der bør være i billedbøger, for at børn kan lære af dem. Fuglene er påskegule, undulater vel sagtens. Frøen er grøn, det passer altsammen flot. Jeg kan lige se den lille fugl med et håndklæde over vingen. Sværere er det med en forstuvet fugleankel.
    En rigtig sød lille påskefabel.
    (Hov, skal der ikke stå spredt vingerne UD? Og skal der ikke stå at ejermanden kommer og kræver (nutid) reden tilbage?
    Hilsen Ella

    Like

  7. annelilleager · marts 29, 2018

    Hej Ella
    Rigtig mange tak for god respons og for at have givet dig tid til at læse min tekst!
    Og jo – den må betragtes som en børnehistorie. Jeg tænkte på børn, da jeg skrev den – og var også tæt på at skrive, at plaster ikke ville hjælpe på fru Fugls ben 🙂 .
    Jeg har ikke skrevet noget om en fugleankel, ved faktisk ikke, hvordan et ben på en fugl er opbygget. Men jeg har da set en solsort halte afsted, fordi dens ben ikke var i orden. Der var ingen kat i nærheden 🙂 .
    Jeg ved faktisk ikke, om man ikke kan sige, at fuglen spreder vingerne, men det lyder ikke som man plejer at sige, så du har nok ret i at der skal være et ‘ud’ til sidst. Sikke en masse benægtelser.
    Selvfølgelig skal ‘kræver’ være i nutid. TAK for det! Det var smutteren, som jeg ikke kunne finde.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  8. jesperodlp · marts 30, 2018

    Hej Anne
    Hvor er historien dejlig fjollet. Alt kan ske på et øjeblik, og som læser bliver jeg absolut ikke lullet i søvn, jeg må være opmærksom hele tiden. Du har grebet historien an på den helt rigtige måde, efter min mening. Fri fantasi, fri tankeflugt, ingen forklaring, tingene sker bare. Ingen grå hverdag. Og hvad så med det håndklæde når der er en kæmpe frø eller tudse over hovedet på én? Så tænker man da ikke på håndklæder. Netop, sådan skal det være. Jeg bliver glad ved at være sammen med Fugl.
    Kh jesper o

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 5, 2018

      Hej Jesper

      Du skal have mange tak for de positive ord! Jeg er virkelig glad for dem, for det er jo én af de fjollehistorier, man ikke rigtig ved, om ‘går an’.

      Jeg har lidt travlt for tiden, men forsøger at følge med. Glæder mig til fredag, hvor vi får den nye opgave serveret.

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  9. benseonline · marts 31, 2018

    Det gør ikke noget at befinde sig en bobbel, der brister, sådan som bobler gør det, altså ikke så længe man er en fugl der kan flyve. Det beviser Fugl og Fru Fugl. Fjollet ja men ingenting er fjollet uden alvor som sætter det fjollede i perspektiv, Havde det ændret på historien hvis parret hed “Fugl” og “Hr Fugl” .. – bare en lille tanke i disse #metoo tider som sætter et mærkeligt lys over hvordan alt kan vrides og vendes; … og det er jo det du gør, vrider og vender på barnets vis, lader skøre indfald få liv og flyve ind og ud af historien. Farverigt og underfundigt. God påske Anne, og tak for en sjov historie. Khb

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 5, 2018

      Hej Benedicte

      Du skal have mange tak for din positive respons, der hopper med på idéen.
      Lige netop i denne tekst tror jeg ikke, forskellen er stor, hvis man byttede om på kønnene.

      Håber du har haft en god påske! Ellers må du have en god torsdag!
      I morgen får vi en ny opgave.

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  10. dortefolkmann · marts 31, 2018

    Kære Anne

    Et forstuvet fugleben, fru Fugl der skriver på et af bladene i haven, en flyvetur i en sæbeboble,, en herrefugl der har glemt sit håndklæde – det var dog en fabelagtig udfoldelse af dem skønneste fantasi. Du er helt i tråd med barnets farverige billede af den nære verden som den udfoldes i en lille have, og vover endda at tage barnet med ud i verden udenfor. Det er lidt farligt, for så kommer der måske fremmede billeder til som barnet hører de voksne snakke om – om fugle der har mistet alt, eller er det mennesker? – og hvordan klarer de sig så?

    Flot historie til at rumme et barns forestilliner og måske rokke lidt ved noget som barnet trænger til at spørge om. Jeg morede mig rigtig godt, blev godt underholdt, men blev alligevel også taget alvorligt som læser. Så hjertens tak for en farverig historie. Jo der er skam mange gode historier, lige uden for vores vinduer, det gælder bare om at have åbenhed nok til at rumme dem.

    kh dorte

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 5, 2018

      Hej Dorte

      Rigtig mange tak for en meget positiv og fyldestgørende respons på min børnefortælling.
      Jeg er rigtig glad for, at du godtager den, som den er.
      Der er et alvorligt pointe i den, men der er også den mulighed, at en fugl virkelig kan miste sin rede (og at en frø kan puste sig op uden tilladelse 🙂 ). ‘Men hjemløse fugle’ kan nok også være lidt slemt for børn at tænke på.

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  11. cduhrskov · marts 31, 2018

    Hej Anne.

    Fru fugl har en iphone? Hvor genialt. Fugle med meget menneskelige træk, som jo på tragisk vis bliver flygtninge. Fantastisk. Ja jeg er en fan af teksten. Følte mig vældig underholdt, så tak for god læsning.

    Kh Urhskov

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 5, 2018

      Hej Urhskov
      Du skal have tak for at læse og kommentere. Jeg er rigtig glad for dine positive ord!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  12. ninasander · april 2, 2018

    Hej Anne
    Jeg har for en gangs skyld svært ved at leve mig ind i det univers du skaber.
    Fugle med i-phone (Jeg prøver at fotografere med min iPhone, siger fru Fugl, der somme tider skriver på et af bladene i haven, )
    og flygtningestatus til nuttede pipfugle. Der er for mig at læse, en for stor diskrepans mellem det alvorlige emne og det billede du maner frem. Det er nok min fantasi det halter med, for din sprudler. Jeg har bare svært ved at se, hvor det fører hen. Undskyld, at jeg er så negativ, men jeg plejer at elske det, du skriver.
    God påske og kærlig hilsen

    Nina

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 5, 2018

      Hej Nina

      Vi har forskellig smag og indfaldsvinkel til tekster. Og jeg respekterer din mening. Historien er jo streng taget en smule fjollet – når man ser den med voksenøjne.
      Men du skal have mange tak for at læse og kommentere!

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  13. Mette Delfs · april 3, 2018

    Hej Anne
    En dejlig fabel for børn. Den mindede mig om de fantasifulde historier, jeg kunne finde på at digte til mine børn, da de var små.

    Hr. og fru Fugl og den væmmelige skrubtudse der overtager hele haven og fordriver den fra ”hus og hjem”.
    Jeg synes godt om dit handlingsforløb, men har dog svært ved at sluge henvisningen til en Iphone i dit fugleunivers. Jeg synes sagtens at din lille historie kan stå alene uden afsnittet med fotograferingen. Det ville give mere mening for denne læser, hvis du helt havde udeladt næstsidste afsnit og blot ladet fugleparret opleve den nye farvestrålende verden fra deres boble, inden den bristede.

    Du benytte et par steder skrivemåden ”Fugl flyver oppe i luften” eller ”Parret flyver videre oppe i luften”. Jeg synes det er underforstået, at fuglene flyver i luften, medmindre fugle også kan flyve i vandet ;-). Det er en detalje, men du kan for mig at se sagtens nøjes med at skrive fx ” Parret flyver videre og finder en rede, som fru Fugl kan …”

    Jeg synes du har formået at skabe et univers omkring dit fuglepar med søde henvisninger til Påsken. God historie med et hint af en morale over flygtninge, som også oplever at boblen brister og de skal finde bolig et andet sted. Fin pointe og en måde at få børn til at forstå en svær problematik.

    Kh
    Mette

    Like

    • annelilleager · april 5, 2018

      Hej Mette

      Rigtig mange tak for din gode og konstruktive kritik!
      Jeg tror, du har ret i det med iPhonen. Det var noget, jeg fandt på undervejs, da jeg pludselig syntes, at pressen skulle med. Det er lidt for måske menneskeligt i en fabel.
      Ligeledes er det selvindlysende, at det er i luften, fuglene flyver. Tak for det.
      Jeg vil rette det ved lejlighed.
      Tak fordi, du læste og kunne lide historien!

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  14. annelilleager · maj 26, 2018

    Prøve

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s