ENHVER SAMMENLIGNING MED FAKTA OG METEOROLOGISK VIDENSKAB FRABEDES
Revideret:
Ude i rummet er der systemer, tyngdekraft og regler for sandsynligvis flere parallelle universer.
Jeg rejser alle vegne rundt om jorden.
Skyerne er jordens dyner; de luner og dækker overfladen. Jeg kan jagte dem, så de flygter, hvis jeg vil, så månen eller solen er nødt til at vise deres ansigter nede på jorden.
Når jeg ligger stille ovenpå skyerne, kan jeg se solen om dagen.
Om natten kan jeg se planeterne og deres solsystemer i verdensrummet.
Dykker jeg ned i de grå skymasser, ser jeg ingenting. Jeg må forene mig med det våde og regnfulde. Humøret kan i de stunder glippe. Ikke meget lys indfinder sig. Så er jeg blind og søgende.
Under skyerne ser jeg jorden. Den drejer om sig selv både når jeg puster på den og når jeg ikke gør. Jeg ser små mennesker gå på gråbrune bjerge og i grønne dale, ser brogede dyr, farverige fugle og meget andet, som aldrig falder ud i verdensrummet.
Hvis der ikke er nogen skyer, falder jeg ned på jorden og går blandt mennesker som et spøgelse. Måske strejfer jeg dem over kinden eller hugger deres hatte, så de småløber omkring for at fange dem. Det er skægt. Det er som at være med i deres liv og tilværelse. Og de aner ikke, det er mig – Hi hi. De kalder mig for vind, blæst eller brise. Somme tider kalder de mig for det, der er meget værre.
De skaber musik og matematik i ekko fra verdensrummet. Laver forhindringer i deres egne livsbetingelser for at få tiden til at gå meningsfyldt.
Og løber efter mig, når jeg tager deres ting. Mig fanger de aldrig.
Jeg er uhåndgribelig.
Jeg renser luften, fører både grønne og visne blade ud over klipperne, så vinterens træer kan hvile i fred.
Og jeg fører også atomstøv og giftgas langt omkring.
Jeg ser isbjerge kælve og hører dem sukke modstræbende. Når jeg kommer derfra, kan jeg være bidende kold.
Men jeg bliver varmere med årene – efterhånden som indlandsisen smelter og forvirre, laver klimaforandringer.
Jeg spiller sammen med andre naturkræfter, opbygger, ødelægger, udrenser,
Jeg kan være frygtelig at møde, hvis jeg bliver vred. Så bliver jeg en tyfon, der hensynsløst raser. Havets bølger mærker min vrede og bliver enorme og dræbende. Trods deres frådende modstand bliver de nødt til at følge mig, som jeg må følge mit temperament mellem kulde og varme.
Lige her er der stille. Stille for vind. Jeg blunder på jordens dyne. Ligger på skyerne og ser solen. I nat vil jeg se planeterne og deres solsystemer i verdensrummet.
Hullet i ozonlaget har jeg ikke opdaget – endnu.
I morgen vil jeg ned og drille Pernille.
Det er hende, der har fået en stil for i skolen om vinden.
anne lilleager 
Hej
Herlig tekst, god ide, godt beskrevet og fortalt. Men jeg har kopieret de steder, som jeg synes skal skæres væk. Det er gentagelse…. Er der en bestemt mening med det eller?
Du skriver;
1:Mennesker har undret sig ( skal der stå… har undret mig?)i mange millioner år. De laver mærkværdige forhindringer for deres livsbetingelser bare for at få tiden til at gå.
2. De små mennesker nede på jorden vil i deres korte liv have tiden til at gå på en meningsfyldt måde. Dermed laver de mærkværdige forhindringer for deres livsbetingelser såsom krig og miljø-ødelæggelseriden til at gå på en me
Kan du følge mig?
Anderledes tekst, fint!
k h ravnkilde
LikeLike
ups, sidste kopi,… der skal sluttes med ødelæggelser. resten skal væk. jeg er ikek så god til det tekniske og så hedder det meterologiske…
LikeLike
ups det hedder meteorologiske, jeg siver…
LikeLike
Hej Ina
Tak for de positive ord om den lille tekst! Dem jeg er glad for, især fordi jeg er/var meget usikker på den. Gik faktisk ind på pc-en for at slette den, da jeg så din kommentar.
Jeg forstår dine forslag og rettelser! Jeg er klar over dem, også gentagelserne. De er skrevet med vilje, men skal formuleres anderledes! De skal være i en anden form, udtrykke noget mere og ikke virke som unødige gentagelser.
‘Mennesker har undret sig’. Det skal være ‘sig’, men jeg må nok uddybe det.
Jeg vil rette teksten ind! Det bliver i morgen sent på dagen eller aften.
Min koncentration og mit overblik for tiden er ikke optimalt. Jeg går med stærke smerter (især på de tidspunkter, hvor jeg plejer at have min bedste skrivetid) og venter på operation i begge hofter. Men stædig er man jo – og vil gerne være med.
Jeg mener ikke, der skal E på meteorologisk, når ordet hældet sig op ad ‘videnskab’ – så bør det blive til et adjektiv. Og vær ikke ked af din første stavemåde. Jeg havde også stavet ordet sådan, men rettede det.
Du skal i hvert fald have tak for din gode respons! Og tak for hjælpen!
De bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne,
Først tænkte jeg nedbør … men vind var det 🙂
Du skriver i et dejligt fortælletempo. Og hvor er det en fin slutning med Pernille som har fået stil for. Den nød jeg. Sjovt nok læste jeg også den første advarsel som en del af historien. Og det fik mig til at tro at vi til slut ville havne hos en videnskabsskeptiker som ville udtrykke noget surt. Men måske kom disse ord også fra Pernille, hvis ikke de var forfatterens 🙂
Det er en rigtig hyggelig fortælling du har skrevet, som var dejlig let at læse. Jeg overvejede din brug af vendingen blive/ blive til , hvor jeg nok havde valgt den senere:
Jeg drejer rundt om jorden, bliver “til” under atmosfæren.
Så bliver jeg “til” en tyfon,
Et andet sted tænkte jeg på i tid:
“Men jeg bliver mildere med årene ”
… jeg tror du henviser til det varmere klima her? – har du overvejet at bruge før datid i stedet …
“Men jeg er blevet mildere med årene….”
Tak for en tur i blæsten, altid skønt med lidt frisk luft. khb
LikeLike
Hej Benedicte
Rigtig mange tak for din gode og fyldestgørende respons!
Jeg føler, at vinden i modsætning til stjernerne er under atmosfæren. Og også at den bliver en tyfon.
Og med ‘mildere med årene’ menes påvirkningen af at indlandsisen smelter.
Jeg har redigeret, uddybet og har taget dine betragtninger med. Jeg håber, det er blevet bedre.
Tak skal du have for hjælpen!!
De bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Kære Anne
Det er en god og flydende fortælling, jeg er med hele tiden.
Det varer lidt, før det går op for mig, at hp er vinden, faktisk først, da du skriver det.
Der er meget poesi i det.
Jeg bryder mig dog ikke, om denne passage, og jeg ser, at Ina synes den skal væk.
Det kan godt være, i det mindste skal den omskrives.
“De små mennesker nede på jorden vil i deres korte liv have tiden til at gå på en meningsfyldt måde. Dermed laver de mærkværdige forhindringer for deres livsbetingelser såsom krig og miljø-ødelæggelser.”
Der er noget belærende her, som jeg synes ødelægger stilen og flowet.
Kh
Marie
LikeLike
Kære Marie
Du skal have mange tak for din positive og gode respons, som jeg er glad for!
Jeg har redigeret teksten og har bl. a. slettet ‘krig og miljø-ødelæggelse’. Kan godt se/høre, det bryder flowet! Tak for hjælpen – og jeg skal nok nå over hos dig.
Bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne.
Det er vel nok en sød historie.
Din fortælletone er naiv på en pudsig og poetisk måde: Sådan ser verden altså ud set fra en vinds synsvinkel 😉
Fortælletonen passer både til vinden og til Pernille, som har fået en stil for: gætter på, hun går i folkeskolen?
Vindens og Pernilles betragtninger stemmer meget fint overens med netop de to afsendere, f.eks den passage, der indledes med: “De små mennesker nede på jorden …”
Der er nogle gentagelser, som måske er der for at forstærke vindens mening, men de virker desværre som dobbeltkonfekt, synes jeg. Måske kan de forkortes, så de bliver til fyldige og bastante ytringer.
I starten af teksten tror jeg, det er månen, der fortæller, men da du nærmest direkte fortæller mig, hvad menneskene kalder hp, gætter jeg det. Hvis det skal forblive en hemmelighed, skal du måske finde på noget andet her.
Da jeg har læst dine indledende ord, skriver jeg ikke et muk om søndenvinde, nordenvinde eller – ( *drille* 🙂
Jeg kan vældig godt lide historien 😉
Vh. Amanda
LikeLike
Hej Amanda
Rigtig mange tak for dine positive ord, som jeg blev meget glad for. Især for at du godt kan lide historien!
Du har forstået teksten på det plan, jeg har skrevet den, synes jeg.
Jeg synes, Pernille går i ca. 5 klasse, og så har jeg bare lagt lidt poesi oveni.
Der er mange vinde, men jeg ville jo have, det skulle være en vind, der kunne blive alle vinde 🙂 .
Det er lidt imponerende, at du først troede, det var månen, jeg talte om. Du var allerede oppe i regionerne med et naturobjekt.
Det er ikke meningen, det skal være hemmeligt, at jeg taler om vinden. Så jeg har prøvet at gøre den lidt mere synlig i begyndelsen.
Jeg har rettet teksten ind – og også forsøgt at rette det, der kunne virke som uhensigtsmæssige gentagelser.
De bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hi Anne
Det er en interessant indgangsvinkel til at lære om klodens tilstand. Jeg tror den har et fint udviklingspotentiale.
Det meste af historien flyder rigtig fint, men den første del forekom mig tung og belærende. Jeg tænker at du ville kunne begynde historien med;
Når der ikke er nogen skyer, falder jeg ned på jorden og går blandt mennesker som et spøgelse………..
og så flette den første del ind i resten af fortællingen.
Netop historien om vindens arbejde, udjævner og fordeler af klodens resurcer er enorm spændene.
Tak for god underholdning.
Kh
Børge
LikeLike
Hej Børge
Du skal have rigtig mange tak for god respons!
Jeg har muligvis redigeret teksten efter du har læst den, for jeg har svært ved at se det belærende i indfaldsvinkel til historien; det er en slags ramme, og det er jo fantasi.
Du har helt ret i, at vinden må være spændende at vide noget om på et lidt større plan.
Tak for at læse! Jeg kommer snart over til dig.
De bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne
Poetisk skildring af vinden. Herligt at den også har kosmologiske betragtninger. Du er i stand til at få mig til at mærke den, til at flyve sammen med vinden, jeg kan mærke den i min krop. Det skyldes nok bl.a. noget med sætnigsrytmen. Det fungerer perfekt. Tak for turen.
kh
jespero
———
“Jeg rejser under atmosfæren” – det forvirrede mig, vinden er da luft som bevæger sig, og atmosfæren er luften omkring Jorden, så kan vinden vel ikke være UNDER atmosfæren.
LikeLike
Hej Jesper
Tusinde tak for de fine ord og god tilbagemelding! Jeg er rigtig glad for, at du kan mærke vinden i det, jeg skriver.
Det med atmosfæren, der er luft, må jeg lige undersøge nærmere.
Tak for det!! Så skal jeg jo lave resurse – og tænke 🙂
De bedste hilsner fra Anne.
NB. Atmosfæren med luft og gasser bliver holdt fast om jorden af tyngdekraften. Over den er universet. Under den er jorden. Det er sådan, jeg har tænkt. Den har til formål at absorbere stråler m.a. udefra og fra jorden. Om vinde i atmosfæren har indflydelse på vindene på jorden, må en med bedre viden fortælle. Derfor min indledende sætning 🙂 . Jeg har slettet ‘under atmosfæren’.
LikeLike
Hej Lilleager,
Det er mange dage siden jeg læste din fine historie. Nu er der flere af vore skrivevenner, som er kommet med gode råd – og det skal da nok passe.
Nå men, d.d. så jeg et interview med Thomas Kristensen, som er F16 jagerpilot, og da jeg så billeder, hvor han sidder i det åbne cockpit, tænkte jeg på din historie om vinden. Så for mig de der illustrationer fra billedbøger med en udspilet mund, der puster vind ud.
Det hele er skrevet ligesom poetisk, selv hvor du fortæller, at du altså også puster til atomstøv og giftgas. Og at du ødelægger mv. Men sådan er vinden jo også.
Sød overgangsslutning slutning med rimeriet “at drille – Pernille”.
Hilsen Ella
LikeLike
Hej Ella
Rigtig mange tak for dine positive og gode ord!
Nu er teksten muligvis ved at være der hen ad, hvor jeg gerne vil have den, og det med hjælp fra kommentarerne.Det er rigtig dejligt med de hjælpende kommentarer!
“Drille – Pernille” Ha ha. Det har jeg slet ikke tænkt over, at det rimer. Så det er sådan set ikke meningen.
Jeg skal nok komme over hos dig – er lidt bag efter, tror jeg.
De bedste hilsner fra Anne
LikeLiked by 1 person
Hej Anne
Sød lille vind, du får beskrevet. Jeg kan bedst lide den, når den bevarer sin naive undren. Måske skulle du gå sproget efter med tættekam og overveje de mere abstrakte, “menneskelige”, ord som f.eks. uhåndgribelig, klimaforandringer etc. Stilen peger ellers, som jeg læser, mere på, at vinden ser på mennesker med undren, lidt Den lille Prins-agtigt. Måske skulle du dyrke den stil helt gennemført?
LikeLike
Hej Glenstrup
Tak for din altid gode respons, der giver tankerne lidt at lege med.
Ret utroligt at du kommer i tanke om ‘Le Petit Prince’, (og tak for det 🙂 ), for den kom jeg selv i tanke om, da jeg skrev, selvom det er en menneskealder siden, jeg har læst den og jeg faktisk kun kan huske, at forfatteren er A. Saint-Exupéry’s, og historien er inspireret af hans postflyvning, som han også helt fantastisk har skrevet om. Tror, jeg vil læse den lille bog igen.
Det kunne være et forsøg at få teksten til at glide uden “menneskelige” ord, som hakker lidt. Kan godt høre det. De to ord, du nævner, skrev jeg for at gøre mig forståelig, men måske var det ikke nødvendigt.
De bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne.
Hvilken smuk tekst. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var vinden, jeg fulgte her og jeg var med oppe over skyerne. Så på stjerner og dykkede ned for at se på bakkedale, have og byer. Jeg kom sådan til at smile og mindes. Ser du … Da jeg var barn, skulle jeg, som så mange andre, cykle i skole. Der var bakker og skolen var ikke et sted jeg nød at være. Den var kedelig og uforståelig, men jeg kom dog af sted. Op på jernhesten og fremad, men når det blæste … Uh hvor jeg blev vred og jeg var en lille pige med et kæmpe temperament. Jeg plejede, (ja det er dumt, men sandt), at klappe tænderne sammen, som hvis jeg bed i noget, efter jeg havde mumlet: Hvis du ikke holder op med at blæse på mig, så bider jeg dig. Tja … Hvad kan jeg sige? Vinden hørte ikke efter og jeg måtte okse af sted i modvind og med røde, vrede kinder. (Har aldrig sagt, jeg var et normalt barn hø hø).
Din tekst fik mig bare lige til at mindes det. Tror dog kun jeg gjorde det et par gange, før jeg indså at det var nytteløst. 😉
Tusind tak for smilet.
Kh Uhrskov
LikeLike
Det med raseriet mod vinden kender jeg også godt! Jeg ku’ stå og skælde ud (for mig selv – ikke i store mængder…). Jeg følte det, som overgreb mod mit ansigt, når vinden ‘slog mig 🙂
LikeLiked by 1 person
Hej Anne,
Det er vel nok en sød og fin tekst! Jeg var, som flere andre, i tvivl om, hvem fortælleren var. Først tænkte jeg såmænd Gud, så nåede jeg over Den Lille Prins til en drilletrold (det med hattene), så jeg fik også først fat i vinden, da du selv skrev det. Men det forhøjede blot spændingen. Jeg kunne både se og føle scenerierne.
Eneste, der forvirrer mig lidt, er netop ordet ‘forvirre’ i nedenstående sætning (måske noget med tegnsætningen?):
‘Men jeg bliver varmere med årene – efterhånden som indlandsisen smelter og forvirre, laver klimaforandringer.’
Er det HP, der forvirrer, eller indlandsisen, der forvitrer?
På gensyn!
Maria
LikeLike