ALBERGIN

(Kostumer er flyttet fra replikker og sat op sammen med præsentation af personerne).

SCENEN
Små hvide lammeskyer hviler på en blå himlen. En hæk skjuler horisonten i venstre side af scenen. Ud under den stritter et par nøgne fødder ved siden af en enkelt gammel udtrådt sandal. Hækken drejer diagonalt på midten af scenen og danner en have på den ene halvdel. I modsatte højre hjørne står en hvidmalet, gammeldags jernbænk udformet med kunstneriske snirkler. Den står under en stor rødbøg. Græs illuderes af et græstæppe.

PERSONERNE OG DERES KOSTUMER
Albergin
Lasede klæder undtagen skoene, der ser betænkeligt nye ud i helhedsindtrykket. Skjorteflippen på den blå, nussede skjorte, er tyndslidt med trevler i kanten. Noget af skjorten stikker op af bukserne, som holdes oppe af et par røde seler. Kun den ene sele sidder fast i bukselinningen for og bag, den anden dingler løst bag på ryggen. Bukserne stumper og afslører et par skrigende gule sokker i de nye sko.  Hans hund Esmaralda er grå med hængeører og er af ubestemmelig race.

Susan
Cowboybukser med moderne slidte huller, sweatersen er grøn, skoene hvide. En hat er sat kækt lidt skævt på toppen af hendes flagrende, røde hår.

Viola
Susans mor. Stilfuld i en stramtsiddende, grå spadseredragt og spidse hæle. Om hendes hals ligger et orangefarvet pyntehalstørklæde. Brillerne har tonede glas i rødt stel, og øjnene inde bag dem lyner. Hun har hørfarvet hår, der er sat op i en knold i nakken. Hun har brune, veldrejede ben.

En nobelt udseende herre. Susans far og Violas mand. Han har tilbagestrøget hår, hvid flip, stor sommerfrakke, sorte bukser, blanke spidse sko og spadserestok.

 

Ved tæppeløft går Albergin i højre side af scenen med sin hund: 
“Hvad skal du med den gamle sandal? Læg den. Fy Esmaralda.”
Hunden lægger lydigt sandalen på jorden og tisser demonstrativt på den.


Der høres en høj hvisken blandt publikum:

“Hvordan mon de får den hund til at lave det nummer aften efter aften.
En anden høj hvisken:
“Tror du ikke, det er et kostume til et menneske på fire ben? Idiot.”
En tilbagehvisken:
“Jamen, den ti… …”
Meget høj hvisken:
“Shyyy … “


Albergin: 

“Hov! Kan du så nære dig. Den sandal er til den anden fod, der ligger derover i haven.

Du skal opføre dig pænt og ikke bare gøre som det passer dig! fjollede hund … mumle mumle …
Og ejermanden til tæerne henne under hækken ligger og sover promiller ud. Sådan dunstede han i hvert fald, da jeg var henne hos ham. Jeg måtte se til ham. Det kunne være, han var død – nej uha. Men måske skulle han lige ned med skraldespanden – og så BANG – lå han der. Nej nej, han er ikke død med mindre, man snorker der, hvor man kommer hen bag efter.
Han skal i hvert fald have tak for de pæne, brune sportssko. De er gode or’ gå i. Og så lige mit nummer. Måske bliver han overrasket, når han vågner med bare tæer og ser en gammel, gabende sandal stå ved siden af hans fødder. Ikke mit problem. Jeg kan ikke blive ved med at gå i gamle, udtrådte sandaler vel? Han kunne nu godt have haft et par sokker på med en mere dæmpet farve.”
Albergin løfter det ene buskeben op og viser publikum sine skriggule sokker.

Albergin:
“Esmaralda, gå så over med den sandal til fødderne i haven, hvor du tog den.”
Albergin peger ned mod sandalen og over mod haven. Esmeralda logrer, snupper sandalen med munden og kaster den op i luften. Den lægger sig ovenpå hækken.

Albergin:
“Nej, hold op, vi skal ikke lege. Jeg henter den ikke til dig. Kom vi sætter os på bænken.”

Albergin (sætter sig på bænken):
“Øj – Hvem er det, der kommer der? Jeg troede, vi kunne være lidt alene.”
Esmeralda lægger sig ved hans fødder

Susan (er kommet ind fra højre og har et stort smil på): 
“Hej med dig Albergin, tænkte nok, jeg kunne finde dig her.”

Viola (stormer ind lige efter Susan.): 
“Hvad laver du her Susan? Og hvor kender du den bums fra?”

Susan:
“Jamen mor, kan du ikke kende ham? Det er ham fra cirkusset, Albergin som du har været kæreste med.”

Viola:
“Hvad? Jeg kæreste med? Jeg kærester aldrig. Hvad er der med dig, at du kan finde på at sige sådan noget.

Susan:
“Nåår er du helt sikker? Jeg kan da huske … “

Viola:
“Du husker ingenting. Ikke andet end din grimme fantasi.”

Susan:
“Far siger, at jeg gerne må komme sammen med Sebastian. Hvis jeg ikke må det for dig, så fortæller jeg ham, at du har kærestet med Albergin. Synes du ikke osse, jeg må komme sammen med Sebastian, hva’ Albergin?”

Viola:
“Hvad har Albergin med det at gøre? Det er noget, jeg bestemmer. Du er kun 14 år. “

En nobelt udsende herre kommer ind på scenen:
“Jeg så dig gå herned Viola og ville bare sige, jeg skal til møde i foreningen. Hvad er det for noget med kæreste. Det er vel ikke dig, der … “

Susan og Viola i munden på hinanden:
“Hvor er din hat?”

Albergin rejser sig fra bænken under rødbøgen, ser sig omkring som skal han til at liste af med Esmeralda. Så kigger han ind i haven. Ser en ekstra gang. Fødderne under hækken derinde bevæger sig, prøver at møve korpuset ud. Et par bukseben og en krop kommer til syne.

Anne Lilleager 14. okt. 17

15 comments

  1. inaravnkilde · oktober 14, 2017

    kære Anne, hvis du nu i personregisteret havde skrevet: Esmeralda en hund, havde jeg ikke skullet læse teksten tre gange for at få fat i historien. jeg elskede replikkerne fra salen. .I et program til et teaterstykke ville de medvirkende været præsenteret lidt mere, det fremmer forståelsen..
    .Øh pludselig blander virkeligheden sig i forestillingen, ja det kan man som forfatter, virker en anelse påklistret, især da der allerede er publikum på, måske inden tæppet går op? Og en slutning der lægger op til hvad som helst, der er stof til videre fantasering. Men spændende tekst k h ina

    Like

  2. annelilleager · oktober 14, 2017

    Kære Ina
    Rigtig mange tak for gode og positive ord og konstruktive kritik!
    Jeg satte teksten ind sent i aftes, hvor min hjerne insisterede på at stå af. I dag kan jeg godt se, der er nogle småfejl, der ikke er rettet ind. Det begynder jeg på nu.
    Der skal gøres lidt mere ud af persongalleriet. Det ser jeg. Jeg skrev omvendt. Havde tænkt at skrive scenen og personerne gennem historien – men det er jo teater.
    Det med ‘virkeligheden’ vil jeg se på. Syntes, da jeg skrev, at det passede fint til det med skoene – men ja – du har nok ret!
    Tak for hjælpen!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  3. glenstrupblog · oktober 15, 2017

    Hej Lilleager

    Du har ikke løst opgaven, for det er jo ikke sat op som teatermanuskript; og der er for mange personer; og jeg kunne blive pedantisk ved!
    Til gengæld er jeg solgt over denne meta-teaterfarce, der har noget Storm P-agtigt over sig. Nogle helt syrede replikker som min yndlings: “Hvor er din hat?” Du spiller i det hele taget meget fint på klædedragt og attituder. Der er en handling , noget konflikt og alt det, men det er sprængt i stykker af absurd ironi. Mon ikke, det hele i virkeligheden er skrevet af ham under hækken med sokkerne og nu nygamle sandaler? Eller er det hunden?
    Jeg er solgt!

    Like

  4. annelilleager · oktober 15, 2017

    Hej Glenstrup

    Rigtig mange tak! Den tilbagemelding er jeg rigtig ekstra glad for!

    Jeg har ikke forstand på at skrive et teatermanus – troede det måske fungerede på denne måde, men kan godt forstå og se din indvendelse.

    Jeg har ligesom manden med tæerne under hækken (på fødderne – altså tæerne på fødderne) spillet tilskuer og har skrevet ud fra, hvad jeg har set og hørt i mit fantasiteater. Det går vist ikke i et manus. Tak for det!

    Hunden 🙂 får altså ikke lov til at være med i manuskript-idéen, når den har de tilbøjeligheder, den har.

    De bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  5. Børge Smedepolka · oktober 15, 2017

    Hi Anne
    Det er en sød historie du har begået. Den mand i busken er til undren konstant. Teenagepigens forhandlingtaktik må siges at være avanceret. Familiemæssigt usolidarisk – så det er på den anden side også i tidens ånd.
    Jeg hæftede mig ved Cirkusset – den form er jo en fordanskning og bruges vist normalt ikke. Det hedder bare cirkus
    både i ubestemt og bestemt form. Ved iøvrigt ikke hvor ordet stammer fra.

    Med hensyn til om det er et rigtigt teatermanus – det er en skriveøvelse, hvor replikskrivniing øves.
    Det var lidt chamerende med indblanding fra salen

    Kh
    Børge
    PS! Jeg har skrevet min historien næsten helt om- og håber den holder.

    Like

  6. annelilleager · oktober 15, 2017

    Hej Børge
    Tak for god respons!
    “Cirkus” kommer fra latin, som betyder “cirkel” eller “væddeløbsbane”. Det står der i Wikipedia 🙂 .
    Og du har ret i, at det ikke er korrekt at fordanske ordet, men her er der tale om en replik, og så er der meget, der er tilladt.
    Jeg ved ikke, om det er en øvelse, hvor replikskrivning øves eller måske en øvelse i at se situationerne, frem for at skrive om dem. Men et manus til et teaterstykke dækker jo begge dele – også selvom jeg vist ikke har klaret opgaven, som den burde være.
    Men tak for at kigge ind!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  7. dortefolkmann · oktober 16, 2017

    Kære Lilleager.

    Det er et noget specielt persongalleri du ruller ud her. Der er en skøn beskrivelse af manden med hunden, så ham kan jeg sagtens placere centralt i teksten og med et sideblik over på personen i hækken. Så kommer pigen som har mor og siden far slæb, og de skændes lidt om at have en kæreste og om morens kæresteri med manden med hunden, men pludselig har de bare fokus på hvor faren har gjort af sin hat.

    Uh det kører ikke rigtig rundt inde i mit hoved. Jeg har lidt svært at at fange sammenhængen, men har samtidig et herligt billede på nethinden af en gruppe personer som forstår lige så lidt af hinanden som de mest gakkede personer i John Cleeses Fawlty Towers. Måske skal jeg heller ikke forstå så meget, men kan bare glæde mig over hvordan du får tegnet et meget skarpt, omend skørt billede af en stribe farverige personer.

    Og selvfølgelig skal scenen ende med at manden bag hækken vågner- og puff!, så er de alle forsvundet og manden kan sidde med hat på hovedet og kigge på sine bare fødder og undre sig over hvem det var der snakkede.

    Tror det kunne blive et pragtfuldt teaterstykke.
    kh dorte

    Like

    • annelilleager · oktober 17, 2017

      Kære Dorte

      Tak skal du have for den gode vinkel og sjove respons på min gakkede tekst.
      Replikken om hatten er med vilje for at understrege den manglende forståelse mellem personerne, deres modsat rettede mål/ønsker – og måske også for at snakke udenom for moren og datteren.
      Jeg grinede over billedet, du fremtryller af manden med hat på hovedet siddende og kigge på sine bare fødder og undre sig over, hvem der snakkede. Hvis jeg ikke havde syntes, at åbningen skulle være åben, ville jeg have brugt det som slutning 🙂 .
      Også tak fordi du tror, det kunne blive et pragtfuldt teaterstykke!

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  8. Ella Juel Clausen · oktober 17, 2017

    Hej lilleager,
    Jamen jeg synes også, det er en sjov tekst. Det er skøre påfund, og det hele virker på en, så man griner ad historien.
    Men – jeg kunne godt tænke mig at se det sat op som et stykke . At du skiller tekst og personernes attituder. Det er jo egentlig det, som opgaven går på. Du vil få nøjagtig samme resultat. Dine virkemidler med f.eks. stemmen fra tilskuerrækkerne kan jo stadigvæk bruges som du har beskrevet det.
    Jeg tror også, Esmeralda spilles af en person!
    Hilsen Ella

    Like

    • annelilleager · oktober 17, 2017

      Kære Ella

      Rigtig mange tak for din gode respons! Jeg er glad for, at du finder teksten sjov, for det var meningen!

      Det med at sætte tekst og attituder op separat. Er det ikke bare at lave parartesser omkring attituderne?? Eller ? Jeg tror, jeg er ved at forstå, hvad det er, jeg skal med teksten. Tak!!
      Ja det kunne være, der var et hundemenneske i Esmeraldas kutyme 🙂 .

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  9. Amanda Gyldenlyng · oktober 17, 2017

    Hej Anne.

    Det er absurd. Og det er sjovt. Meget underholdene.
    Det må jo være Albergin, der har hugget faderens hat og nu godter sig med den, mens han lytter til familiens snak om ham.

    Jeg tror da Esmeralda er en rigtig hund, der er trænet i at tisse på sandaler. Måske er “hun” så bare en hanhund?
    Det fungerer godt med de hviskende publikummer. Man kunne vel placere nogle skuespillere blandt tilskuerne i “DET lille absurde teater.”

    Du har så ikke helt stillet det op som et teaterstykke. Det kan nok sagtens opføres alligevel, men jeg synes, man let forledes til at læse det som en kortprosatekst eller mini-novelle.

    Vh. Amanda

    Like

  10. annelilleager · oktober 17, 2017

    Kære Amanda

    Ja det er nok sådan, det er, at når jeg ikke adskiller replikker og attituder med evt. partentesser eller kurssiv, så læses det som kortprosa. Det skulle jeg lige have ind med teskeer.

    Tak for din dejlige respons og for din medleven i fantasiverdenen. Det kan godt være Albergin, der har snuppet farens hat. Han har muligvis gemt den i sin rygsæk 🙂 God idé. Og publikum som skuespillere. Måske ville det give mere teater, end at publikum blander sig hver aften. For det gør de jo nok ikke.
    Jeg kigger på det – og tak!

    Han- eller hunhund. Ved det ikke rigtigt. Men min hund er en hunhund, og hun kan sagtens finde på at lette ben.

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  11. jesperodlp · oktober 19, 2017

    Hej Anne

    Meget godt at du har flyttet beskrivelserne op foran, mere teateragtigt og stykket bliver lettere at læse, man må jo tænke på læseren.

    Til rollelisten:
    Sussi og Susan er vel den samme
    En nobelt udsende herre – Violas mand og Susans far?

    Der er en stemning af absurd teater over stykket, ala Beckett
    Personerne ankommer uden egentligt formål, og jeg venter på manden under hækken, han må da gøre noget. Nej, kun snorke. Sebastian er måske manden under hækken.
    Det ville passe til stykkets absurde logik hvis Susans hat er farens.
    Albergin er klovn, men klæder sig som bums.
    Viola kan (vil?) ikke kende sin gamle kæreste.

    Det hele bliver afviklet i rasende fart i en logisk karrusel, det er en farce og jeg blev hele tiden overrumplet. Og det er morsomt.

    KH jesper o

    Liked by 1 person

  12. annelilleager · oktober 19, 2017

    Hej Jesper O

    Sussi er Susan – Ubs. Ja det er rettet. Også familieforholdet mellem Susan, Viola og den noble herre. Det sidste er blevet skrevet og slettet ved en fejl, og Sussi er ren trykfejl. Tak for hjælpen!
    Det kan godt være, manden under hækken er Sebastian, men han har jo ikke været vågen nok til at kunne blive præsenteret.
    Hvis Susan uvidende rendte rundt med farens hat på hovedet – thja – ha ha.
    Du har forstået og taget historien helt som jeg har ment den!
    Tak mange gange for god respons!

    De bedste hilsner fra Anne

    NB. Er lige i gang med at spidse blyanten. Der er rygter om en ny opgave i nat.

    Liked by 1 person

  13. jesperodlp · oktober 19, 2017

    Rygtet taler sandt.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s