ET SMUKT TRÆ (følelser der driver os)

Træet står så smukt. Det er sommer endnu, og et egern piler rundt oppe i toppen. Et sted i buskadset holder stærene koncert, og ovenover synger solsorten sine lokkende toner, som strækker sig vidt omkring og op i universet, ind i molekylernes elektroner, protoner, neutroner og til de mindste trådes uforudsigelige vibrationer.
“Det kunne H.C. Andersen ikke have skrevet bedre,” tænkter Thormod, imens han gør sine iagttagelser og noterer. Han har altid sin lille notesbog med.

En dreng på 8-9 år kommer gående ud af det blå:
“Er du politibetjent?” spørger han.
“Nej da, hvordan kan du komme på den tanke?”
“Jamen du skriver i en politibog, men træet har da ikke gjort noget vel?”
“Nej nej, nu må du lige tænke dig om. Hvad kan et træ gøre andet end at stå og se smukt ud?
“Ingenting, meen tror du ikke, træet får en masse at vide, fordi alle tror, at det ikke lytter?”
“Du mener, at det kunne opklare forbrydelser, hvis det kunne tale?”
“Ja lige netop. Så du slet ikke Svend Øksemager stå herude i formiddag?” drengen fortsætter med lidt skuffet stemme, “eller da var du måske slet ikke kommet?”
“Jeg så ham godt. Han stod med en økse som om, han ville fælde træet.”
“Ja han har nok opdaget, at træet ved noget, han ikke vil have, det ved, så han var faktisk ved at myrde det. Skal han så ikke i fængsel?”
“Man myrder ikke et træ, man fælder det, og man kommer ikke i fængsel, fordi man fælder et træ. Man får højst en bøde, hvis det er et træ, man ikke må fælde.”
“Øv, han har ellers fortjent at komme i fængsel og aldrig komme ud igen. Prøv at se, Svend Øksemager har hakket et mærke i træet nede ved roden. Han har nok ikke haft muskler nok til at fælde det rigtigt, den slapsvans.”
“Hø hm. Jeg er ikke rigtig med. Hvorfor kan du ikke lide Svend?”
“Han er en skiderik.”
“Hov hvad er det for et sprog?”
“Jamen det siger min far. Og du kan roligt sætte håndjern på Svend Øksemager med det samme.”
“Hvad har han da gjort?”
“Han har stjålet fra min far og har nok også slået fars fem høns ihjel.”
“Hvem siger det?”
“Det siger far.”
“Ja ja, men er din far helt sikker på, at det er Sven, der har gjort det?”
“Det kan du bide skeer på. Min far jagter ham, fordi politiet ikke gider gøre en skid.”
“Hva’ be’ har? Jeg gider ikke snakke med dig, hvis du ikke kan tale ordentligt.”

Drengen spæner pludselig afsted mens han råber:
“Du er lige så dum en strisser som alle de andre.”
Thormod råber tilbage:
“Jeg er altså ikke strisser! Du må fortælle mig noget mere, jeg vil gerne snakke med dig.”
Men drengen er væk.

Thormod er kommet hjem fra sin lille udflugt ved træet. Han ryster undrende på hovedet over episoden med drengen.
Drengen er et mysterium. Thormod bliver nødt til at undersøge det, kan ikke lade være.

Næste dag sidder han  igen ved træet.


Eller —————————-

Den øde ø

På denne øde ø
må jeg sætte mig
i det højeste træ
på det højeste punkt,
hvor bølgernes hysteriske vanvid,
der vil fortære mig,
ikke kan nå.

Jeg dækker mig med blade
i en hule heroppe,
mediterer over mit næste træk,
for på én eller anden måde
skal jeg overvinde de bølger,
der hele tiden vil vippe mig omkuld

På én eller anden måde
skal jeg blive stærk nok
og have klarhed og overblik.

At prøve kræfter med bølgerne
med de bare næver
og svømmeteori
er døden.

At forvandle mig til
og blive som en bølge
er en tilintetgørende overlevelse
i havets ustandseligt skiftende
og uberegnelige
formationer.

Med opbydelse af alle kræfter
kan jeg så
tænke vinger frem og flyve
og acceptere?

Jeg kan jo ikke i al evighed
have tilhold i hulen.

© Anne Lilleager

Det er bare to muligheder, jeg skal vælge imellem. Håber det er ok.

 

 

 

34 comments

  1. millemoses · september 30, 2017

    Kære Anne
    To fine besvarelser.
    Den første, som jeg skimmelæste i går, er en sjov dialog mellem et barn og en voksen. Den rummer nogen af de fordomme og misforståelser, der altid vil være, når to personer, der møder hinanden første gang, nok altid vil have, godt formuleret.
    Digtet (ved ikke hvad det ellers kaldes)
    stemning er der, kan ikke helt sætte et præcist ord på hvilken – men fin læsning.
    kh m&m

    Like

  2. annelilleager · september 30, 2017

    Kære Mille
    Du skal have rigtig mange tak for din fine kommentar, som jeg blev glad for!
    ‘Digtet’ kalder jeg selv for et prosadigt. Hvad det hedder på akademikersprog ved jeg ikke 🙂 .
    De bedste hilsner til m’erne

    Like

  3. mimikirstine · september 30, 2017

    Hej Anne
    To dejlige besvarelser, synes dialogen med drengen er rigtig god. Troede han var politi betjent lige indtil sidst, har du lavet slutningen om. Der ligger en anden når jeg ser den på min mail, den synes jeg er god. Digtet er rigtig fint, der dukker mange billeder op når jeg læser det.
    Kh Mimi K

    Like

    • annelilleager · september 30, 2017

      Hej Mimi K
      Rigtig mange tak for god og positiv besvarelse!
      Hp skal ikke forestille at være politibetjent; det er kun noget, drengen synes, han skal være.
      Og det er rigtigt, at jeg lavede slutningen lidt om. Det var fordi, jeg syntes, den oprindelige gav flere grænser for, hvordan jeg skal fortsætte.
      Tak også for kommentar til digtet. Jeg satte det på, fordi det mere viste en følelse, end teksten ovenover.
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  4. Sarah V · september 30, 2017

    Kære Anne
    Det er et sjovt univers du har skrevet frem. Første tænkte jeg, at det var en noget overdreven stil du havde valgt at skrive i, men så viste det sig jo, at det netop var en forfatter der forsøgte for meget. Det næste jeg tænkte var at historien foregår i meget gamle dage, ingen hedder Svend Øksemager i dag, men så var der alligevel det med protoner og neutroner, der gjorde det meget mere nutidigt. Så jeg læste videre mens jeg smilede over dialogen mellem drengen og Thormod og så slog det mig at dette univers minder om sådan et sted hvor Orla Frøsnapper, lille Virgil og næsehornet Otto bor. Og det er altså ment som en stor kompliment.
    Jeg kan godt forstå at denne Thormod synes at drengen er interessant, drengen har tanker, ideer og fantasi og så er han en regelbryder. Alt det Thormod mangler.
    Prosadigtet er mere svært at kommentere, synes jeg. Så det har jeg bare nydt at læse.Men det er fyldt at følelse og meget billedskabende-
    Kh Sarah

    Like

    • annelilleager · september 30, 2017

      Kære Sarah
      Rigtig mange tak for din gode og grundige respons og læsning! Du har forstået teksten helt, som jeg har villet den!
      Og ekstra tak for komplimentet med Ole Frøsnapper, Virgil og næsehornet Otto. Jeg har læst bogen om næsehornet Otto for en del år siden, da min datter var barn, men jeg kan kun huske, at det kom op på 3. sal og skulle have en masse halm og rugbrød 🙂 .
      Det bliver nok den første tekst, jeg fortsætter på, hvis jeg kan finde ud af det. Det er nysgerrighed, som driver det.
      Digtet, som ikke er nyt, satte jeg kun ind, fordi det beskriver følelsen frygt, som måske er mere en følt følelse – hvis du forstår.

      Jeg skal tænke over det med Øksemager og øksen. Man bruger maskiner i dag til at fælde træer med, og ingen laver vel økser til det formål mere. Tror jeg tænkte i underbevidstheden på ‘øksemorder’, hvorfra det så end kommer.
      Hvad angår tilnavne, så bliver de lystigt og meget brugt her i Helsingør også i dag.

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  5. jesperodlp · september 30, 2017

    hej Anne
    Skøn dialog med drengen der absolut ikke vil anerkende at Thormod ikke er politibetjent. Helt rigtig børnetankegang. Sat op mod HC Andersen, en meget fin kontrast. Drengen er et mysterium – helt fantastisk at du får bygget en stemning op med de sidste par linjer, det er simpelthen spændende. Du giver personerne en større betydning end jeg mærker under gennemlæsningen af det foregående. “Næste dag sidder han igen ved træet.” – nu MÅ jeg da læse næste gang hvad der videre sker!!
    kh jesper o

    Like

    • annelilleager · september 30, 2017

      Hej Jesper O
      Rigtig mange tak for det positive svar. Dejligt at modtage!
      Lige nu ved jeg ikke rigtigt, hvordan historien skal fortsætte, men jeg må prøve at komme ind på sporet og forhåbentlig gøre den lidt spændende og nærværende kombineret med, hvad del 2 af opgaven byder på. Det er spændende tider på DnS 🙂
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

      • jesperodlp · september 30, 2017

        Tak, Anne. Hvor dejligt at du ikke har planlagt mere, lige i opgavens ånd. For det skal være følelsen der driver værket. Som historien er nu ved slutningen af del 1, er den klassisk spændende. Og noget vi andre kan lære af.

        Liked by 1 person

  6. majbritsblog · oktober 1, 2017

    Hej Anne, tak hele to tekster, som jo er meget forskellige:) En herlig knægt, du har med i den første tekst – så fint og ægte indlevelse i et barns tankegang og væremåde. Sjovt, når han er fræk og bander og så bare løber. Også at han tror at Thormod er strisser, fordi han står med en notesbog og skriver. Jeg kan dog ikke rigtig finde/tolke hvilke følelser, der er beskrevet i denne tekst (hvis man slavisk skal følge opgaveoplægget), måske det bare er mig, eller også kunne man opgradere/intensivere teksten, så den giver stærkere udtryk for nogle følelser, og hvilke følelser, det handler om. Jeg tænker at drengen virker vred på Svend Øksemager, fordi hans far sikkert er rigtig vred på denne person også. Slutningen kom lidt bag på mig, men tænker at det er fordi du måske fortsætter historien i næste uge…?

    Jeg er blæst bagover af glæde over dit prosadigt, synes det spiller og leget i skøn harmoni og balance. Kom til at tænke lidt på Halfdan Rasmussen og Piet Hein … Det rummer det hele – også set i lyset af opgaveoplægget. Dit prosadigt for mig er en pragtfuld komposition. Samtidig synes jeg at det har så mange elementer, at man kan finde mange følelser i det, og man kan tolke mange ting i det. Tak for det.
    KH
    Majbrit

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2017

      Hej Majbrit
      Du skal have tusinde tak for dine gode ord om mit digt! Dem er jeg rigtig glad for. Jeg tilføjede netop digtet, fordi jeg ikke selv syntes, følelse var lagt nok ind i den første historien. Det håber jeg på at kunne i anden del.
      Den sidste sætning er, som du skriver, fordi jeg fortsætter teksten i næste uge.
      Så du har helt gennemskuet mine planer 🙂
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  7. cduhrskov · oktober 1, 2017

    Hej Anne.

    Super fin tekst du er kommet på her. Elsker simpelthen dialogen mellem dem. Dog tror jeg ikke, at en voksen vil sige til et barn, at han ikke gider snakke mere. Forhåbentligt. I min verden vil en voksen mere sige, ret stengt, at barnet bedes snakke ordentligt. Dog … Det er en biting, for jeg kan virkelig godt lide den.

    Digte er jeg ikke særlig god til.

    Kh Uhrskov

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2017

      Hej Uhrskov
      Rigtig mange tak for din gode kommentar!Jeg er rigtig glad for, at du kan lide dialogen og synes, den er troværdig.
      Jeg tror nu godt, en voksen kan sige, at han ikke gider snakke mere, hvis ikke barnet snakker ordentligt. Det er jo ikke en dreng, som den voksne (på nuværende tidspunkt) har nogen belæring overfor eller tilknytning til. Han behøver ikke spille voksen. Drengen mærker det og forsvinder med ekstra vrede ord.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  8. marieengling · oktober 2, 2017

    Kære Anne
    Jeg er helt med på Orla Frøsnapper og de andre historier. Du har noget af det her, som børn elsker. Min søn gjorde i hvert fald. Løbehjulstyven var virkelig hans helt.
    Så jo, du har ramt noget.
    Om man fælder træer med økser i dag, ved jeg ikke. Jeg bilder mig ind, at man fælder juletræer med økse, men den tid er vist forbi.
    Men man kløver vel stadig brænde med økse, det er da ikke så længe siden.
    Så økserne bliver lavet, men nok snarere på en fabrik.
    Jeg synes nu, at Svend Øksemager er en rigtig god figur i en børnebog, så behold du bare ham
    vreden er jo ikke til at tage fejl af, så opgaven er løst. Det er en fin kontrast mellem drengens vrede og forfatterens apati eller stoiske ro.
    Tak for den!
    Kh
    Marie

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2017

      Kære Marie
      Tusinde tak for den gode og indlevende kommentar!
      Der kunne måske komme en børnehistorie ud af det, men jeg har ikke lagt mig fast på, hvilken vej handlingen skal fortsætte.
      Jeg kan rigtig godt lide, at du opfatter drengens vrede mod forfatterens apati/stoiske ro. Det er foreløbig kernen.
      De bedste hilsner fra Anne.

      Liked by 1 person

  9. Børge Smedepolka · oktober 2, 2017

    Kære Anne
    Først – tak for dit dejlige digt – jeg er vild med gode digte. Her træet so udgør et beskyttende rum og giver udsyn til verden. Det kastede mig tilbage til Manaræerne ved vandhullet som vi var vilde med at sidde og gnaske i.

    Historien med forfatteren og drengen er rigtig god. Et godt eksempel på børnetænkning og anden subkulturel tænkning. Forfatterens afvisning af drengens sprog var ris til hans egen røv. Så det at afvise isteddet for at lytte og prøve at forstå bliver sat rigtig godt i perspektiv her.

    Begyndelsens idyl blev for mig lidt for videnskabelig – men det er nok en smagssag.

    Tak for en god historie – glæder mig til fortsættelsen.
    kh
    Børge Lindschouw

    Like

  10. annelilleager · oktober 2, 2017

    Kære Børge
    Rigtig mange tak for dine gode ord om mit digt!
    Og også tak for din positive fortolkning af historien! Jeg blev rigtig glad for begge dele.
    Det med at begyndelsens idyl blev lidt for videnskabelig, skal nok passe med, at det videnskabelige ikke stemmer helt overens med idyllen. Så også tak for at lægge mærke til det.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  11. orsleff · oktober 2, 2017

    Hej Anne,
    Herligt univers du skriver i, måske lidt gammeldags historie, hvor der fra start af er stor fortrolighed imellem barnet og den ældre mand, som drengen tror er politibetjent.
    Jeg kom til at tænke på Emil fra Lønneberg som drengens type, en sådan lidt uvorn knægt, som prøver at finde ud af, hvad livet går ud på og vil måske lige ha’ styr på nogle ting, og det er så grunden til hans spørgende adfærd.
    Der er lagt masser af muligheder ind i del 1 – så jeg glæder mig til at læse fortsættelsen.
    K.h. Christa Marott.

    Like

    • annelilleager · oktober 3, 2017

      Hej Christa

      Rigtig mange tak, fordi du kan lide mit univers og for positiv respons!
      Der er ikke nogen tidsperiode i historien, hverken gammeldags eller moderne. Børn er jo umiddelbare og har altid været det. Men det er, som du oplever det, og det skal du have lov til 🙂 .

      Jeg er helt vild med den Emil fra Lønneberg af Astrid Lingren. Så tak for det! Jeg kan godt finde på at sidde mutters alene og se Pippi Langstrømpe eller Emil fra Lønneberg 🙂 . Dog var Emil far Lønneberg da vist en høflig dreng, der prøvede at gøre alting godt. Han kom bare altid galt afsted.

      Jeg er bagud med at give respons, men jeg skal nok komme over til dig!

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

      • orsleff · oktober 3, 2017

        Hej Anne,
        Er lige kommet retur til hverdagen efter godt 3 ugers campingferie, så jeg halter lidt bagefter mht. min opgaves løsning. Jeg er klar over, den skal strammes op, men gør noget ved det i løbet af de næste par dage.
        K.h. Christa.

        Liked by 1 person

  12. Dorte Stetter · oktober 3, 2017

    Hej Anne. Træet er kommet op på fronten og er omdrejningspunktet for en fortælling om mistro. Det starter jo i barndommen, hvor voksnes sladder og uvidenhed går i arv. Det er fint og sart fortalt og med en cliffhanger. Dit digt har jeg skimmet og det rummer også en begavet tankerække. Mange tak.

    Like

  13. annelilleager · oktober 3, 2017

    Hej Dorte
    Rigtig mange tak for god respons!
    Jeg synes, det er fint, hvad du har fået det ud af historien.
    Tak for at kigge ind her!
    Jeg skal nok komme over til dig.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  14. dortefolkmann · oktober 3, 2017

    Kære Lilleager

    Dejlig dialog mellem digteren og drengen som tror han har mødt en politibetjent og straks tænker i forbrydelser og med barnlig logik er bekymret for om træet nu har gjort noget. Fantasien ser et mærke, et øksemærke, og så kan han fortælle en lang historie om øksemageren. Drengen er nysgerrig og vil undersøge hvem digteren er, men så bytter de roller. Til sidst er digteren den nysgerrige og må ud til træet igen.

    Du tegner via dialogen et fint portræt af de to, den spørgelystne og fantasifulde dreng og den stille digter der gerne vil svare drengen, men bliver provokeret af drengens, eller rettere farens, respektløse omtale af politiet. De skal nok mødes igen, og måske bliver det begyndelsen til et venskab eller også går de ud i verden eller kravler op i træet og løser forbrydelser. Du har rigtig meget stof i de to skønne personligheder.

    Dejlig historie.
    kh dorte.

    PS undskyld jeg slet ikke forholdt mig til dit digt. Det var lige lidt svært med billedet af drengen og digteren på nethinden.

    Like

    • annelilleager · oktober 5, 2017

      Kære Dorte
      Rigtig mange tak for fin og omfattende respons!
      Det er dejligt, at du forholder dig direkte til fortællingen og oven i købet giver gode råd til fortsættelsen.
      Digtet satte jeg kun på, fordi jeg var bange for, at fortællingen, der kom ned på papiret, ikke fik følelse nok med.
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  15. Ella Juel Clausen · oktober 4, 2017

    Hej Lilleager,
    Der er godt nok forskel i dine to eksempler som skal svare “ugens opgave”. Først: digtet er så omfattende og gaber over så meget, at jeg næsten ikke tør indlade mig på at kommentere. Men egentlig tror jeg, at det får min førstekarakter.
    Historien om drengen, Thormod og øksemanden er egentlig meget logisk i min optik. Jeg ser en lille “gammelklog” dreng i regnfrakke og mudrede gummistøvler gå rundt og bruge sin fantasi ude i naturen i stedet for hjemme ved den iPad, hans Rasmus Modsat-far ikke vil ha’ indenfor dørene. Han ser tit skovhugger Øksemager, for det er ham som afmærker de træer, der senere skal fældes. Men da drengen og hans familie bor lidt ensomt her ved skoven, bruger faren bl.a. den lille fyr som tilhører, og han er så tvangsindlagt til at høre farens brok.
    Og nu har drengen mødt Thormod, så nu får han mulighed for at videregive alle farens negative meninger om alt og alle.
    Så ja, lad drengen og Thormod mødes igen som Dorte foreslår.
    Hilsen Ella

    Like

    • annelilleager · oktober 5, 2017

      Hej Ella
      Du skal have rigtig mange tak for dit positive svar!
      Det er skønt, at du lever med ind i historien og ser den fra din synsvinkel! Det kan jeg jo bruge.
      Fortsættelsen har jeg ikke tjek på endnu. Venter til vi ser opgaven.
      Jeg skal nok nå dig – det bliver lidt senere på dagen.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  16. inaravnkilde · oktober 4, 2017

    Hej Lilleager
    dejligt der er et træ, selvom det er et, der skal fældes af den mistænkelig skovhugger. Fint sat op. Jeg kan særlig godt lide, at du snyder mig ved at starte så sentimentalt og unuanceret primitivt , jeg sad lige og tænkte hvad skal jeg sige til de linjer, da jeg må smile af at det selvfølgelig er en “digter” på spil. Han har meget at lære.
    Dialogen fin nok, …bide skeer med… det er længe siden det udtryk florerede, men faren bruger det måske.Jeg får et billede af en lidt ensom dreng, ved ikke hvorfor? . men at du får mig til at tænke sådan er din og tekstens ansvar
    Digtet (som er et prosadigt tør jeg sige efter flere uger i digteskole), får mig til at opleve én følelse af afmagt, som bekæmpes ved at fantasere. Digte skal nemlig ikke forstås, de skal opleves og det fik dit digt mig til.
    kærlig hilsen ina

    Like

    • annelilleager · oktober 5, 2017

      Hej Ina
      Rigtig mange tak for god kommentar med en vurdering, der er meget præcis.
      Det er ikke meningen, som du har set, at indledningen skal være godt skrevet. Men ‘digteren’ synes lige, han har fundet ud af lidt poesi. Jeg brugte det til at få historien igang.
      Det er godt set med ‘bider skeer’. Da jeg skrev det, sendte jeg en tanke til min far, som brugte ordet – så ja – det er nok et af de gamle udtryk.
      Det er også fint set med en ensom dreng. Sådan opfatter jeg ham også – eller som en enegænger. Måske er han for meget sammen med sin far, som han synes er fantastisk og altid har ret. Det har drenge vist yderligere en tilbøjelighed til at synes i den alder.
      Jeg er ekstra glad for din kommentar til digtet. Det kunne beskrive angst/afmagt og deraf uønsket isolation. Og det er super skønt, at du synes, det skal opleves og ikke forstås! Så er der ikke grænser omkring det.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  17. Amanda Gyldenlyng · oktober 4, 2017

    Kære Anne.

    Historien om Thormod, træet og drengen er både sød og sjov. Drengens pudsige adfærd virker troværdig.-
    Jeg kan godt lide, du trækker protoner m.v med ind i indledningen. det bryder den noget kliche-agtige (omend ganske dejlige) indledning.
    Det er vel “vrede,” der er følelsen – drengens vrede, som du skildrer så godt.
    God cliffhanger, du slutter med.
    Digtet ser jeg som et ønske om flugt og/eller et ønske om hårdt tiltrængt ro til at være sig selv? Men måske det ikek skal forstå, bare opleves? Jeg kan godt lide det 😉

    Vh. Amanda

    Like

    • annelilleager · oktober 5, 2017

      Kære Amanda

      Tak for din meget dejlige respons, som jeg blev glad for!
      Det er godt, at du kan lide protonerne midt i idyllen! Jeg var nemlig selv i tvivl om, hvorvidt de overhovedet passede ind i den beskrivelse. Det gør de ikke, men de bryder måske noget af det banale.
      I første omgang må følelsen være drengens vrede, som du skriver. Hp er lidt for vag i mælet endnu.

      Du har forstået digtet på en måde, der er flot, jeg har nok tænkt noget i den retning – og ellers ja, så skal det nok bare opleves.

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  18. glenstrupblog · oktober 5, 2017

    Hej Lilleager
    Det er en sjov fortælling om drengen og træet og det. Jeg har svært ved at genkende spor af H.C.A. i Thormods skriv, som er noget klichémættet. Fortællingen bygger godt op til noget spænding og mystik, men overgangen til, at han løber væk, er måske lidt letkøbt; det med hans upassende sprog, tja, bum, bum?
    Digtet gik jeg let henover.

    Like

    • annelilleager · oktober 5, 2017

      Hej Glenstrup

      Mange tak for en god respons!
      Jeg synes nu, indledningen på skændig 🙂 vis kunne minde lidt om den måde, HCA indleder sine historier på. Det er vel derfor, det er blevet kliché. Men historien skulle jo igang.
      Det er med vilje, jeg har ladet drengen løbe væk. Han kom også frem ud af ingenting.
      Bum bum har jeg lidt svært ved at forholde mig til 🙂

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  19. nanacajus · oktober 10, 2017

    Kære Anne

    Jeg er langt bagud, så jeg vil bare lige sige at jeg nød din historie og synes du er sluppet rigtig godt fra dialogen. Du har også fået vakt min interesse for at læse videre!
    K.H. Nana

    Like

  20. nanacajus · oktober 10, 2017

    PS. Jeg synes, jeg har dårlige forudsætninger for at vurdere digte, så derfor har jeg valgt kun at forholde mig til den første tekst.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s