STRENGENES SYMFONI

Han sidder der og spille på sin lille mandolin
en står og spiller cello og en anden violin
et strengespil fortoner sig mod himlens univers
jeg sidder opp’ i træet så jeg ikke er på tværs

Nu løfter jeg min vinge og jeg flyver opad op
forbi fru Jensens tørresnor langt væk fra træets top
på skyerne jeg sidder lidt, her sidder jeg så blødt
jeg svæver gennem stjerner som jeg aldrig før har mødt

Et samlet billed’ rummer alt, på en gang jeg det ser
det’ fattigdom og rigdom, børn og gamle, unge, fle’r
jeg svæver rundt om jorden hov der er en klippesats
jeg ryger i en afgrund og bli’r ganske ganske kvast

En vigtig streng er sprunget og det lyder med et smæld
som hele verdens undergang er samlet i min sjæl
jeg ser mig om og børster mig og pudser mine fjer
så rejser jeg mig op af sølet, hvad er det der sker?

En kontrabas gav larmen og sku’ lave lidt tju bang
den hørte ikke til men gav et ekstra supplement
og mandolinens ene streng den sprang i glædesrus
Så nu er jeg tilbage på min gren, blot lidt konfus

Anne L. 7.8.17

10 comments

  1. jesperodlp · august 9, 2017

    Hej Anne
    Du finder en hp i luften, fremragende idé! Så kører den derudaf med rytme og rim sammen med musikken. Naivt og meget kært.
    Kh jespero

    Like

  2. annelilleager · august 9, 2017

    Det er et naivt og hurtigskrevet digt. Hp er musikken, der på skøn vis fører mig videre rundt og op.
    Tak skal du have for kommentar. Dejligt med en sådan – mellem regndråberne og tøjtørring 🙂 .
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  3. majbritsblog · august 10, 2017

    Skønt, kreativt, fantasifuldt, let, svævende, spændende, flydende, legende og let. Tak for en helt anderledes måde at gribe opgaven an, og så så kreativt og genialt, at det er musikken, der er hp. Den havde jeg måske ikke lige helt selv fanget, men tænkte på en smuk fugl, som kvidrede og dansede i luften. Da jeg sad og læste dit digt, kom jeg både til at tænke på Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen. Tænker at især Ib Spang Olsen fint kunne have lavet de mest perfekte illustrationer til dit digt! Tak for en rejse ud i musikkens verden:)

    Like

    • annelilleager · august 10, 2017

      Tusinde tak Majbrit for alle de gode ord! Dem blev jeg rigtig glad for!
      Halfdan Rasmussen, hvor flot en bemærkning. Og Ib Spang Olsen som illustrator. Tak!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  4. Amanda Gyldenlyng · august 10, 2017

    Hej Anne.

    Rigtig sød og rimet historie.
    Det varede lige lidt før det gik op for mig, at fortælleren er musikken/tonerne. Måske kan du på en eller anden måde vise/fortælle det i starten? Måske ikke – for måske skal det være en overraskelse? Efterhånden passede det ikke med en fugl og så regnede jeg sammenhængen ud.
    Jeg bilder mig ind at rytmen kikser ind i mellem. Måske tager jeg fejl. men hvis jeg har ret, tror jeg det skyldes enkelte ord og brug af ordstilling. Det kan du jo evt. se på og tænke over. som teksten er nu, fremstår den naiv – og ganske charmerende 😉 Genial idé bogstavelig talt at lade tonerne fortælle,

    Vh. Amanda

    Like

  5. annelilleager · august 10, 2017

    Rigtig mange tak Amanda for den gode respons, som glædede mig!
    Når man lytter til musik er det jo tonerne, der fører en videre i fantasien.
    Digtet er skrevet i jeg-form og det ville blive rodet fra starten at skulle forklare, at det er tonerne der fører. Men dejligt at du kunne se det lidt længere fremme.
    Der er ikke noget forkert i rytmen. Måske lægger du trykket forkert på ordene, når du læser op. Prøv at lytte. Det er dem, der giver rytmen. Ordstillingen er normal – der er ikke noget omvendt.
    Endnu engang tak for de flotte ord!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  6. Amanda Gyldenlyng · august 11, 2017

    Jeg prøver at lege med at lægge tryk andre steder. Tog jo også forbehold for, at det “bare var mig” 😉

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • annelilleager · august 11, 2017

      Ha ha. Godt Amanda. Men du skal læse ordene med det tryk, du udtaler dem – det er svært at forklare. Jeg kan ikke de der streger og buer, som fortæller det. Kan bare høre rytmen.
      Aller bedste hilsner

      Like

  7. benseonline · august 17, 2017

    Kære Anne,

    Der var en der lagde billeder ud på FB i går af fugle på telefonledninger. Fuglene sidder der på stribe, oven over og under hinanden, en eller flere sammen, så det ser ud som noder til et musikstykke.

    Mon ikke du har fanget en af disse småfugles sjæl og fæstet den i ord i dit digt på denne, synes jeg, næsten Haldan Rasmussensk måde. Det er jo bare så man bliver inspireret:

    Rim og remser,
    ord der bremser,
    fugle der flyver
    til fjerne vuer
    og mig der læser
    og bare blæser,
    på at andre tror de ved
    at der kun findes en sandhed,
    mens jeg har oplevet
    at der er flere
    af det meste.

    Flere fugle på ledningerne,
    foruden dem på tørresnoren.

    Ja men tak for flyveturen Anne. Det var en nydelse. Og jeg beklager virkelig, at jeg ikke nåede at lege med på den spontanopgave du stillede i sommer. Lysten var der ikke noget i vejen med, men tiden rakte desværre ikke til.

    khb

    Like

  8. annelilleager · august 19, 2017

    Kære Benedicte

    Tusinde tak for din ‘genklang’ til mit digt og for de gode ord!
    Flot billede, du tegner, af fugle på telefonledninger, så de danner noder. Det må være levende noder, for fuglene synger jo selv tonerne.
    Min hp er slet ikke en fugl, men er musikken, der spiller og som fører langt omkring.

    I gamle dage satte træk fuglene sig på ledningerne i flokke og sang, før de drog afsted sydpå som en kæmpe skygge af forenet formation. Det var fuldstændig til at få udlængsel af for sådan én som mig f.eks.. Nu er det anderledes, fordi alting er trådløst. Men måske er der hemmelige toner og trækfugle inde i alt det trådløse – hvem ved?

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s