RIPPELØSE KOMMUNE

Anden udgave (forkortet første udgave)

Opgave: Hvad nu hvis …

Hvad nu hvis der voksede en ekstra legemsdel ud på alle mennesker, der bor i Rippeløse og omegn? Hvad er det for et lem, og hvad kan det bruges til? Hvordan ændre det menneskenes hverdag, og hvordan tager de det i nabokommunen?

 RIPPELØSE KOMMUNE

– Du Karoline, jeg skal lige i kiosken, siger jeg. – Der er kaffe på kanden. Er tilbage om kort tid. Jeg har printet en mail ud, der ligger på bordet. Vi skal til Rippeløse i weekenden og fortælle om vores firma.

I kiosken er der vild opstandelse pga. et eller andet, der står i avisen, og der er lang kø. Jeg tager en avis fra holderen og læser med stigende undren, mens nakkehårene rejser sig, at i Rippeløse og omegn sker der mærkelige ting.

Jeg stiller mig op i køen. Midt i den ophidsede larm ringer jeg til min fætter i Rippeløse og får fat i hans kone. Hun er grædefærdig og fortæller om situationen. Hun advarer mig imod at tage derned i øjeblikket. Der er krisetilstande, hikster hun.

Endelig bliver det min tur i kiosken, og jeg går hjemad.

– Så er jeg her! siger jeg, da jeg kommer ind ad døren. – Har du hørt, at folk i Rippeløse ikke mere kan skjule deres tanker og følelser? Nabokommunen er skrækslagen for, at det er noget, der smitter.

– Nå – det er da ikke underligt. Du selv er fuldstændig gennemskuelig. Nu prøver du vel at snakke dig udenom, at vi skal til Rippeløse om et par dage.

– Ja men, det er sådan rent bogstaveligt, siger jeg og fortsætter  – Hør lige her. I Rippeløse er det blevet sådan, at er folk besat af noget, de normalt ikke siger højt, vokser det ud af deres pande som et lem. Det skulle f.eks. kunne afdække politikernes fordækte korruption. Medier og befolkningen skal vide, hvad der foregår bag de lukkede hjerne-pander i kommunalbestyrelsen.  Alle borgere vil blive afsløret for, hvad de har til hensigt og er besat af.

– Det er en dårlig vits. Du plejer at kunne finde på nogle bedre. Skulle det så betyde, at hvis du boede i Rippeløse, ville Brian vokse ud af din pande? Du er jo totalt besat af ham.

– Nej, ikke hele Brian, men hvis jeg f.eks. er forelsket i hans tæer og tænker meget på dem, ville hans tæer vokse ud som et lem i min pande. Det handler om besathed og forestillinger, følelser. Der kan opstå lidt problemer med at vide, hvilken udvokset legemsdel der betyder hvad, men det har man taget højde for, idet de er nedfæstet i alfabetisk rækkefølge med illustreret billede og sendt til alle borgere i kommunen. Borgerne er påbudt at lære illustrationerne udenad.

– Hvad så med blandede følelser og den paranoia og fantasiforvirring, du lider af lige nu?

– Du kan selv opleve det, HVIS vi tager til Rippeløse i weekenden. Jeg er betænkelig ved det.

– Har du avisen med hjem?

– Ja, og jeg nåede både at læse artiklen om Rippeløse og at ringe til min fætter, der bor i Rippeløse kommune. Hans kone, der tog telefonen, var rædselsslagen. Min fætter fik et tydeligt mordlystlem i panden, da de var oppe at skændes. Hun havde måtte ringe til politiet, som satte min fætter i forvaring. Man slipper ham ikke ud fra fængslet, før lemmet bliver afløst af et andet mindre frygtindgydende.

– Hvordan skulle sådan et mordlystlem se ud?

– Det er en gevækst på størrelse med en lille bold. Den er sort og er formet som et dødningehoved, hvis nakke er groet fast i panden på personen. Der er et tredimensionelt billede til lem af alt, hvad man er besat af, også de blandede følelser.

– Må jeg lige se den avis? Her står noget om Rippeløse:

I Rippeløse kommune er det ikke nok med en sort streg i panden,  fordi man lyver.

 Alle politikerne i Rippeløse kommune gik på et tidspunkt rundt med den berømte sorte streg i panden og kunne ikke placere ansvaret. De kunne heller ikke få styr på borgernes forskellige meninger og hensigter. Det har man nu lavet om på.

I Rippeløse kommune har man nedsat et udvalg, der har fået mere ud af deres resultater end bare skatteborgernes penge. Idéen er hentet fra en virus i Sydengland, hvor man opdagede, hvilke gode muligheder, der lå i den.

Enhver borger i Rippeløse kan nu kontinuerligt se, hvad alle tænker, føler og har til hensigt. Formålet er primært at kunne gennemskue politikerne. Som tilgift kan iværksættelsen af idéen forebygge potentiel kriminalitet og modvirke misforståelser mellem borgerne osv. …

© Anne L.  2017

 

Første udgave

Opgave: Hvad nu hvis …

Hvad nu hvis der voksede en ekstra legemsdel ud på alle mennesker, der bor i Slagelse og omegn? Hvad er det for et lem, og hvad kan det bruges til? Hvordan ændre det menneskenes hverdag, og hvordan tager de det i nabokommunen?

SLAGELSE KOMMUNE

Det banker på døren. Sørens også. Jeg har ikke tid. Jeg skal nå i kiosken inden arbejdet. Hunden har heldigvis været ude, men nu står den og galper som en vild. De lange flapører hopper op og ned i takt med at hunden hopper, og øjnene ser målbevidst og insisterende på mig, mens den ser fra døren og tilbage på mig.

– Hold så mund, råber jeg. Det er ment til hunden.

Det er for sent. Vedkommende, der står bag hoveddøren, kan ikke være i tvivl om, at jeg er hjemme og i stand til at åbne den.
Udenfor står min veninde og kollega. Hun står gu’ hjælpe mig og griner.

– Vidste du ikke rigtigt, om du gad åbne? griner hun,  – du kan tage det helt roligt, vi skal først møde på arbejde kl. 12 i dag. Elisa har ringet, der er håndværkere på, så vi kan ikke være i kontorene lige nu.
– Du Karoline, jeg skal lige i kiosken, siger jeg. – Der er kaffe på kanden. Er tilbage om kort tid. Jeg har printet en mail ud, der ligger på bordet. Vi skal til Slagelse i weekenden og fortælle om Tøløselilles fabriksvirksomhed.
Jeg tager jakke og sko på.

I kiosken er der vild opstandelse pga. et eller andet, der står i avisen, og der er lang kø. Jeg tager en avis fra holderen og læser med stigende anspændelse, at i Slagelse og omegn sker der mærkelige ting.

Jeg benytter ventetiden til at ringe til min fætter, som netop bor i Slagelse kommune. Jeg får fat i hans kone. Hun er grædefærdig og fortæller om situationen. Hun advare mig imod at tage derned i øjeblikket. Der er krisetilstande, hikster hun.

Endelig bliver det min tur i kiosken, og jeg går hjemad.

– Så er jeg her, det tog tid, siger jeg, da jeg kommer ind ad døren, – har du hørt, at folk i Slagelse ikke kan tænke på noget, uden man kan se på dem, hvad de tænker?

– Nå – det er da ikke underligt. Du er selv som en åben bog. Nu prøver du vel at snakke dig udenom, at vi skal til Slagelse om et par dage, fordi du hellere vil være sammen med Brian.
– Nej, det er sådan rent bogstaveligt. Hør nu. I Slagelse er det blevet sådan, at det folk tænker på og aldrig vil sige højt, vokser ud af deres pande som et lem. Det er noget med politikerne og deres fordækte korruption. Medier og befolkningen skal vide, hvad der foregår bag de lukkede hjerne-pander i kommunalbestyrelsen.
Det skulle også være godt for forebyggelse af potentiel kriminalitet og kan modvirke misforståelser mellem borgerne.
– Sikke noget sludder. Betyder det så, at hvis du boede i Slagelse, ville Brian vokse ud af din pande? Du snakker altid om ham.
– Nej, ikke hele Brian, men hvis jeg f.eks. er forelsket i hans tæer og tænker meget på dem, ville en tro kopi i ministørrelse af hans tæer vokse ud som et lem i min pande.
– Øj – uha – godt det kun er en kopi af hans tæer, ellers skulle han rende rundt uden tæer. Hvad så med følelser?
–  Det er det samme. Det er de billeder, du tænker og forestiller dig, der vokser ud som et lem på slagelseborgerne.
– Det siger du ikke. Hvad med blandede følelser? De må give nogle mudrede tanker. Du lider af paranoia og fantasiforvirring. Er det fordi, vi skal til Slagelse i weekenden og holde foredrag om Tingeløses fabriksvirksomhed? Det er ikke farligt. Vi er to og kan støtte hinanden.
– Du kan selv opleve det, HVIS vi tager til Slagelse i weekenden. Jeg er betænkelig ved at tage dertil.
– Har du avisen med hjem?
– Ja, og jeg nåede både at læse artiklen om Slagelse og at ringe til min fætter, der bor i Slagelse kommune. Hans kone, der tog telefonen, var rædselsslagen. Min fætter fik et tydeligt mordlystlem i panden, da de var oppe at skændes. Hun havde måtte ringe til politiet, som satte min fætter i forvaring. Man slipper ham ikke ud fra fængslet, før lemmet bliver afløst af et andet mindre frygtindgydende.
– Hvordan skulle sådan et mordlystlem se ud?
– Det er en gevækst på størrelse med en lille bold. Den er sort og er formet som et dødningehoved, hvis nakke er groet fast i panden på personen. Der er et tredimensionelt billede til lem af alt, hvad man er besat af, også de blandede følelser.
– Må jeg lige se den avis? Her står noget om Slagelse:

I Slagelse kommune er det ikke nok med en sort streg i panden,  fordi man lyver.

Alle politikerne i Slagelse kommune gik på et tidspunkt rundt med den berømte sorte streg i panden og kunne ikke placere ansvaret. De kunne heller ikke få styr på borgernes forskellige meninger og hensigter. Det har man nu lavet om på.

I Slagelse kommune har man nedsat et udvalg, der har fået mere ud af deres resultater end bare skatteborgernes penge. Idéen er hentet fra en virus i Sydengland, hvor man opdagede, hvilke gode muligheder, der lå i den.

Enhver borger i Slagelse kan nu kontinuerligt se, hvad alle tænker, forestiller sig og har til hensigt. Formålet er primært at kunne gennemskue politikerne. Som tilgift kan iværksættelsen af idéen forebygge potentiel kriminalitet og modvirke misforståelser mellem borgerne osv. …

© Anne L.  2017

 

 

2 comments

  1. Per Thunedborg · juli 21, 2017

    Hej Anne. Sikke en mundfuld! Og selvom det hele er voldsom fri fantasi, så tænker jeg, kan ikke lade være, på tolkningsmulighederne, og fejlfortolkningsmulighederne i de mange mulige udvækster, man vil få at se. Jeg tror ikke man kan sikre borgerne på nogen måde ved at politikere voksede et eller andet ud af panden. Nå, men man har lov til, ja nærmest pligt til, at lege med de ideer man får.
    Jeg tillod mig dog selv, i min egen historie, at lade der være en mulighed for at den faktisk kunne ske.
    Men jeg synes det er en fin historie, for man bliver jo alligevel interesseret i hvad det dog er for noget. Hvad er det godt for? Hvordan skal det ende? Og meget mere.
    Snakken og forklaringerne skrider let og mundret hen, så det er som det skal være.
    Hilsen Per

    Like

  2. annelilleager · juli 21, 2017

    Rigtig mange tak for din kommentar Per. Den blev jeg glad for.Du er den eneste som har turdet kommentere her/eller som har haft tid for ferie. Selv er jeg mest glad for avishistorien til sidst, og det er den, jeg vil udvide, hvis jeg gør mere ved den – sådan lidt hen i retning af noget, der kunne være til Rokoko Posten.
    Jeg er lige kommet hjem fra ferie i dag og skal nok give mig til at læse og kommentere!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv en kommentar