PÅ DEN ANDEN SIDE …

Hay os tre! Hvordan har vi det lige nu?

A: Jeg er glad
B: Jeg er taske
C: Jeg er bil

Livet er en gåde, løsningen er på den anden side. Det har én eller anden malet på en stor sten.

Os terninger kan man spille med.

Her spilles med terninger, der skifter personlighed. Jeg har billeder på de sider, man ikke kan eller kun delvis kan se og så på den side, der vender opad – på alle seks sider. Billederne matche nogle brikker, spillerne har liggende på bordet, og så får de point for det.

Sådan tror jeg, det er. Jeg ved det ikke. Jeg er bare en terning. Jeg gør som jeg falder, ligesom mine to trillingebrødre. Jeg hedder A og er glad lige nu. B er en taske, hvilket er frygteligt frækt at være, har jeg hørt. C er en bil; det er ikke så tosset, han burde dog nok kunne have fundet ud af en mere imponerende bil at køre rundt i.
B, C, og jeg er enæggede trillinger. Vi er skabt fuldstændig ens på fabrikken. Det var der mange andre, der også var, men det var os tre, der fandt sammen til sidst i en æske med spil.

Jeg har set billederne, når B og C vender sig rundt og falder ned. Derfor ved jeg godt, hvad billederne på mine sider forestiller og ved, hvorfor jeg må skifte sindsstemning efter hvert terningkast. For det er billedet, der vender opad, som gælder. Lige nu er jeg som sagt glad. Det føles dejligt.
På de andre side er jeg en bil, en taske, en der er ked af det, en tallerken med gaffel og kniv, på den sidste side er jeg en filur, hvis jeg husker rigtigt.

Nu bliver jeg kastet igen. Rumle rumle bum, raflebægeret i bund. Det er ikke en blid behandling, man får som terning her i livet. Endnu engang kommer smilet opad.
Det er nok fordi, jeg mindes en dejlig pige på fabrikken. Desværre var hun meget fornem. Hun var en legoklods, som man ikke sådan kunne spille med. Hun var konstruktiv, var med til at bygge huse, biler, kraner traktorer, dukker og meget andet. Hun appellerede til de kreative evner.
I min branche spiller man og tager chancer.

Rumle rumle bum. Det bliver tasken. Jeg jagtede pigen. Jeg var overstadig og flabet. Jeg ville vinde hende. Jeg trillede og trillede og kom til at vælte et bygningsværk, hun var en del af.
“Lige børn leger bedst,” sagde hun, mens hun rutsjede rundt på gulvet, og det var længe før hun rejste sin vej, og vi var færdige med hinanden. Med blødende hjerte måtte jeg indrømme, at det nok var rigtigt. For jeg passede ingen steder ind i den lego-klodsede verden. Jeg er glat og sekskantet i det. Hun havde flere hjørner og nogle runde søjler til at sidde fast med.

Rumle rumle bum. Nu er jeg bil. Jeg tilbød pigen et lift i min bil. Måske var hun også lidt lun på mig dengang, for hun sagde ja. Vi drønede derudaf i den gamle tøf tøf bil. Hun valgte at følges med mig, selvom hun selv kunne blive en del af en bil.

Rumle rumle bum. Nu igen – ok. Tallerken med kniv og gaffel opad. Bilturen endte med at vi spiste middag sammen med alle mine brødre. De syntes, at min hjertets kæreste var underlig. De sagde, at hun slet ikke passede ind. Det generede mig, at de sagde sådan om min elskede, men det var også lidt rart. Det var altså ikke kun mig, der ikke passede ind i hendes verden.

Rumle rumle bum. Kan de blive ved? Jeg havde det lige så dejligt. Jeg står og vipper, tøver på kanten af dugen. Så kommer filuren frem og vender opad.
Jeg kom til at sige en masse usmarte ord under middagen. Jeg var blevet overmodig og sagde, at det at spille og tage chancer gav mere profit og større spænding, end det at skulle sidde fast i en bygning og blive beundret.
Det var for sjov, men det forstod hun vist ikke.
Hun stod gul med mange hjørner og sagde, at man råbte på hende. Hun manglede i et højhus, hvor nogen var ved at flytte ind.
Hun havde så stor betydning, at hun var uundværlig.

Rumle rumle bum. Nu falder ked af det opad. Bekendtskabet med pigen endte med, at hun var så vigtig over sin store betydning, at hun hurtigt blev solgt ud i verden. Dermed forsvandt min hjertets kæreste. Hun sagde ikke engang farvel. Det var hun alt for vigtig til.

Måske findes kærligheden på en ukendt side. Hvis den side en dag skulle vender opad, får Jeg kærligheden, og spillerne får hele puljen af sort mammon.

11 comments

  1. mimikirstine · maj 27, 2017

    Hej Anne
    Det er en super dejlig tekst, der er lidt Hc. Andersen stil over den, sådan lidt eventyr, og så laver du noget med sproget. Jeg morede mig og god bemærkning med at være legoklodsede.

    Vh Mimi K

    Like

    • annelilleager · maj 27, 2017

      Rigtig mange tak Mimi! Dejligt at den lille historie kunne få smilet frem! – Jo det er nok hen ad H.C. Andersen stil – sådan i det små.
      Det er utroligt, at du har kunnet komme ind på linket her. Det duede ikke men havde rettet sig, da jeg prøvede her til aften.
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

      • mimikirstine · maj 28, 2017

        Jeg fik den på min mail at du havde lagt noget nyt ind, er det en skrive øvelse eller bare fri fantsi ?? Vh Mimi K

        Liked by 1 person

  2. benseonline · maj 27, 2017

    Kære Anne, jeg er enig i HCAndersen, skøn og veloplagt tekst, med rytme og “rumle, rumle bum”. Det svinger. Der var et enkelt sted hvor jeg tror du har rettet teksten og glemt at læse korrektur bagefter: “Derfor jeg godt ved, hvad…”, eller tager jeg fejl? Tak for en god godnathilsen på denne sene lørdag aften. khb

    Like

    • annelilleager · maj 27, 2017

      Kære Benedicte
      Mange tak for din fine kommentar og din rettelse, som nu fluks er rettet!
      Det er en tekst lige ud ad landevejen. Den skrev sig selv.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  3. orsleff · maj 28, 2017

    Hej Anne,
    Tak for en herlig historie… sådan skal “den ged barberes”. Godt fundet på – også med legoklodsen som ikke passede ind. Det er sjovt, når man giver ting lov til at tale…
    K.h. Christa.

    Liked by 1 person

    • annelilleager · maj 28, 2017

      Mange tak for det Christa! Jeg er glad for at du synes om historien!
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  4. millemoses · maj 31, 2017

    Hej Anne
    Sød og sjov H.C.Andersen inspireret historie, hvor døde ting har bevidsthed og taler med hinanden. Velkommen i personificeringsklubben – jeg elsker disse historier, hvor borde, stole, og terningetrillinger kan tale og fortælle om deres ulykkelige kærlighed. Fin lille pointe med lego-klodsen, der er så vigtig fordi den bliver solgt ude i verden og kan bruges “konstruktivt” så den tror den er mere betydningsfuld. kh m

    Like

  5. annelilleager · maj 31, 2017

    Hej Mille
    Mange tak skal du have for at læse med og tak for din positive respons!
    Jeg tænkte slet ikke på H.C. Andersen, da jeg begyndte på historien men kunne godt se, den kom til at lyde derhenad 🙂 . Det er der mange historier/film, gode som dårlige, der gør i moderne tider. Det er lidt sjovt.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  6. jesperodlp · juni 2, 2017

    Hej Anne
    Jeg nød historien, befriende opfindsom. Terningerne udvikler sig og bliver mere og mere menneskelige. Hvis vi fjerner referencerne til terninger, har du skelettet til en rigtig historie. Det er også en måde at finde inspiration, godt at du greb ideen.
    Kh jespero

    Like

    • annelilleager · juni 4, 2017

      Hej Jesper
      Mange tak for respons. Underligt, for jeg syntes, jeg havde svaret – men det havde jeg så ikke. Det kommer nu 🙂 .
      God idé med at fjerne referencerne. Det skal jeg huske. Og tak for befrienden opfindsom!
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s