BIRGITTE (opg. 4)

Opgave 4

Birgitte går op og ned ad gulvet.
– Hvad er det du siger? Er Henrik død?
– Ja mor. Du vil vel gerne med til begravelsen, selvom det er 20 år siden, I blev skilt.
– Er det derfor, du er kommet.
– Ja og så for at se dig. Du ved, jeg bor i Australien, så det er ikke sådan lige at komme forbi.
– Næ men du ku’ vel have ringet eller skrevet.
– Det ku’ jeg, men du var flyttet og havde ikke telefon. Jeg ville have opsøgt dig tidligere, men der var så meget at bygge op et nyt sted i et andet og stort land, du ved med farmen og økonomien. Og så gik tiden. Hvem er Gerhard, som du vrøvlede om, da jeg kom?
-Nåh. Jeg sad bare i min egen verden. Somme tider bliver jeg lidt konfus af at rende rundt her. Dejligt at du er kommet og har sat mig lidt ned på jorden igen. Så Henrik er død. Hvor gammel er det nu, han blev?
– Ja men mor, du ved da, han er 3 år ældre end dig. Han blev 89 år.
– Jeg er altså kun 81, og 81 plus 3 giver 84. Men nu vil jeg gå ind og få noget passende tøj på, så Gerhard kan kende mig igen, når han ser mig.

Simon går med og står i døråbningen til det tilstødende værelse:
– Du er altså 85 år mor, og hvem er den Gerhard? Hvad skal du med alt det tøj? Man kan jo næsten ikke være her for tøj.
– Det er meget vigtigt, jeg finder det rigtige tøj og ser pæn ud. Det er tidskrævende. Det tager tre til fire timer om dagen for mig at hente, finde frem og skifte tøj. Men det er livsvigtigt. For hvis jeg ikke gør mig umage, så dør Gerhard.
– Hvad er det for noget sludder? Er Gerhard ham, der var butler hos os, mens jeg var barn? Er det ham, der rejste sydpå og bosatte sig i Spanien med kone og børn? Ham vi besøgte?
– Du kan selv være sludder. Gerhard kommer her, når han har tid. Han er syg og må somme tider opholde sig på et hospital. Han kan kun blive rask, hvis jeg hele tiden klæder mig passende. Skifter tøj med smag og efter moden. Sådan så andre bemærker, hvor ekstraordinært smart jeg er.
– Du lider af tvangstanker mor. Hvis det er samme Gerhard, vi taler om, boede han stadig sund og rask i Spanien, da jeg tog fra Danmark for fem år siden. Min kone og jeg besøgte ham en måned før vi emigrerede. Vi hilste også på hans kone og to drenge.
– Tvangstanker? Ja det ved jeg godt. Birgitte begynder at græde.
– Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke komme af med Gerhard. Han vil ikke ud af min krop.
– Var det derfor, far og dig blev skilt?
– Nej – det skal du ikke tænke på. Men din far viste sig ikke at være særlig interesseret i kvinder. Har du aldrig opdaget eller tænkt over det? Du er dog en voksen mand, der er over 50 år gammel, så jeg kan lige så godt sige det som det var.
– Og så blev I skilt?
– Vi prøvede en tid at fastholde facaden, men det gik ikke. Han ville kun have børn for at få nogen til at arve herregården. I mange år gik jeg og troede, han ikke brød sig om mig.
Du skulle være arvingen, som du ved, men der var for meget eventyrlyst i dig. Du ville ikke være i Danmark.
– Du skulle snakke om at gennemskue far. Du fandt ikke selv ud af det i mange år. Hvorfor skulle jeg så have haft mistanke om hans anderledeshed? Men nu er det altså ham, der skal begraves mor. Janette og Camilla kommer også til begravelsen. Det var forresten Camilla, der fortalte mig, hvor du boede.

Birgitte er smuttet i sit arbejdstøj. Blå cowboy bukser, blå kondisko, meleret hvid bluse med lyseblåt bælte og med et blåligt tørklæde.
Hendes øjne bliver pludselig nærværende og ser ind i og bagved Simons:
– Men hvad med dig Simon? Har I fået børn, mens I har boet i Australien? Er de med i Danmark?

Endnu engang denne dag banker det på døren. Der står en stor mand i åbningen:
– Goddag fru Birgitte. Nu er det tur igen.

Birgitte bliver bleg. Hun smutter hen til Simon:
– Du må ikke lade dem tage mig Simon. Jeg skal nok forklare dig det hele.

Opgave 2 og 3

Birgitte sidder oppe i sin lejlighed med de to stykker smørebrød, hun købte i cafeen nedenunder. Sodavanden bruser lystigt i hendes glas, men hun ser det ikke. Hun har lagt tøjet, hun havde på, pænt over en stol i det tilstødende værelse, så tøjet ikke skal blive krøllet. Hun sidder i sin morgenkåbe og filosoferer over, hvad hun skal tage på af tøj, når hun skal ud igen og ned til genbrugsbutikken.
Det er ikke vejr til at gå ud gør hun op med sig selv. Kronborg ligger halvt skjult af tåge og regn ligesom Nordhavnen gør det. Der er lagt en gråhvid dyne over Helsingør by.
Hun må hellere gå ned i køkkenet og vaske gulvet. Det er vist ikke blevet vasket, siden hun og Gerhard mødtes dernede. I et glimt synes hun, det er 50 år siden, men det kan selvfølgelig ikke passe.

De havde det så sjovt nede i køkkenet mellem tjenestefolkene, hende og Gerhard.Hun var gift med en mand, der altid rejste. De havde to små piger sammen. Barnepigen og svigermoren tog sig af børnene, og hun selv fik kun nødtvunget lov til at have dem hos sig enkelte gange. Hun havde mod god takt og tone gjort sig til venner med tjenestefolkene nede i køkkenet. Mod forventning var de solidariske overfor hende og tog sig af hende. Somme tider lod de hende være med til madlavning og rengøring. På etagen ovenover havde hun kun mulighed for at sy stramaj eller læse i en bog.

Så var det, Gerhard søgte stillingen som hushovmester. Det var hende, der anbefalede husjomfruen at ansætte den smukke unge mand med de smilende øjne. Det blev ham, der med de havblå, skælmske øjne gjorde hendes hverdag festlig, når nætterne tillod det og ingen så det.
Hun fik endnu et barn, en dreng som hendes mand var meget stolt af. Arvingen.
Svigermoren døde og den lille dreng voksede til.

Tjenestefolkene nede i køkkenet mener, gulvet blev vasket i går, men dem kan man ikke stole på. Hun har forsøgt at forklare dem hendes planer omkr. mad og rengøring, men de smiler kun og hører ikke efter. De lukker også ned midt om eftermiddagen.
Tjenestefolkene kalder køkkenet for caféen. Modens luner.

Nu sidder gæsterne nede i køkkenet og henter selv deres mad ved en skranke ligesom hun også gør. Hun blander sig ikke med gæsterne. Kender dem ikke. Hun hilsner undertiden nådigt for ikke at vække for meget undren omkring, hvem hun i virkeligheden er. De har vist alle glemt hende. Tjenestefolkene må bare være klar over, at der ikke må være for beskidt. Derfor er hun nødt til at tage affære en gang imellem for at få det hele til at se lidt ordentligt ud.

Hendes tanker vandrer mod Gerhard. Hvor bliver han af? Skulle han ikke bare ned og købe ind til middagen? Han kommer nok snart.

Han komplimenter hende altid for hendes gode måde at sammensætte sit tøj. For hendes smukke og slanke udseende. Han elsker hende ligesom hun elsker ham. Men hvorfor er han ikke hos hende? Tågen omkring Kronborg lægger sig omkring hendes tanker, og hun kan ikke trænge igennem den.

Hun stiller sig foran spejlet. Hvis hun skal vaske gulv, skal hun have de mørkeblå lange cowboy bukser på og håret sat op under et smart bundet tørklæde. Det skal matche bæltet, hun vil sætte om en lys bluse. Skoene skal være de blå praktiske kondisko. Birgitte ved, hvordan man klæder sig og til hvilken lejlighed.

Det banker på døren. Døren bliver lukket op udefra og en mand står i åbningen. Hun vender sig lettet mod ham:
“Nå, der er du Gerhard. Hvor har du dog været henne. Fik du købt ind til i aften?”

“Mor,” siger manden, “du må da kunne kende din egen søn. Det er Simon. Undskyld det har varet så længe før jeg fandt dig.”
Hans havblå milde øjne ser bekymret på hende.

Opgave 1

1. Skoene klaprer mod gulvet. Med rank holdning, det grå hår sat flot op og iført modens
nyeste tøj, går den høje, slanke 81-årige Birgitte hen til serveringsskranken, der har salg af mad og udskænkning.
Det er 3. gang i dag, hun kommer ned fra sin lejlighed og går over gulvet i caféen.
Det er det 3. sæt tøj i dag, hun spadserer over gulvet i. Ét nyt for hver gang, hun kommer ned fra sin lejlighed, der ligger på 2. sal i den tilstødende bygning.
Tøjet, der passer perfekt, og sko, der altid er et par numre for store, er afstemt i matchende og spændende farver.
Hver gang.
På spørgsmål svarer hun venligt og kultiveret med få velvalgte ord og med en velmoduleret og en anelse affekteret stemme.
Umiddelbart synes der ikke tvivl om, at hun tilhører eller har tilhørt overklassen. Men hvor i det øverste hierarki befinder hun sig, hvis det er der, hun befinder eller har befundet sig? Er det hos adelen, hos de rige eller hos de intellektuelle akademikere?  Hvor befinder hendes indre verden sig? Er det et spil for gallariet?
Og hvordan har hun det?
Svaret svæver i en grå zone af ingenting.
Denne 3. gang, hun kommer i dag, begynder hun at tørre bordene af i caféen. Også uret, der sidder på en stolpe så højt oppe, at hun må tage en stol at stå på.
Der bliver fint og pænt. Det synes hun, der bør være. Det siger hun.
Hun lægger den fugtige klud løseligt sammen og går med værdige skridt over og giver den til serveringspersonalet.
Så går hun tilbage over gulvet, formodentlig op til sin lejlighed.

En ukendt gæst sætter sig ved det ene bord. Han ser sig omkring som leder han efter nogen. Så siger han:
“Ved nogen, hvor Birgitte Substria befinder sig?”

2. Potentielt skrevet forsættelse er umulig. Et skelet af historien findes ikke i min fantasi. Livet kan ikke planlægges. Det kan min udlægning af Birgitte heller ikke. Men jeg har nogle idéer til, hvordan jeg kan få hendes historie frem. Måske fortæller hun selv. En anden person gør det måske. Hendes skæbnehistorie må gå sin snørklede gang inde i opgave to og videre frem.

10 comments

  1. Børge Smedepolka · oktober 24, 2016

    Hi Anne,

    Jeg kan ikke lige få øje på et sted at åbne del 3, så jeg kommenterer så godt jeg kan uden.

    Gennerelt fungerer historien med replikker meget fint.

    Simon er komme hjem efter mange år i udlandet. Hans konfuse mor har tvangstanker om Gerhart, som man aner ikke eksisterer andet end i moderens hoved.
    Nu er faderen Henrik død, så Simon er kommet hjem i den anledning – skal han arve herregården alligevel. Det får vi vel svar på.

    Synes du får skrevet godt om moderens forvirring.

    Kh
    Børge

    Like

  2. annelilleager · oktober 24, 2016

    Hej Børge

    Mange tak for din gode respons!!
    Jeg er meget usikker på det, jeg har rodet mig ud i her – altså især handlingen. Så jeg er ekstra glad for, at du synes, jeg beskriver Birgittes forvirring godt! Tak for det!

    Teksterne står uoverskueligt på min blok, så jeg har sat de øvrige opgaver om Birgitte nede under opgave 4 i omvendt rækkefølge.

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  3. Amanda Gyldenlyng · oktober 25, 2016

    Hej Anne.

    Jøsses -sikke en redelighed 😉
    Du beskriver Birgittes konfuse tilstand ganske glimrende.
    Jeg aner forskellene på virkeligheden, det sagte og det oplevede.
    Hvis Simon har ret i, at Birgitte er 85, er det måske ikek så godt, at du i første del, hvor Birgitte skildres udefra skriver, at hun er 81. Men hvis der ligger noget andet bag og Simon måske ikke er Simon, så er det et fint spor 😉
    Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Birgittes tilstand er tvangstanker; at skullel have noget bestemt på, kan ligne tvangstanker, men jeg tænker umiddelbart at hun har vrangforestillinger?´
    Det kan jo så være, at det er Simon, der mener, det er tvangstanker?
    jeg er lidt forvirret her, men på en god måde –
    og HVAD er det lige, der sker til sidst.
    God cliffhanger.
    Kommer bestemt igen i næste uge! 😉

    Vh. Amanda

    Like

    • annelilleager · oktober 27, 2016

      Hej Amanda
      Rigtig mange tak for godt og positivt svar!
      Det er min mening, at Simons skal have ret i sine formodninger. Birgitte har ikke helt styr på sin alder, og jeg tror (? 🙂 , det er tvangstanker, Birgitte har fået. Det må jeg finde ud af i løbet af dagene.
      Jeg skal nok komme over til dig også – måske bliver det først, når opg. 5 kører. Ville gerne nå det i dag.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  4. orsleff · oktober 25, 2016

    Hej Anne,
    Du skriver eminent godt om Birgitte – hende kan jeg godt li’ – det kunne være os alle sammen, hvis vi er så uheldige at ende vores liv med en demens/alzheimerlidelse.
    Ham Gerhard, butleren i fortiden er åbenbart bosat i Spanien – apropos dette fortæller sønnen Simon, at Gerhard “BOSAT” sig i Spanien, skal nok være “BOSATTE” ? Og hvordan kan det være, at Birgitte ikke kender Simons kone, siden han omtaler hende “min kone”, hvis du forstår? En 3. ting, hvad betyder det mon, at “Nu er det tur igen”? – men det får vi nok alle en forklaring på snart.
    KH. Christa.

    Like

    • annelilleager · oktober 27, 2016

      Hej Christa
      Du skal have rigtig mange tak for den fine ros om min måde at skrive på!!
      Selvfølgelig skal det være ‘bosatte’ sig, og jeg har straks rettet det!
      Det med ‘min kone’ er jeg i tvivl om – altså om Birgitte kender hende. Hvis hun gør det, er det jo lidt fremmedgørende/afstandstagende at sige ‘min kone’ om hende.
      Jeg kommer over til dig en af dagene !!!
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

      • orsleff · oktober 27, 2016

        Hej igen Anne,
        Jeg vil bare helt sikker på, at du forstår, hvad jeg mener apropos “min kone”… Måske er Birgitte så senil, at hun ikke husker sønnen Simons kone, siden Simon ikke nævner hende ved navn…
        Kh. Christa.

        Liked by 1 person

  5. Brynja Svane · oktober 26, 2016

    Kære Anne,
    Det er en sjov og samtidig gribende historie om en stakkels dement kone, der lever i sin egen verden og kun i glimt opfatter hvad der sker i den nutidige ‘virkelighed’. Jeg har forstået det sådan, at hun har været kæreste med Gerhardt engang, måske mens hun var frue på herregården, og han er bestandig i hendes tanker. Sin ægtemand blev hun skilt fra (måske pga af Gerhardt?). Nu bor hun på en slags plejehjem, men hun tror (måske?) at hun stadig bor på godset. Sønnen skiftevis genkende hun og genkender ikke, som om hun går ud og ind af sine mere eller mindre klare bevidsthedstilstande. Det er rigtig godt lavet. Du er nødt til at hænge på en uge mere, vi er nødt til at få løsningen på gåden. Hvorfor skifter hun tøj? Er Simon virkelig Simon? Og hvem er det der henter hende til sidst?
    Mange hilsener Brynja

    Like

    • annelilleager · oktober 27, 2016

      Hej Brynja
      Rigtig mange tak for dit gode og fyldestgørende svar.
      Det er rigtigt, at hp blander virkelighed og drøm sammen. Og hun har nogle fantasier, som jeg skal have enderne til at finde sammen på 🙂 .
      Hun genkender ikke sønnen ved første øjekast, fordi hun hele tiden tænker på Gerhard og ikke har set sønnen længe. Men det er dog hendes søn.
      Der er noget tredie, jeg gerne vil have frem i historien til sidst. Noget med om det er demens/medicin/psykose og måske noget, hun føler truer hende.
      Nogle ældre bliver fejlagtigt diagnosticeret som demente fordi de er gamle. Men det kunne være en psykose. Ved ikke.
      Tak for fin respons!
      Jeg læser også hos dig en af dagene !
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  6. orsleff · oktober 27, 2016

    Hej Anne,
    Det var den her replik, jeg reagerede på før…
    – Du lider af tvangstanker mor. Hvis det er samme Gerhard, vi taler om, boede han stadig sund og rask i Spanien, da jeg tog fra Danmark for fem år siden. Min kone og jeg besøgte ham en måned før vi emigrerede. Vi hilste også på hans kone og to drenge.
    Kh. Christa.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s