BIRGITTE

1. Skoene klaprer mod gulvet. Med rank holdning, det grå hår sat flot op og iført modens
nyeste tøj, går den høje, slanke 81-årige Birgitte hen til serveringsskranken, der har salg af mad og udskænkning.
Det er 3. gang i dag, hun kommer ned fra sin lejlighed og går over gulvet i caféen.
Det er det 3. sæt tøj i dag, hun spadserer over gulvet i. Ét nyt for hver gang, hun kommer ned fra sin lejlighed, der ligger på 2. sal i den tilstødende bygning.
Tøjet, der passer perfekt, og sko, der altid er et par numre for store, er afstemt i matchende og spændende farver.
Hver gang.
På spørgsmål svarer hun venligt og kultiveret med få velvalgte ord og med en velmoduleret og en anelse affekteret stemme.
Umiddelbart synes der ikke tvivl om, at hun tilhører eller har tilhørt overklassen. Men hvor i det øverste hierarki befinder hun sig, hvis det er der, hun befinder eller har befundet sig? Er det hos adelen, hos de rige eller hos de intellektuelle akademikere?  Hvor befinder hendes indre verden sig? Er det et spil for gallariet?
Og hvordan har hun det?
Svaret svæver i en grå zone af ingenting.
Denne 3. gang, hun kommer i dag, begynder hun at tørre bordene af i caféen. Også uret, der sidder på en stolpe så højt oppe, at hun må tage en stol at stå på.
Der bliver fint og pænt. Det synes hun, der bør være. Det siger hun.
Hun lægger den fugtige klud løseligt sammen og går med værdige skridt over og giver den til serveringspersonalet.
Så går hun tilbage over gulvet, formodentlig op til sin lejlighed.

En ukendt gæst sætter sig ved det ene bord. Han ser sig omkring som leder han efter nogen. Så siger han:
“Ved nogen, hvor Birgitte Substria befinder sig?”

 

2. Potentielt skrevet forsættelse er umulig. Et skelet af historien findes ikke i min fantasi. Livet kan ikke planlægges. Det kan min udlægning af Birgitte heller ikke. Men jeg har nogle idéer til, hvordan jeg kan få hendes historie frem. Måske fortæller hun selv. En anden person gør det måske. Hendes skæbnehistorie må gå sin snørklede gang inde i opgave to og videre frem.

15 comments

  1. inaravnkilde · oktober 2, 2016

    Lyder spændende med den Birgitte. Tørre støv af det vækker undren, en knage som du hænger en hat på senere.Vil følge Birgittes liv og uden skelet har jeg nysgerrigheden i behold. k h ravnkilde

    Like

    • annelilleager · oktober 2, 2016

      Hej Ina
      Rigtig mange tak for læsning og god respons!
      Jeg er også selv spændt på at få udredt, hvem Birgitte er 🙂 .
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  2. Amanda Gyldenlyng · oktober 2, 2016

    Hej Anne.

    Det er en interessant person, du her præsenter. Tænk at skifte tøj så mange gange om dagen – og det er vel ikke fordi, hun har spildt på det? 😉
    For mit indre kører et lille galleri af personer omtrent på Birgittes alder som jeg kender, hun skiller sig ikke mere ud, end at jeg tror på hende.
    Spændende, hvorfor den nytilkomne, leder efter hende.
    Nu kommer historien i gang, og meget kan ske.
    Skelet eller ej. Det er jo egentlig opgavens “krav,” men har heller ikke rigtigt fået lavet sådan et. gør det måske.
    Vil følge Birgitte de næste uger,

    Vh. Amanda.

    Liked by 1 person

  3. Brynja Svane · oktober 2, 2016

    Hej Anne,
    Ja det er en lidt ‘anderledes’ dame, du her har fat i. Jeg bliver nysgerrig. Skelet eller ej, jeg kigger ind i næste uge for at se, hvad du finder på.

    Liked by 1 person

  4. marieengling · oktober 2, 2016

    Kære Anne
    Du gør mig bestemt nysgerrig. Hvem er denne Birgitte men det mærkværdige efternavn, som jeg ikke kan associere til noget som helst. Din hp er en spændende gåde. 81 er ingen alder. Jeg har venner, der er ældre, skønt de dog ikke er så sofistikeret klædt. Får mig til at tænke på dokumentaren om Baronessen på 3.sal, som den vist hed. Måske er Birgitte med det almindelige fornavn den tidligere ejer af Cafeen? Her i Århus har vi haft Fru Pind, som havde Pinds Cafe. Hun var alle dage en legende.
    Der er i hvert fald en karakteristik af din hp, men det med skelettet er også svært for mig. Jeg ved heller ikke, hvad der skal ske i min tekst. Jeg venter og ser.

    Du har en alvidende fortæller, hvilket opgaven også lægger op til, hvis man følger den slavisk. En karakteristik af en hp.

    Kh
    Marie

    Liked by 1 person

  5. Helle Tolstoj · oktober 4, 2016

    Hej Anne
    Du har uden tvivl skrevet en tekst, der gør mig nysgerrig. Hvem er denne Birgitte, der ikke er helt ung længere men dog både åndsfrisk og meget moderne.
    Mmmhh, er der lidt gys i vente? Venter spændt på fortsættelsen 🙂
    Kh. Helle

    Liked by 1 person

  6. nennersid · oktober 5, 2016

    Kære Anne. Hej igen. Dejlig og skønt at læse din tekst. Jeg læder mig til at læse videre om Birgitte. Måske er hun så forventningsfuld, at hun næsten ikke kan være i sin krop og må skifte tøj for at føle sig helt parat til den fremmede kommer, en ven? En elsket? Eller noget helt andet. Hun er i hvert fald på vej til et eller andet med værdigheden i behold. Spændende og særpræget hovedperson, det er næsten synd at kalde hende en hp.
    Tak for nu.
    Kh. Nenner

    Liked by 1 person

  7. elsems · oktober 6, 2016

    Sikke en sjov karakter hun er, den Birgitte – i sko et par numre for store – en falleret stjerne – en original – begyndende dement – ja der er lagt op til lidt af hvert.
    Sætningen: ‘Men hvor i det øverste hierarki befinder hun sig, hvis det er der, hun befinder eller har befundet sig?’ er lidt knudret, synes jeg.
    mvh Else

    Liked by 1 person

  8. Børge Smedepolka · oktober 6, 2016

    Hi Anne

    Det er en dejlig tekst der fungerer rigtig fint. Jeg vil glæde mig til at høre mere om det fine overklasseløg. Hun må have et og andet spændende at byde på.
    Det er også en fin modstilling at denne fine dame frekventerer en ordinær café.

    Glæder mig til fortsættelsen.

    Du er velkommen til at kikke til mig.

    Kh
    Børge

    Liked by 1 person

  9. annelilleager · oktober 15, 2016

    Tusinde tak for de fine og meget positive kommentarer, som glæder mig meget!
    Jeg har desværre ikke nået en brøkdel af det, jeg skulle her i denne 5-ugers periode og undskylder mange gange!
    Dels er jeg i tidsnød og dels kan jeg ikke rigtig komme videre med hende Birgitte. Håber dog at nå noget mere. Jeg vil bestræbe mig på at kommentere mere. Skulle jeg ikke nå det, vil jeg gerne understrege, at jeg læser jeres tekster !!
    Bedste hilsen fra Anne

    Liked by 1 person

  10. marieengling · oktober 16, 2016

    Vil SÅ gerne høre mere om Birgitte 🙂

    Like

    • annelilleager · oktober 20, 2016

      Ok. Marie. Tak for det 🙂 . Nu har jeg fået lidt tid og samling på det til at flikke en fortsættelse sammen 🙂

      Liked by 1 person

  11. orsleff · oktober 19, 2016

    Hej Anne,
    Husker dit navn fra Saxo, men kan ikke lige huske dine historier… Dejligt at DnS nu er startet, så vi kan få lov til at boltre os. Birgitte er ridset godt op, og det er spændende, hvem den ukendte gæst er. Sjovt at hun skifter “uniform” så tit, og at hun lige går hen og tørrer et bord af for så at forsvinde. Glæder mig til fortsættelsen.
    Kh. Christa (tidl. Marott).

    Liked by 1 person

    • annelilleager · oktober 20, 2016

      Hej Christina

      Rigtig mange tak for respons! Ser på din tekst senere!

      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  12. Dorte Stetter · oktober 26, 2016

    Jeg kan godt lide Birgitte og glæder mig til at høre mere om hende. 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s