HÅBET

Efterårets spontanopgave: Mødet mellem ukendte.

*

Kanoner brager. I gaderne ligger murbrokker af det, der engang var huse. Smadret som dukkehuse. Livløse, blodige dukker af lig ligger i umulige stillinger. I opholdene mellem kugleregnen går folk og graver mennesker frem. Nogle græder andre skriger, og nogle stirrer bare tomt ud i luften.
Et surrealistisk billede, som er jeg med i en film.

Pludselig begynder kanonkuglerne igen. Gaden er med et som blæst for mennesker bortset fra dem, der ikke nåede væk.

De voldtager og skyder hendes mor og binder hendes far, så han er nødt til at se passivt til. Derefter skyder de ham. Hun ser det igennem hullet i døren, da hun gemmer sig under køkkenvasken.  Hun flygter ud af byen sammen med de andre.
Hendes søster er gift i nabobyen. Hun kigger efter hende i mængden.

Der kommer en bil med soldater kørende. Hun vælter sig lynhurtigt ned i grøften. De ser hende og samler hende op.

De kører langs en skov forbi lange strækninger med vandrende mennesker. Chaufføren sagtner farten:

“Hun ser sgu godt og saftig ud hende her, hvad siger du Jarlov?”
“Jeg siger, hun er for ung. Tog vi hende ikke med, fordi du mente, du så hende løbe fra det hus, hvor vi goggede kvinden og skød manden?”
“Hvornår er du blevet sart?”
“Jeg gider ikke med børn. Jeg er smøgsyg. Find den kiosk for enden af vejen.”
“Vi kan slå to fluer med et smæk. Først kneppe og så skille os af med hende.”
“Gør hvad du vil.”

En pludselig indskydelse, hun ikke selv har turdet forudse, gør, at hun lynhurtigt åbner bildøren, hopper ned og triller rundt i rabatten. Så løber hun. De hvinende bremser lyder i hendes ører. Der lyder skud. Hun løber i zigzag mellem træerne og finder et  vildnis af grene, blade og jord , hun gemmer sig under. Da lyden af skridtene på de kvasende grene og råbene holder op, og hun endelig hører bilen køre igen oppe på vejen, bliver hun liggende længe. Så løber hun videre mod havet, som skoven skråner ned til.

Der lyder skud oppe fra skoven.

Måske er det hende, de har opdaget, måske er det noget andet, de er efter. Måske er det slet ikke dem.
Marehalmen skærer hende under fødderne. De skarpe sten på stranden får blodet frem, mens hun løber. Hun mærker ingenting. Kun angsten, der buldrer i hovedet i takt med, at adrenalinen pumper. Hun tager ingen chancer. Instinktivt lægger hun sig i en fordybning bag en af de klitter, der støder op til skoven. Gør sig usynlig med sand.

Hun må tilbage, finde menneskemængden, der er på flugt ligesom hende selv. Må videre mod grænsen til en ukendt verden. I håbet om tryghed.
(Copyright AJL)

3 comments

  1. ellaesb · september 16, 2016

    Hej Lilleager,
    En skrækkelig krigssituation, som kan foregå næsten hvor som helst, og også hvornår. Jeg tænker på de tyske flygtningestrømme i slutningen af 2. verdenskrig (fordi jeg for kort tid siden har læst en bog fra dengang).
    Du markerer på en fiks måde, at første afsnit er 1. person med et “som er jeg med i en film”. Derefter beskrives historien vha. 3. person, helt klart med det indre syn, og så er ugens grammatiske “påbud” overholdt.
    Der er god fremdrift i det skrevne, altså godt komponeret, man lever med og håber på at den stakkels pige må komme igennem. I første omgang endda bare overleve.
    Altså førstekarakter fra mig.
    Hilsen Ella

    Like

  2. Børge Smedepolka · september 17, 2016

    Hi Ella
    Tror du man kan koncentrere sig om noget som helst der hedder skrivestil, når du skriver sådan. Det får sgu tårene frem.
    Det er en meget stærk velkomponeret tekst, der trækker “os” ind i historien og lever med. Det er meget barskt.
    Jeg gik engang en tur under en våbenhvile ig Beiruts centrum (1977). Alt var sønderbombet og uvirkeligt. Dengang som nu, rørte det mig meget dybt.
    Tak for en god historie, der minder om, hvad vi skal værne om.

    Kh
    Børge

    Like

  3. elsems · september 22, 2016

    Uh ha! Sikke en barsk historie. frygtelig at tænke på, at det er virkelighed for mange lige nu – i går – i morgen.
    Virkelig godt skrevet og en fin besvarelse af opgaven med 1. og 3. persons fortæller.
    mvh Else

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s