TRAPPERNE

Han går op ad trapperne. Ikke kikke ned. Der er rigtig mange trin. Det kommer bag på ham, at der er så mange. Det er svært at se andet end trapperne og skyerne. Han fortsætter. Ovenover er troposfæren, så stratosfæren og ozonlaget, ved han. Her skal han vist ikke igennem. Trods alt. Ved mesosfæren er der mere end for koldt. Deroppe i sfærerne skulle være så hundekoldt, at overlevelse er utænkelig. Han fryser ved tanken.

Han har pludselig intet ønske om at gå videre. Han har til fulde fået sit kick. Målet må vente. Det må være nok for nu. Han vender sig om for at gå ned igen.

Nej, han vil lige vente lidt. Vil overveje endnu engang. Nyde det store øjeblik, han længe har set frem til, selvom målet ligger i det uvisse. Han vil sætte sig på trinet og bare være til. Elske verden med hele sin sjæl og tilstedeværelse. Drømme alle de drømme og nyde den ro, som en forstyrret hverdag med al dens indgriben ikke tillader.

Her er fantastiske skybilleder. Han hiver maler- og skrivegrejet frem inde i sit hoved og maler billeder og skriver digte. De dejligste toner flyder. Han lever, ånder, eksisterer. Er ét med alt omkring sig.

Ok, nu vil han gerne ned. Det kan vel ikke være så svært at gå ned ad trapperne, selvom der er mange.

Men hvad er nu det?

Trapperne er væk.

Himlen bliver hvid af skyer, og jeg opdager, jeg sidder som en statue mellem to sfærer og grubler – næ – det er to trappetrin, jeg sidder imellem, lige foran ham. Jeg flyder lidt ned ad trinene, imens jeg stadig lytter til, hvad han tænker og hvilke overspringshandlinger, hans jordbundne hjerne foretager sig. Ganske sjovt for én som mig, der har himlen som dansegulv.

Skal han blive her for altid? Er det straffen for at smøle og fortryde sit forehavende, at trapperne er væk? Han kan hverken komme op eller ned. Eller er det netop meningen med denne oplevelse, at han for altid skal være her? Fastfrosset som en levende istap midt i den kolde, hvide tåge? Uhhuu, og senere blive et spøgelse? Kunne der ikke komme nogen op og vise ham, hvor trapperne er blevet af? Eller er de så vrede over, han ikke ville længere, når nu de og han har glædet sig til målet, at de lader ham passe sig selv?

Nej nej. Jeg kan ikke hjælpe. Jeg er jo en sky. Jeg skifter form hele tiden; jeg er luft med synlig og usynlig masse. Solen skinner igennem mig, vinden har skubbet til mig, men derfor kan det godt være, jeg vil drille lidt mere.

Konjunkturerne dukker op. Først trapperne. Han er helt oppe. Så kommer træerne, så vandet under den høje bro. Nede på landjorden står bitte små mennesker og glaner op mod ham. Thomas dukker frem ved siden af og spænder hans bælte. Elastikken sidder fast om anklerne. En dyb indånding. Nu kommer det helt store øjeblik.

11 comments

  1. cduhrskov · juni 2, 2015

    Hej lilleager.

    En sky der går på trapper? Jo hvorfor ikke. Havde personligt nok selv ladet den svæve op af trinnene, men så havde du jo givet din sky væk fra starten. Hmm … 🙂

    Du skriver jo som altid medrivende, så der er, i mine øjne, ikke noget at komme efter. Nysgerrigheden blev tændt hos mig, så jeg måtte bare have det hele med og jeg ved ikke om det er meningen, men jeg sluttede med et smil. Dejlig tekst. Flot sprog.

    Kh Uhrskov

    Like

    • annelilleager · juni 5, 2015

      Hej Uhrskov
      Du skal have mange tak for god respons!
      Jeg har skrevet teksten for meget lang tid siden og valgte pga. opgaveformuleringen at omskrive den til en sky. Det var ikke gennemtænkt, så jeg har flyttet 1. personen tilbage til 3. personen og har ladet skyen i 1. person have mindre plads.
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  2. jesperodlp · juni 2, 2015

    Hej Anne

    Hvor er det en sød lille sky, slet ikke som de skyer jeg kan se ud ad vinduet lige nu, en stor dyne af bly og regn og blæst så træernes rødder knirker for at holde fast i jorden.

    Jeg nød den fine, naive skyverden, og interesseret i kunst er den også, den laver maleriere, tegninger, skuplturer. Og så har du en trappe helt op i himmelen, lige som Jacobsstigen i Det gamle Testamente. Let og poetisk, sådan skal en sky være!

    Der kommer en elastikspringer med kursiv, ikke nogen rolig trappebestiger, ikke nogen kunst her. Måske farer han op og ned igennem skyen. Jeg har set den slags skyer som lægger sig tæt ved jorden.

    De bedste hilsener fra jesper o

    PS – så skete der da noget igen på skriveskolen.

    Like

    • annelilleager · juni 5, 2015

      Hej Jesper
      Du skal have mange tak for din gode og positive respons!
      Jeg har lavet om på teksten, dvs. jeg har ladet den gå tilbage til en oprindelig udgave om en elastikspringer med mange kvabakelser (det ku ordbogen ikke stave til 🙂 ), skrevet for et års tid e.ling. siden. Og så har jeg puttet skyen ind. ‘Genstanden’ skulle jo være i 1. person.
      Jeg synes, den giver lidt mere mening nu, og skyen er stadig en lille naiv drillesky.
      Bedste hilsner fra Anne
      NB. Ja der kom lidt liv på skriveskolen. Nu er det vist mig, der skal til at være lidt mere aktiv – har haft nogle ting, som har optaget min tid.

      Like

  3. millemoses · juni 3, 2015

    Hej Anne
    Nåhh… hvor er den altså sød den lille sky, der her går morgentur og ikke kan komme ned igen – ikke kan holde sig, som vi synger i børnesangen…
    Jespers kommentar om Jacobsstigen fra Det gamle Testamente ser jeg også for mig…
    Sikke en masse fine billeder din tekst tegner inde i mit hoved. Da mine børn var små havde vi en leg med at kikke op i skyformationerne og se, hvad de forestillede.
    Tak for en dejlig oplivende tekst, at starte dagens arbejde på.
    kh mille

    Like

    • annelilleager · juni 5, 2015

      Hej Mille
      Rigtig mange tak for dit søde og positive svar på mit indlæg!
      Jeg skal vist lige have læst om Jacobstigen. Faktisk er jeg ved at studere lidt i en sammenligning mellem Bibelen, Koranen og Jødedommen (Tanakh), der alle udspringer i Det gamle testamente, så Jacobstigen dukker nok op. Jeg kan dog godt huske, at jeg engang har lært om den.

      Ang. teksten her, så har jeg lavet den om. Dvs. jeg har ført den tilbage til en oprindelig tekst , jeg havde og har puttet den lille sky ind i den. Synes det giver mere mening 🙂 .
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

      • millemoses · juni 6, 2015

        Hej Anne
        For et par år siden, købte jeg en ny oversættelse af koranen, som er oversat så direkte som det kan lade sig gøre af en dansk professor i arabisk. Samtidig købte jeg en bog om sammenfald mellem historierne i bibelen og dem i koranen. Det er virkelig spændende læsning, men langsommeligt, jeg tager det lidt i bidder, når jeg har brug for det til skriverierne.
        kh mille

        Liked by 1 person

  4. ellaesb · juni 7, 2015

    Hej Lilleager,
    Jamen her kommer vi da lidt rundt oppe i de højere luftlag. Som de andre gjorde jeg mig også visse tanker, før vi til sidst får løsningen, en elastikspringer. Det er vel sagtens hp’s fantasi ved det vovede foretagende, der får ham til at tænke på i hvertfald ozonlag og mesosfære, – men jeg ved da selvfølgelig ikke hvor højt de kommer op dernede i elastikspringenes “vugge”, New Zeland??
    Men jeg var omkring en masse gode fantasier før slutningen, jeg tænkte faktisk på Bifrost – eller “Der hvor regnbuen ender” fra troldmanden fra Oz. Men den arme stakkel var bare generet af lidt fredammelige lammeskyer.
    Så på den måde har du givet os hver især lidt af et eventyr, og det er da ikke så ringe endda!
    Anne Lilleager, har du selv sprunget elastikspring? Og hvis så, var det så alene eller tandem? Jeg er bare så nysgerrig.
    Hilsen Ella

    Like

    • annelilleager · juni 7, 2015

      Hej Ella
      Rigtig mange tak for dit gode og positive svar, som jeg blev glad for!
      Siden du har svaret har jeg lavet lidt om på teksten, og jeg syntes, du gennemskuede og modtog den oprindelige meget flot!

      Nej jeg har aldrig sprunget elastikspring! Det hele er ren fantasi.

      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  5. Amanda Gyldenlyng · juni 8, 2015

    Hej Anne-

    Dejlig historie, der fangede mig fra start.
    Jeg synes ikke genstanden – Skyen – er så meget med. Men den er ret charmerende den lille drillesky 😉
    At det ikke er den, der beskriver “ham” er kun et problem i forhold til opgaveformuleringen. Og man har jo lov at vippe.
    Jeg har så læst mig til at du i første version havde ladet skyen være hp, gå på trapper etc. Og jeg tror faktisk du har ret i, at historien giver mere mening som den er nu. (men jeg har jo ikke læst den første udgave, så det er en formodning ;-))
    Slutningen overraskede mig. Jeg havde ganske andre trapper i tankerne, mens jeg læste. Faktisk blev jeg så overrasket, at jeg lige måtte tænke over, om det holdt med det der elastikspring.
    Det gør det!
    Godt fundet på.
    Levende fortalt.

    Vh. Amanda

    Like

  6. annelilleager · juni 24, 2015

    Hej Amanda
    Tusinde tak for dejligt svar og ros!
    Jeg har planer om at få genkommenteret, hvilket jeg skulle have gjort for lang tid siden. Sorry!
    Det skal forestille at være skyen, der ligesom er ‘den lille flue på væggen’ og kan ‘høre’ tankerne hos den person, der skal lave elastikspring, men det er vist ikke tydeligt 🙂
    Jo jeg vipper vist lidt på stolen.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s