ORD I VINDEN

Somme tider, når jeg lytter til vinden, hører jeg ord fra dig. Bladene hvisker tidligere urørte eller gentagne tanker om det, der var, og det der kunne have været. Kronerne hvisker ustandselig: “En anden tid.” Som staccato.

Tankerne flyver. Livet er delt i epoker? En epoke forsvinder og en ny kommer til. Hele tiden. Bølgerne i havet følger vinden, ligesom tankerne spredes og samles. Mågerne følger vindens legesyge. Er det for stridt, hviler de sig i flok eller to og to. Måske pirker en enkelt måge alene. Når asen Thor er på vej, bliver de og andre fugle tavse. Himlen bliver mørk. Hammeren drøner tordnende over skuet. Vinden lader skyerne ramle sammen i mægtige lyn. Solen smiler opklarende efter regnen uanset.

Tænker du nogensinde på dengang, vi var på camping i Sverige? Skoven med de tætte, høje træer gik ned til sandet på stranden. Der var das i lysningen i små skure med plads til 2 personer. Vi benyttede dem dog enkeltvis. Så var der Flemming, som tabte bilnøglerne til vores camper. Han fik i hvert fald skylden. I tre dage siede vi en hel sandstrand igennem med hænderne og en si til børn, når de leger i sand. Laila fandt nøglerne – i bagagerummet, da hun skulle hente et par sko.
Så blev det igen muligt at hente morgenbrød, lisende hvid mælk og især opkvikkende rødvin. Ligesom solen over fjeldet klarede vi op. Samme morgen tøjrede vi øllerne, vi også havde hentet, til en mini-bropille i strandkanten. Der kunne de få lov at ligge fredeligt og vugge i et rødt vandfad for at køle af. Da vi kom tilbage hen ad aftenen, var den vuggede røde båd styret til havs med hele besætningen af uoptrukkne øller. Det var et svig af ukendte dimensioner.

Da mørket faldt på, lavede vi bål og satte os i en rundkreds om det. Vi blev mørke skygger, der legede rundt om et lystigt knitrende bål, imens månen glimtede hen over vandet og lyste op sammen med stjernerne.
Christian spillede på guitar, og vi sang med glødende iver og indlevelse: ”I kan ikke slå os ihjel…” ”Syng en enkelt sang om frihed…” og ”Når lyset bryder frem…”
Verden var ny og spændende, fuld af mystik og kærlighed.

Nu er du i en ukendt sfære. Men undertiden, når jeg lytter, er du der – et sted.
Epokerne skifter. Vinden smyger sig og indhenter eller afviser.

10 comments

  1. millemoses · maj 18, 2015

    Hej Anne
    En lyrisk eftertænksom tekst om tiden, hvor løvtræernes hvisken bliver til bølger der ruller, tidsepoker kommer og går. Meget filosofisk, men dejlig læsning. Som et prosadigt.
    Fin tekst, godt vi er flere, der er i gang.

    Du skriver i debatten, at din blog laver “ballade” jeg kan ikke se, der er noget galt. Har 80-er tema ligesom dig, min blog sætter altid teksten på den måde, jeg har ikke forsøgt at ændre det. Nogen gange ændrer den selv på dele af opsætningen. Det eneste, der har snydt mig, var tiden, der går fra man har sendt indlægget til det rent faktisk er der, den kan være flere minutter, så jeg har i starten fået lavet to versioner, fordi jeg troede jeg havde slettet. khmille

    Like

  2. annelilleager · maj 18, 2015

    Hej Mille
    Rigtig mange tak for den gode og positive respons !! Og hvor har jeg dårlig samvittighed over ikke at have fået nået så mange kommentarer. Det bliver der lavet om på. Jeg har læst – også din Digitalis 🙂 : Ovenskrevne indlæg er ikke nyt men et, jeg har rettet til. Det har knebet med tiden.
    Ang. min blok, der laver om på teksten i kladden, så tror og håber jeg, problemet er løst. Hvis jeg gemmer, før jeg sender, så bibeholder kladden opsætningen, som jeg satte den ind. Tak!
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  3. Ebbe Kynde · maj 18, 2015

    Hej Anne,
    Ja, jeg bliver helt nostalgisk. Jeg var også i det svenske sommerland i 70 erne (det må det da være?): lejrbål, måneskin, guitar. Der var tider.
    Mange hilsner. Ebbe

    Like

  4. annelilleager · maj 19, 2015

    Hej Ebbe
    Mange tak for svar!
    Du har helt ret. Det var i sommeren 1972 🙂
    Bedste hilsner fra anne

    Like

  5. ellaesb · maj 20, 2015

    Hej Anne,
    Nu refererer jeg lige til Mille. Som et prosadigt. Det er første del, indledningen, der ville egne sig fortrinligt som sådant. Så kommer historien, der er lidt mere jordbunden med autocamper, bilnøgler og bajere. Men uforglemmelige sommerminder, venskaber, forelskelse i gløderne fra lejrbålet. Og sange om frihed, ungdommelig overbevisning om det perfekte liv. (Selv er jeg fra We shall overcome-tiden!!)
    Det er rigtig flot alt hvad du her har præsteret. Det første ren romantik med naturfænomener, himmellegemer og endog lidt nordisk mytologi. Men historien om sommernætterne ved lejrbålet kalder skønne, nostalgiske minder frem hos læseren. Du har formået at skrive i en dejlig hjertegribende tone.
    Hilsen Ella

    Like

  6. annelilleager · maj 20, 2015

    Hej Ella
    Du skal have tusinde tak for alle de rosende ord om den lille tekst!
    Da jeg havde skrevet sommeren 1972, hvor den beskrevne Sverigestur fandt sted, kom jeg bag efter i tanke om, at “I kan ikke slå os ihjel…” først udkom omkr. 1976, så vi har nok også i stedet for sunget “We shall overcome…” (udkom 1962) og sandsynligvis også “My Bonnie Lies over the Ocean…” (som jo er ældgammel og på det tidspunkt evig aktuel 🙂 ) plus de to andre nævnte og adskillige andre.
    Især tak for din sidste sætning!
    Bedste hilsner Anne

    Like

  7. ninasander · maj 21, 2015

    Hej Anne,
    hvor jeg dog genkender den svenske sommernat, som du så fint får malet frem med al naivitet og romantiske sværmeri for det “oprindelige” “det gode” og”det rigtige” lige på den anden side af sundet. jeg elskede det og jeg elsker din beskrivelse af det hele stemningen, håbet, glæden som tilsammen danner ungdommens usårlighed. Du krydrer det så med en god del ironi og humor. Det skader ikke.
    Tak for en dejlig beskrivelse.
    Vh Nina

    Like

    • annelilleager · maj 26, 2015

      Hej Nina
      Tak for de fine ord, som jeg blev rigtig glad for!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  8. jesperodlp · maj 21, 2015

    Hej Anne
    I starten er jeg i tvivl om historiens tema, hvad laver afsnittet med Thor her? Hvem er egentlig “du”, en kæreste? Et ufuldbyrdet forhold? Er DU død, siden vedkommende er i den mystiske “ukendte sfære” – hvad det så er? Tænker du nogensinde..”, jeg får indtrykket af at forholdet gik dybest for jeget. “Du” står meget fjernt i historien, jeg kunne godt ønske mig at personen var mere klart til stede – fx et fotografi!

    Jeget sidder åbenbart ved havet, og blæsten hvirvler erindringer op, vemodig stemning, forgangne tider og epoker, smukt skildret. Jeget taler til vinden, der meget fint også afslutter historien.

    Der er god stemning over turen i Sverige, jeg oplever den klart, hippier omkring bålet, guitar og forsvundne øller – man tog ikke så alvorligt på det praktiske med at fortøjre båden/vandfadet eller med nøgler. Vigtigere at synge sammen, at være sammen. De var to mennesker sammen, lidt anonyme begge. Det var den epoke.

    Teknisk:
    ” Som staccato” > hvad vil det sige her?
    ”I kan ikke så os ihjel…” > sLå

    De bedste hilsener jesper o

    Like

  9. annelilleager · maj 21, 2015

    Hej Jesper
    Du skal have mange tak for din gode respons!
    Jeg har ikke lyst til at dissekere teksten men kan sige, at det er skrevet som et brev til en savnet person, der ikke mere er på Jorden. Dette indikerer slutningen på teksten vel også. Første del og sutningen er et stykke lyrik, og jeg synes, det hænger sammen også med beskrivelsen af Thors tordenvejr. Det er en blanding af billeder, stemninger, følelser og tanker, som det må være op til læseren at fortolke.
    Det midterste stykke er mere jordbundet og stemningsbetonet.
    “Som staccato” skal forstås som “staccato”. Vinden lægger sig, holder pause og kommer tilbage med forskellige styrker – ligesom erindringerne.

    “..jeg får indtrykket af at forholdet gik dybest for jeget.” Den formulering forstår jeg ikke. Hvad mener du med, at forholdet går dybest for jeget ?

    Du har ikke helt forstået mit indlæg, som jeg har villet. Men vi er heldigvis forskellige.

    Altså det L, jeg havde set det men glemte at rette det 🙂 . Tak for det også !
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s