Han er da ikke tysker…

– Han er da ikke tysker

– Hvad mener du? Hvem?

– Ham, der sad ved kasseapparatet, da vi blev ekspederet

– Nå og så?

– Du sagde i går at han var tysker

– Han har fortalt, at han kom fra Tyskland

– Derfor behøver han da ikke at være tysker

– Næ, men hvorfor skulle han så sige, at han kommer fra Tyskland?

– Hvad har han da sagt?

– Han sagde, at den samme vare, som jeg havde købt, solgte de også i Tyskland, hvor han kom fra

– Har du ikke set navneskiltet på hans kittel?

– Næ – jeg render ikke rundt og kigger på folks navneskilte

– Det er ellers det de er til, så vi ved, hvad de hedder, hvis vi skulle spørge efter dem.

– Hvorfor skulle vi spørge efter dem?

– Det ku da være, der var en vare, der var taget forkert pris for f.eks., og så er det da rart at vide, hvem man skal spørge efter.

– Men hvorfor tror du, han ikke er tysker

– Fordi der på hans navneskilt står Muhamed

– Derfor kan han vel godt være tysker

– Ikke af oprindelse, der er da ingen tyskere, der ville kalde deres barn for Muhamed; det er et arabisk navn.

– Og?

– Tyskland er et kristent land ikke et muslimsk

– Jamen derfor kan han da godt være tysker…

Telefonen ringer. Clare rejser sig fra sin hængekøje. Samtalen om den mulige tysker, der blev diskuteret længere nede ad gaden, bliver hængende i hendes hoved. Hun er varm af solen og går hen under et træ i skyggen for at tale. Hun afviser nummeret. Sørens osse at hun ikke bare gjorde det med det samme. Hun er ikke parat til det nummer. Hun plukker en valmue på vejen tilbage til hængekøjen vel vidende, at kronbladende vil falde af. Hun har aldrig lært at lade være. Sally, hendes søster ville aldrig gøre det. Sally plukker kun sjældent blomster, fordi hun synes, de er smukkest i naturen. I deres rette element. Somme tider får hun et stik i mellemgulvet, fordi hun trods alt savner hende. Der var engang, hun og Sally var på talefod og havde et kærligt søsterforhold, men så skete der noget.

En dag blev Clare forelsket. Sådan rigtigt. I Mark. Hun var flyttet hjemmefra, og Sally, en lille forkælet efternøler, der altid fik sin vilje, kom på besøg imens Mark var der. Hun måbede, da hun så ham og begyndte at flirte og vise alle sine mest charmerende sider. Clare nåede ikke engang at præsentere hende for Mark og omvendt. Ingen tvivl om, at hun forsøgte at score Mark. Clare kendte den side af hende. Hun følte en spirende håbløshed og utilstrækkelighed og især vrede blusse op. Noget brød sammen inde i hende. Hun begyndte at tale til Sally, som om hun var en fremmed:

– Hør Sally tror du ikke, du skal holde op med at ryge alle de joint? Hvad tror du, dine forældre ville tænke, hvis de vidste det?

– Hvad mener du? Jeg ryger ikke tjums. Hvad mener du med MINE forældre?

– Jamen så gå ned til en af drengene på gaden og ryg. Her skal du ikke komme igen. Og du kan nok sagtens få en gammel idiot til at betale dig, hvis du sælger dig selv, som du plejer

Clare tog Sally om skuldrene og førte hende bestemt, med en kraft og et mod hun ikke anede hun havde, ud mod hoveddøren. Sally protesterede højlydt. Clare smækkede døren foran næsen på den måbende Sally.

– Var du ikke lidt hård ved hende? Hvem er hun?  Det var Mark, der spurgte

– Hun er et løst bekendtskab. Jeg kender hende næsten ikke. Jeg har forsøgt at hjælpe hende lidt. Men hun skal ikke tro, hun kan dominere og flirte med min kæreste.  Clare gav ham et kys på kinden.

Clare afbrød forbindelsen til familien. Hun og Mark flyttede, og hun fik hemmelig adresse og telefon. Hun forklarede Mark, at hun ikke havde bånd til familien, og at nogen efterstræbte hende, bl.a. pigen, der hed Sally, der havde en bande af tæskehold i baghånden. Han fik sin egen telefon og deres adresse.

Det er lykkes Sally at opstøve hendes telefonnummer. Hun har fået en sms, hvor Sally beder hende om at ringe på det skrevne nummer. Der er vigtigt, står der. Det var det nummer, der ringede, da Clare rejste sig fra hængekøjen for at tage telefonen.  Hvad hvis det er noget med deres forældre? Hun er ikke parat. Og hvordan skal hun få forklaret Mark om sin store løgn?

Mark kommer ind gennem havelågen:

– Hvem ringede, spørger han

– Forkert nummer, svarer Clare

– Fru og hr. Simonsen kom gående længere nede ad gaden. De spurgte mig, om ekspedienten i Supermarkedet var tysker

– Han hedder Muhamed, men derfor kan han vel godt være tysker

18 comments

  1. Amanda Gyldenlyng · april 22, 2015

    Hej Anne.

    God historie. Opgaven fint løst.
    Nå, så kort, skal min kommentar ikke være 😉
    Jeg blev fanget af samtalen om, hvorvidt Mohammed er tysker eller ej. For selvfølgelig kan han da være tysker med det navn. Har han tysk statsborgerskab (måske anden-generation), så er han tysker.
    Derefter handler historien om noget helt andet. Det forvirrede mig lidt Men jeg konstaterede, at hængekøjen var med i historien nu. Historien, der så oprulles er sørgelig. Desværre troværdig, men hvor er det synd for hp. at hendes skuffelser og ringe selvtillid, har fået hende til at være så dum. Ja for dum synes jeg virkelig hun er. Får lyst til at skrige: “Så tag dog den telefon!”
    Tilsyneladende har du – indholdsmæssigt to historier i en, men med slutrelikken vender vi tilbage til det med tyskeren.
    Og dermed binder du en sløjfe på historien.
    Hp vil ikke tale om famillien. Prøver endda at lade være med at tænke på dem; derfor følger hun så i hærdigt med i den samtale, der foregår ude på vejen. Det emne er nemmere at forholde sig til.

    Tilbageblikkene er måske en anelse overforklarende? Kun måske? Synes det ville være superflot, hvis du fik mig som læser til selv at tænke, at det var de tidligere følelser overfor Sally, der blussede op igen.
    Bortset fra det og med forbehold for at have overset noget, kan jeg kun slå ned på, at der ikke skal “r” på udsagnsord i bydeform. Nå ja – og ikke “d” på navneord i flertal. Det er sikkert bare smuttere.

    Og som nævnt indledningsvis, er opgaven løst. Her er temposkift, lige meget, hvilken måde, vi skal forstå begrebet på 😉

    Behøver nok ikke skrive det, men altså – jeg kan kan rigtig lide historien 😉

    Vh. Amanda

    Like

    • annelilleager · april 22, 2015

      Hej Amanda
      Rigtig mange tak for dine positive ord, som jeg blev virkelig glad for, og for din gode, lange respons!
      Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg har sat ‘r’ på udsagnsord i bydeform og ‘d’ på navneord i flertal, men jeg finder det nok hen ad vejen, når jeg har fået det at vide 🙂
      Du ret i, at tilbageblikket mht. søsterens væremåde tidligere, burde være op til læseren. Overvejelsen er gemt! Nu har jeg rettet det. Og tak for den!
      Jeg er selvfølgelig ekstra glad for, at du kan lide historien!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

      • annelilleager · april 30, 2015

        NB. Hej Amanda igen. Det er ikke lykkes for mig at finde et udsagnsord i bydeform, der ender på ‘r’ eller et navneord, der ender på d i flertal. Så hvis du tilfældigvis skulle kigge forbi igen, må du rigtig gerne fortælle mig, hvor det er?? Til gengæld havde jeg skrevet vare(r) med ‘r’ i ental. Det er rettet.

        Like

  2. ethos · april 22, 2015

    Kære Amanda

    Sjov historie. Godt replikskifte, både først og sidst. Masser af temposkift. Gode Indholdsmæssige parallelhistorier. JP’s tilsyneladende ligegladhed med tyskerhypotesen står i slående kontrast til den egentlige modsætning til søsteren. Det synes jer er stærkt. Og hængekøjen, selvoptagethedens selvsving, blomstrer i sit forfald i takt med oprulningen af jalousierkendelsen. Jamen god historie af en, der bærer det navn, søsteren skulle have båret … Så kan du grunde over den 🙂
    Tak for historien

    Like

    • annelilleager · april 22, 2015

      Hej Ethos
      Rigtig mange tak for fin analyse og de rosende ord!
      Flot at du ser, at ‘tyskerhypotesen’ sværmer rundt som noget i baggrunden i modsætning til de alvorlige følelser, der gælder søsteren.
      Jeg kan godt lide din sætning: “Og hængekøjen, selvoptagethedens selvsving, blomstrer i sit forfald i takt med oprulningen af jalousierkendelsen.” Det er en indsigt historien, som jeg er glad for!
      Til gengæld forstår jeg ikke følgende: …god historie af en, der bærer det navn, søsteren skulle have båret …”
      Du mener nok, at hovedpersonens søster burde have heddet Clare, som betyder (jeg har slået det op 🙂 ) ‘lys og skinnende’.
      Amanda betyder ‘den der bør elskes’. Jeg tror, det var det, lillesøsteren burde være blevet.
      Men historien er ren fiktion!
      Mig må du gerne kalde Anne 🙂
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  3. anneboell · april 22, 2015

    Hej Anne
    en rigtig god historie. Jeg kan godt lide din dialog, den lyder meget mundret, som man ville tale. Temposkift er fint og jeg kan godt lide den måde du bliver ved med at skrive Sallys navn i hendes tanker, det betoner hendes afstandtagen til Sally.
    Jeg kan se denne historie udvikle sig til noget mere, så det håber jeg også du selv synes.
    Hilsen
    Anne

    Like

    • annelilleager · april 22, 2015

      Hej Anne
      Tak fordi du skriver fint temposkift og at du kan lide den lidt mudrede dialog!
      Jeg synes også, historien kan udvikle sig. Flere steder er der nærmest et plot, som godt kan udvides. Og så har den naturligvis en fortsættelse.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  4. anneboell · april 22, 2015

    hov, jeg kom til at skrive Amanda, det var kun fordi det var hendes navn der var ovenover. Du må meget gerne rette det, for det har jeg ikke rettigheder til. 😉
    Anne

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 23, 2015

      (Har rettet – Ovenstående lavede den samme navneforvirring – og uden at opdage det :-), så jeg kunne ikke lade være med at drille lidt der 🙂 ) .

      Like

  5. ellaesb · april 23, 2015

    Hej Lilleager,
    Sjovt med dine to af hinanden uafhængige historier. Man fornemmer, Clare er den ene part i dialogen, men det kan jo også være fam. Simonsen og at Clare kun er tilhører.
    Så synes jeg også, det er flot, du har valmuerne med som nævneværdige ingredienser, for det forklarer jo noget af modsætningsforholdet mellem de to søstre.
    Temposkift er på plads, hvor mange gange ved jeg ikke rigtigt, men i tilbageblikket er det tydeligt.
    Du skriver en varer, men r’et danner flertal. Det hedder en vare.
    Jamen hp skal nok lige tage telefonen næste gang den ringer. Det kan være noget vigtigt!!
    Hilsen Ella

    Like

  6. annelilleager · april 23, 2015

    Hej Ella
    Ja det er jo det. Man skal være forsigtig med ikke at tage telefonen 🙂 !
    Du skal have mange tak for fin respons på min lillehistorie!
    Du har ret i det med r’et. Jeg roder rundt i dem, dvs. jeg ved godt, hvornår de skal være der, men jeg glemmer at sætte dem rigtigt i ‘kampens hede’.
    Det er ikke meningen, at Clare skal være en del af den første samtale. Hun sidder i hængekøjen og overhører samtalen, da telefonen ringer. Skal nok kigge på det for at se, om det kan misforstås.
    Jeg er i arbejdspres for tiden og har det rigtig dårligt med, at jeg næsten ikke for kommenteret. Jeg skal nok nå rundt, men er ikke helt sikker på hvornår.
    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • annelilleager · april 28, 2015

      NB. Jeg kan ikke komme til at rette i min tekst. Når jeg trykker over på redigere, er hele kladde-teksten pludselig ud i et, og det tør jeg ikke sætte op igen, hvis den færdige tekst bliver ligesådan. Ved ikke, hvorfor siden gør det engang imellem.

      Like

  7. inaravnkilde · april 26, 2015

    Kære Anne,, der er temposkift, så opgaven er løst. Fint med dialogen som pakker historien ind. Og fine betragtninger om valmuen, der ikke duer som plukkeblomst. Jeg har en anke, Vil man ikke præsentere en besøgende, som oven i købet er en søster? Lige der er det lidt urealistisk. Og springet fra at have været kærlige søstre er der et stort spring til at fravælge hende fuldstændigt. jeg fornemmer jalousi og utilstrækkelighed, så særlig tætte har de ikke været..men godt fundet på. Med hilsen Ina

    Like

    • annelilleager · april 28, 2015

      Kære Ina
      Tak for god og positiv respons! Jeg blev glad for dine rosende ord!
      Du har helt ret i, at der mangler en del i historien; det synes jeg også. Der hvor der er hurtigt fortællertempo virker det næsten som et plot. Men teksten måtte jo begrænses indenfor de 800 ord.
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  8. Livsglæde · april 26, 2015

    Hej Anne

    Det er noget af et psykologisk drama du får oprullet her og det bliver virkelig sat i relief, med samtalen der samtidig foregår uden for på vejen. En meget troværdig dialog.
    Hun har tilsyneladende opnået det hun gerne ville, men har måttet betale en høj pris. Det er formentlig det der virkelig er ved at gå op for hende lige her og nu.
    “Hun plukker en valmue på vejen tilbage til hængekøjen vel vidende, at kronbladende vil falde af. Hun har aldrig lært at lade være. Sally, hendes søster ville aldrig gøre det. Sally plukker kun sjældent blomster, fordi hun synes, de er smukkest i naturen. I deres rette element.” Jeg tænker på, om hun med denne reflektion, er kommet nærmere på en forståelse for, hvorfor hun var nødt til at bryde med søsteren og familien.
    Rigtig god tekst, med masser af potentiale til mere.

    Kh Livsglæde

    Like

  9. annelilleager · april 28, 2015

    Hej Livsglæde
    Rigtig mange tak for dejlig respons!
    Med plukningen af valmuen tror jeg, at hun reflekterer over, hvilke værdier søsteren har, som hun måske ikke selv har. Hun kotter jo forbindelsen til familien, eller forsøger på det. Hermed mister hun ‘kronbladene’- noget værdifuldt i sig selv.
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  10. elsems · april 30, 2015

    Rigtig god fortælling om de to søstre. Godt skrevet ( – de små grammatiske fejl er blevet kommenteret – ).
    Jeg blev lidt forvirret i starten over samtalen, der blev “diskuteret længere nede ad gaden”. Jeg troede først at hp havde været med i den. Det ville for mig stå klarere, hvis du f.eks skrev: ” Samtalen ude fra gaden om den mulige tysker, som hun havde ligget og lyttet til..” eller noget lignende.
    De to scenarier spiller fint op imod hinanden og du laver flere fine temposkift.
    Kh Else

    Like

  11. annelilleager · april 30, 2015

    Hej Else
    Du skal have mange tak for din gode respons og din ros!
    Jeg prøver at forklare så lidt som muligt i mine tekster for at lade læseren selv danne billeder. Men derfor skal det jo helst ikke kunne direkte misforstås i et handlingsforløb.
    Jeg fik den ‘geniale’ idé at delete min tekst og genindsætte, så de famøse to ‘r-er’ er taget fra hver vare.
    Især tak for din sidste sætning!
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s