KONFIRMANDEN

Indenfor er der smukt dækket op med lyserøde servietter, der matcher dugen og forretten, en rødlig fiskeret fint sat op, der står parat på bordet ved hver kuvert. Gæsterne har sat sig og konfirmandinden sidder på den forud valgte plads mellem mor og far samt søster. Bordet nede i hjørnet bugner af gaver og telegrammer. Det er en festdag.

Hun har glædet sig i flere måneder. Håret er sat. Kjolen er smuk, blondehvid. Hanskerne er i samme stof, ligeledes tasken, hvor hun har sin tale, samt skoene, der mest er for at gøre indtryk på Mathias, der er hendes kæreste og også skal med. Og hun er festen midtpunkt.

For en måned siden skulle hun døbes.

-Tror du på Gud, spurgte præsten.

-Næ, kan jeg så ik’ bli’ konfirmeret?

-Jo jo det kan du, men du skal døbes ind i den hellige kristne tro, hvis du vil konfirmeres.

-Nå så skidt pyt. Det vil jeg gerne.

Så stod de unge, parate til at blive frelste, på række oppe ved alteret, og med familie i hele den lille kirke.

-Trilles familie rejser sig op, sagde præsten, da det blev hendes tur.

Trille knælede og fik vand i håret. Og fik krampe af grin, vand i håret og et par alvorlige ord med i gestussen. Det tog præsten pænt, altså at de unge fnisede. Herre vor Gud Fader den almægtige.

Nu er dagen altså kommet, hvor konfirmationsfesten skal holdes. De smarte sko er død svære at gå i, men sådan er det jo, når man er blevet konfirmeret. Der vil komme taler, gaver og sange. Det er især spændende med gaverne – og hvor mange penge. Sådan må man ikke tænke, men det er svært at lade være.

Hun har lavet en tale til mor og far. Hun har papiret i sin lille taske, der matcher handsker og den hvide blondekjole. Hun øver sig lidt indvendig.

Moster Alice vil skrive en sang og onkel Birger vil holde tale. Han gør det smukt og godt og altid ved sådanne lejligheder – og laaangt. Bare han så ikke taber sine forlorne tænder under den lange tale. De stikker faretruende ud, og man må helst ikke grine. Morbror nede i hjørnet har sin violin med og skal være toastmaster, så forhåbentlig får han hold på længden af tiden og rækkefølgen af taler og sange. Mor og far og søster vil sikkert også holde tale. Bare de ikke begynder at tale om fodbold. Hun har nemlig et endnu hemmeligt ønske om at holde op.

Hov – nu begynder toastmasteren at fortælle, at der er en indledende sang:

Tillykke her vor Trille

en lille sang til dig

du konfirmeres ville,

og da vi nu har maj

med alle forårs tanker

du sikkert nok forstår,

at alt det bedste vanker

når du mod sommer går…

Så var festen i gang.

Forfatterbemærkning: Jeg havde lyst til at være på tværs, så jeg ved godt, jeg har brudt alle regler omkring spændingsopbygning, indre monolog, show and so des weiteren. Men jeg håber, teksten går an alligevel.

23 comments

  1. millemoses · marts 27, 2015

    Skønt, at der er en mere, der bryder med det stramme opgaveforlæg. Din lille sang er fin, beskrivelsen af konfirmanden dejlig lige til. Kæresten er med til festen, romantikken i de år er noget jeg stadigvæk husker, så mange år efter.
    Ville gerne skrive mere til dig Anne,men du satte dit link ind, lige da jeg var ved at hidse mig op i debatten over en opfordring til at følge opgaveforlægget, så jeg tror det er bedst, at jeg lukker ned for i dag.
    Tror ikke dit link virker, jeg skriver fra min blog direkte til din.
    kh mille

    Like

    • annelilleager · marts 28, 2015

      Kære Mille
      Rigtig mange tak for positivt svar!
      Jeg havde bare ikke lyst til at skrive negativt. Situationen med unge mennesker, der glæder sig til deres konfirmationsfest, havde jeg ikke lyst til a ødelægge med påtagede konflikter og nervøsitet. En evt. nervøsiteten over f.eks. HPs kommende tale, kunne jeg godt have gjort lidt ved, men det kan jeg se på.

      Det første linket kom jeg til at kopier over fra DnS – hm. Da jeg opdagede det og satte det rigtige link ind, glemte jeg at slette det første 😦 . Hvor fjolle kan man være ?

      De bedst hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  2. Børge Smedepolka · marts 27, 2015

    Hi Anne

    Din tekst er pæn og entraditionel beksrivelse af et stykke dansk kutur – det er i sig selv positivt.
    Men jeg tænker lidt på – hvorfor brug kræfter på det? Vi har jo brug for at få anstrengt og flyttet vore hjerner og vil gerne have dig med i det.

    kh
    Børge

    Like

    • annelilleager · marts 28, 2015

      Hej Børge

      Rigtig mange tak for positiv respons og undren over, at jeg gider bruge tid på en lille positiv beskrivelse.
      Men jeg er ikke sikker på, at du har ret. Somme tider skal man måske læne sig tilbage og sætte spørgsmål ved kravene.
      Jeg tænker ikke på opgavens krav, som selvfølgelig er der for at vi skal øve os, men på de traditionelt populære krav og moderne normer, der kræves for at en tekst er spændende og/eller læseværdig eller kommercielt fordelagtig. Det kan være, den trend vender med tiden – hvem ved? Selvfølgelig skal der være noget – aha – et lille sug i maven – og overraskelse, hvad der ikke er i min tekst – men jeg var altså bare på tværs.
      Tv-avisen f.eks. er så negativ og sort, at den ikke mere er spændende med mindre, man er helt vild med død og ødelæggelse. Eneste spændende ved den er, når der bliver født et dyrebarn i Zoo, eller når nogen vinder et par milliarder, som de ikke aner, hvad de skal bruge til.

      De bedste hilsner fra anne

      Like

  3. cduhrskov · marts 27, 2015

    Hej Anne.

    Fin beskrivelse af en unge piges forventninger til “hendes dag”. Alle er der for hendes skyld og der er gaver i sigte. Forhåbentlig går alt godt.

    Har du løst opgaven? Aner det ikke. Jeg er end ikke sikker på, jeg selv har ramt plet, såh .. Jeg kaster næppe med sten, da jeg måske bor i et glashus ;).

    Fin tekst.

    Kh Uhrskov

    Like

    • annelilleager · marts 28, 2015

      Kære Uhrskov
      Rigtig mange tak for positiv respons og ros!
      Det er jo netop mest en beskrivelse med lidt direkte tale.

      Opgaven lød på:
      “Byg op om en konfirmationstale.
      Vis sceneskift ved show/don’t tell.
      Anvend skiftende synsvinkler.”
      Dette lyder for mig som et godt skænderi, som er svært at forene med en konfirmation. Men det ville kunne lade sig gøre selvfølgelig – især hvis man havde den fordrukne onkel Viggo med. He he. Men i så fald ville jeg have valgt en almindelig fest.

      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

      • annelilleager · marts 28, 2015

        NB. Vi blev jo også anmodet om ikke at bruge for meget indre monolog.

        Like

  4. marialemming · marts 28, 2015

    ´Det var så en konfirmation fra ‘de gamle dage’ (læs: vel omkring min konfirmationstid eller før :-)), gætter jeg på, da der er en violinspiller med. Måske på landet? Sejgt, hun har fået lov til at ta’ kæresten med i så ung en alder – og så dengang. Den gik ikke hjemme hos os, da var det kun familien 🙂
    En detalje: Jeg synes, denne sætning mangler en afslutning: ‘Det er især spændende med gaverne – og hvor mange penge.’ (måske ku’ man sige ‘….. hvor mange penge, det bliver til’ – el.lign.)
    Fin historie, er ikke sikker på, du ‘holder reglerne’, men så pyt med det. Måske næste gang.

    Like

  5. annelilleager · marts 28, 2015

    Hej Maria
    Rigtig mange tak for positivt og godt svar!
    Angående tiden, historien er skrevet i, har du dog ramt helt forbi. Det er en konfirmation anno 2014-15, jeg har skrevet om.
    Violinspillet fungerer fint i nu-tiden – også i byen.
    Jeg mener heller ikke, det var almindeligt at blive døbt en måned før konfirmationen dengang først i tresserne, da jeg blev konfirmeret. Jeg kendte i hvert fald ingen, der blev det. Dette selvom der ikke var noget specielt religiøst hverken i mit hjem eller i skolen.
    En kæreste – no no – dengang vidste jeg ikke engang, hvordan sådan en så ud.

    Skidt med det; det må jo være mig, der ikke har været tydelig nok. Men min konfirmation var meget anderledes. Måske ville der være mere stof fra den, end fra det jeg har skrevet her.
    Nu sidder jeg her og kommer i tanke om en masse fra min egen konfirmation – he he.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  6. ellaesb · marts 29, 2015

    Hej Anne,
    Du rammer fint mht. beretningen, som fortælles ud fra konfirmandens tankeverden. Vi hører om rammerne for festen og festtøjet. Blondehvid?
    Det lyder, som der er en hel del, der bliver døbt pågældende dag? Det er muligvis egnsbestemt, det med at holde/ikke at holde barnedåb ??
    Du har ret, det er op til enhver om man strikt vil følge “opgavens krav”. – og hvis folk ikke kan gotere man skriver for at fortælle en historie, så er det jo op til den enkelte, om man vil kommentere.
    I øvrigt er det helt utroligt hvor meget der i den sidste ugestid er blevet distribueret – indenfor vor private facebook-gruppe – om diverse skriveteknikker.. Mon man går hen oh bliver skrupforvirret, hvis man fortsætter med at læse det hele?
    Hilsen Ella

    Like

    • annelilleager · april 2, 2015

      Hej Ella
      Rigtig mange tak for at læse og kommenterer!
      Det blondehvide var nu på konfirmationskjolen. Men skidt pyt.
      Jeg føler, man skal holde hovedet meget koldt, hvis man skal forholde sig til alle de skriveteknikker, der i god tro og mening bliver serveret. Man må nok tage dem lidt efter lidt. Man kan i hvert fald ikke bruge for mange af dem i den samme tekst, hvis det skal have mening.
      Jeg har det bedst med Marie Englings måde at fortælle om sproget på. Hun er så enkelt og logisk, at jeg kan forholde mig til det. Men det er bare som jeg modtager det.
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  7. Livsglæde · marts 30, 2015

    Kære Anne
    Jeg er ikke i tvivl om, at vi er lige her og nu i tid og det synes jeg du rammer rigtig fint både i forhold til dåben og den efterfølgende konfirmation.
    Din tekst kan sagtens læses som en ‘feel good’ historie, men jeg synes jeg skuer nogle holdninger og en stillingtagen mellem linierne.
    Selvfølgelig går teksten an 🙂
    Der er et par steder hvor du springer lidt i de gramatiske tider.

    Kh Livsglæde

    Like

    • annelilleager · april 2, 2015

      Kære Livsglæde
      Tak for fin kommentar! Den er jeg glad for.
      Holdningerne, der evt. kan skues, er ikke mine, men er vist almindelige trend i tiden blandt helt unge som værende sjove.
      Pigen, jeg skriver om (fiktion naturligvis, for jeg kan ikke vide, hvad hun virkelig tænker) er den sjove i familien, og hun har en yderst livlig fantasi. Hvor vidt hun virkelig har sagt nej til præsten på spørgsmålet om, hvorvidt hun tror på Jesus, er helt hen i det uvisse. Og hvordan får man som 14-15 årig lige på en studs forklaret, at tro er et vanskeligt begreb? Hvor du ellers finder holdninger, der skæmmer, kan jeg ikke lige se. Det må du gerne fortælle.

      I den sidste sætning kommer jeg til at bruge datid, hvor der skulle have været nutid. Tak for det!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

      • Livsglæde · april 3, 2015

        Hej Anne
        Jeg er et stort spørgsmålstegn, hvor er det du ser jeg skriver noget om holdninger der skæmmer???

        Like

      • annelilleager · april 3, 2015

        Hej Livsglæde
        Måske har jeg misforstået dig – sorry.
        Du skriver ikke at holdningerne skæmmede! Du skriver:
        “…men jeg synes jeg skuer nogle holdninger og en stillingtagen mellem linierne.”
        Jeg ikke bevidst har lagt holdninger overhovedet i teksten, men – det er nok svært at undgå.

        Jeg må vist lige rejse mit ego op og tale det til rette 🙂
        De bedste hilsner fra Anne

        Liked by 1 person

  8. Amanda Gyldenlyng · marts 30, 2015

    Hej Anne.

    Udmærket lille historie, synes jeg.
    Ikke fænomenal eller fantastisk. Men rigtig sød og ligetil.
    Angående opgaveløsning er jeg meget i tvivl. Ud fra det, jeg lige nu tror jeg ved, mener jeg at indledningen bliver “show,” hvis du lige sletter det famøse ord “smukt.” 😉
    Jeg troede, da jeg selv skrev, at tanker er show, men det er de vistnok ikke.

    Teksten siger, som jeg læser den, noget om, at mange (bl.a din hp) bliver konfirmeret p.g.a fest og gaver. Det synes jeg er dumt.

    Vh. Amanda

    Like

    • annelilleager · april 2, 2015

      Hej Amanda
      Mange tak for god respons!
      Du har ret i, at ‘smukt’ måske burde udelades, hvis jeg vil have, det skal være show. Men jeg havde som sagt lyst til at bryde regler. Men ‘smukt’ forstyrrer faktisk, så du har et pointe.
      Om tanker kan være show? Du har nok ret; show er noget man ser udefra – ikke kun med kamera men også scenerisk.
      Ang. det at blive konfirmeret for gaver og festens skyld, så mener jeg, det er noget, man gjorde i ‘gamle dage’, da jeg f.eks. skulle konfirmeres. I dag har man non-firmation, hvor det hele foregår på samme vis som konfirmation bortset fra kirken. Og de fleste bliver også tilbudt penge i stedet for festen, hvis det er det, de ønsker. Så nej, hvis man bliver konfirmeret i dag, så er det et valg. Ligesom det er et valg at blive døbt.
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  9. Aviaaja · marts 30, 2015

    Kære Anne
    Jeg kan virkelig godt lide din tekst, der med “rolig stemme” fortæller præcis, hvad Trille oplever. Du giver plads til, at jeg selv kan placere følelser, som teksten rammer noget i mig.
    I de indledende afsnit mærker jeg spænding, glad forventning. I næste, ved dåben, lidt fandenivoldskhed, dejlig og uskyldig teenagefnidderi, som heldigvisbliver modtaget af præsten i den naturlighed, det har. Så forventningen til gaverne og nervøsiteten over talen til forældrene. Humor får jeg også ved tanken om at onkel Birgers tænder vil flyve fra ham. Og hun rummer det hele, Trille. Jeg sidder tilbage med en rigtig god og rar følelse af et ungt menneske, der har det godt. Alt dette giver du mig, ved blot at beskrive. Det er flot, Anne!
    Kh Aviaaja

    Like

    • annelilleager · april 2, 2015

      Kære Aviaaja
      Tusinde tak for den flotte og dejlige ros! Jeg er helt overvældet og glad!
      Du griber begivenhederne i teksten fuldstændig som jeg gerne ville have, de skulle opfattes.
      Den unge pige, jeg skriver om, er både positiv og sjov, og hun har glædet sig i de sidste to år til sin konfirmation, der er i maj -15. For et år siden blev hendes storesøster konfirmeret, så hun ser frem til det hele.
      Kærlige hilsner og tak fra Anne

      Like

  10. elsems · marts 30, 2015

    En sød lille fortælling om den store dag. Du har et par “samt” i de første to afsnit. De skuer i mine ører. Jeg tror nu ikke præsten sådan uden videre godtager hendes nej til at tro på Gud, men hvad ved jeg.;-)

    Like

    • annelilleager · april 2, 2015

      Hej Else
      Rigtig mange tak for dit gode svar!
      Du har ret mht. ‘samt’. Jeg plejer ikke at bruge ‘samt’; det virker lidt opremsende, og det er unødvendigt her. Jeg kan/tør ikke rette i teksten, fordi kladden har flyttet sig så alt står ud i ét i den. Men jeg observerer og kan bruge rettelserne alligevel inde i hovedet. Så tak.
      Jeg tror den med Gud var en joke. Men man kan aldrig vide 🙂 .
      Bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  11. ninasander · marts 31, 2015

    Hej Anne
    Jeg synes din fortælling har så meget relevans. Lige nu er vi der, hvor der meget snart ikke mere er unge mennesker , der vil konfirmeres. Alle de følelser, du beskriver, er tildels allerede fremmed land for rigtig mange 14-15 årige.
    Godt at historien om forventningen og glæden også bliver fortalt.
    Jeg kunne rigtig godt li din fortælling.
    Vh Nina

    Like

  12. annelilleager · april 2, 2015

    Hej Nina
    Du skal have rigtig mange tak for din meget positive og dejlige kommentar!
    Ja, det er rigtigt. Børn/unge i dag kan selv vælge.
    Ekstra tak fordi, du rigtig godt kunne lide min fortælling!
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s