DETEKTIVEN (Nytårsopgave. En jeg-person der er usympatisk for forfatteren og er hans/hendes dementeralle modsætning)

(ET UDPLUK)

“Læg dig ned på gulvet på maven, så skal jeg fortælle dig, hvem vores fælles bekendt er!”
Jens Rype adlyder prompte:
“La vær me at sk-skyde, vil du ik’ nok? H-hvad vil du mig?”

“Jeg lægger pistolen på din ryg. Hvis du så meget som prøver på noget, går den af.”
Med revolveren og mine knæ og vægt på hans ryg knebler og bagbinder jeg ham med lommetørklæde, tape og snor.
Han hjælper endda selv lidt til. Skrog.

Jeg rejser mig og vender ham om, så han ligger på ryggen. Derpå retter jeg løbet direkte mod hans pande:

“Susanne Vibeke Mortensen er vores fælles bekendt. Hende kender du da godt ikke?”

“Hve-vem er hun?” Hans øjne, er næsten sorte af angst. Hans ansigt er fordrejet.

“Forkert svar.”

“Hun går til sam-samtaleterapi hos mig.”

“Forkert svar. Prøv igen.”

“Vi er gla-glade for hinanden. Vi el-elsker hinanden.”

“Elsker hun dig?”

“Det si-siger hu-hun, at hun gør. Vil du ik’ godt fje-fjerne den pistol?”

“Det siger hun også til mig. Kan du gætte, hvem jeg er?”

Jeg lægger pistolen på hans mave.
“Hvis du så meget som rykker på lilletåen går pistolen af.”

Fra en anden inderlomme tager jeg en ampul med injektionsvæske og en sprøjte op, som jeg fylder. Jeg trykker lidt sammen på sprøjten og ser fine små dråber flyde ud af kanylen. Ingen luftbobler.

“Du he-hedder Mortensen. Er d-du he-hendes mand?”

“Flot gættet!”
Jeg lægger mig på knæ ved siden af ham. Så stikker jeg kanylen ind i hans venstre arms åre og tømmer sprøjten.

“Hv-hvad gø-gør du? Vi-vil du dr-dræbe mig to gange?”

“Muligvis, det skal gøres ordentligt. Men lige nu samler jeg sammen.”
Sprøjte med ampul, kanyle og indpakningspapir samler jeg sammen og lægger i lommen.

Så tar jeg pistolen, rejser mig og peger igen med pistolen mod hans pande.
Jeg afsikrer. Han krop spjætter.
Nu er du ikke så høj i hatten mere hva’. Mon hun virkelig ville elske dig, hvis hun vidste, du er en kryster.
Jeg skyder.

Han giver et vræl fra sig. Lidt efter siger han en bunke feberagtigt vrøvl; øjnene ruller og bliver mere og mere sløve indtil øjenlågene falder helt i.
Jeg sidder på en stol overfor og iagttager ham.
To minutter efter ligger kvindebedåreren Jens Rype livløs og dekoreret med rødt, som breder sig, løber ned over ansigtet, på tøjet og ned på gulvet.

Revolveren kommer ned i min inderlommen. På vejen ud tager jeg Mortensens slips op af lommen og hænger det på stolens armlæn, som det hang efterladt hjemme hos mig.

Klokken er tyve minutter over tre. Der er endnu 40 minutter til, at Sanne får fri. Jeg går værdigt ned ad trappen støttende mig til stokken. Jeg halter lidt.

Hele novellen er nu udgivet på:
http://www.saxo.com/item/21557429

19 comments

  1. ninasander · januar 5, 2015

    Kære Anne.
    Spændende uddrag af din novelle. Men jeg kan nu ikke lade være med at føle sympati for morderen. Man aner, at det er hævn for bedrageri.
    Din tekst skæmmes af en hel del stavefejl. Så kommer læreren op i mig og den røde blyant kommer frem, men det forandrer ikke at du fortæller med spænding og indlevelse.
    Vh nina

    Like

  2. annelilleager · januar 5, 2015

    Kære Nina
    Mange tak for positiv kommentar, som jeg blev glad for!
    Den med en masse stavefejl, forstår jeg ikke???
    Vil du være sød at fortælle mig, hvor de er?
    Der er en forkortelse, hvor den er antydet med apostrof, og så er der opdelte ord med gentagede stavelser, som skal illustrere, at J.R. er bange og stammer.
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  3. ninasander · januar 6, 2015

    Kære Anne
    Jeg tog da fejl. Ved nærmere gennemlæsning fandt jeg kun denne her:
    “Jeg afsikre.”

    Resten af de ting, der stødte min “lærer-pen” er ved nærmere læsning grammatiske “slump” pg. talesprog, og det hører jo med for at give et billede af den person, der bliver beskrevet, så :Undskyld! Det var dumt sagt. Og jeg skulle nok være den sidste til at klandre nogen for stavefejl. Til gengæld nød jeg at læse din tekst en gang til.
    Vh
    nina

    Liked by 1 person

  4. annelilleager · januar 6, 2015

    Det er fint Ninna. Mange tak for svar! Men det kan da godt være, jeg skal skrive et lilleord om, at J.R. stammer af nervøsitet.
    Det hedder: “Jeg afsikrer”. Jeg er uvenner med r-erne i verberne. Ved hvor de skal stå men glemmer at sætte dem eller sætter dem for meget.
    Bedste hilsner igen

    Like

  5. Amanda Gyldenlyng · januar 6, 2015

    Hej Anne.

    Drabelig og bloddyppende (bogstavelig talt) historie.
    Uddraget passer fint ind i opgaven, for jeg går ud fra, du aldrig kunne gøre sådan noget 😉
    Det er rigtig godt fortalt. Din hps had når mig næsten gennem skærmen.
    Undrer mig en smule over, at manden får en sprøjte, før han bliver skudt? Er det for at han skal ligge stille eller for at forøge hans lidelser? Eller …? Nå, det kan jeg jo selv spekulere over, så det er absolut ikke noget, du skal ændre. Kan også være det fremgår ved læsning af hele novellen.
    Den lille bagatel med et manglende “r” er der blevet snakket om, ser jeg.
    Rigtig god tekst!

    Vh. Amanda

    Like

  6. annelilleager · januar 7, 2015

    Hej Amanda
    Du skal have rigtig mange tak for dejlig og positiv respons. At du næsten kunne mærke hadet gennem skærmen, tager jeg som en stor ros. Tak!

    Du behøver bare at slå over og læse slutningen på novellen. Så får du at vide, hvorfor han giver ham en injektionssprøjte. Men din kommentar om, at det er for at få ham til at ligge stille, glæder mig. For så kan man ikke bare gætte sig til slutningen ud fra det.

    Næ nej – jeg går ikke sådan og slår folk ihjel 🙂 Og jeg hader faktisk alt, hvad der er råt og brutalt – ser iøvrigt også sjældent krimier. Ved ikke, hvorfor jeg skriver dem 🙂 Det må være det såkaldte marginal kompleks – hm. Iøvrigt er jeg ikke engang god til at hade.

    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  7. glenstrupblog · januar 8, 2015

    Hej Lilleager

    Svært at forholde sig til et uddrag, men jeg fornemmer personen godt, og kan ikke lide ham. Så det virker. Han er koldblodig og beregnende, absolut ikke sympatisk. Jeg slog lige over og læste slutningen af din novelle, så det med indsprøjtningen kom på plads.
    Der er dog i plottet lidt, der halter. En indsprøjtning i skulderen virker ikke så hurtigt bedøvende. Den skulle være givet i en blodåre (intravenøst). Sprogligt halter det, når du skriver, at han fylder en kanyle. Det han fylder er sprøjten, kanylen stikker han med. Jeg undrer mig over, at han kan sidde med knæ i ryggen og skyde ham i panden. Ansigtet må vel ligge ned mod gulvet. Men hvis han er kneblet og bundet kan du vel vende ham om. Så kan din “morder” stikke ham i armen og skyde ham i panden uden at jeg som læser studser over det.
    Men det er jo ting, som let kan rettes. Eller skører det fint. God spænding. En enkelt stavefejl til: Kvinde-bedåren, skal være kvindebedåreren.

    Like

    • annelilleager · januar 8, 2015

      Hej Glenstrup
      Jeg er glad for, at du kan mærke den ubehagelige hp og synes, der er god spænding. Mange tak for det! Og lige så mange tak for den positive kritik, som er en stor hjælp!
      Hp har trods alt rejst sig, da han retter pistolen mod ofrets pande, men det er en akavet situation, når ofret ligger på maven. Det vil virke meget bedre og mere naturligt at vende ham om på ryggen, når han er blevet kneblet og bundet. Jeg tror, jeg tænkte lidt i retning af, at detektiven ikke skulle gennemskues på sit udseende senere.
      Det med kanylen og skulderen er jo direkte forkert.
      Jeg retter ind! Også kvindebedåreren. Opgøret vil endda nok virke stærkere med en face to face situation. 🙂
      Tusind tak!
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  8. tinavanderburg · januar 8, 2015

    Hej Anne.
    Jeg synes du skriver på en meget medrivende måde. Jeg når faktisk sjældent ret langt ind i en historie, før jeg begynder at skimte resten, men din læste jeg ord for ord 🙂
    Jeg undrer mig dog over, at hovedpersonen selv er overrasket over sine sikre bevægelser, da han rydder op. Det virker for mig som om, at han ikke er så slem alligevel (-har dårlig samvittighed/dårlige nerver). -Måske er det fordi jeg ikke har læst resten af novellen?

    Like

  9. annelilleager · januar 8, 2015

    Hej Tina
    Rigtig mange tak for god og positiv respons! Den var dejlig at få!
    Jeg var selv i tvivl om de sikre bevægelser. Fra mig selv ved jeg, at hvis jeg i en situation har været meget rystet, kan jeg undre mig over, hvor behersket jeg kan blive udadtil. Men muligvis passer det ikke ind her, hvor han koldblodigt gør nogle ting. Det vil jeg tænke over. Tak for det også!
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  10. leonius · januar 10, 2015

    Hej Anne.

    Det er du da god til – kriminelstof.
    Jeg læste uden problemer fra start til slut, og syntes det med slipset var en god detalje.

    Le©nius.

    Liked by 1 person

  11. annelilleager · januar 10, 2015

    Tak skal du have Leonius!
    Du bemærkede den med slipset 🙂 . Det er er jeg også glad for!
    Bedste hilsner Anne

    Like

  12. finnwilkenswordpress · januar 15, 2015

    Hej Anne! Det er altid en kunst at skrive en novelle ud af en roman, og jeg forstår, at teksten her er et uddrag. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at jeg ikke her kan få at vide, hvad den sprøjte skal gøre godt for. Hvorfor må jeg ikke vide det?
    Under alle omstændigheder gør du mig nysgerrig efter at vide, hvad i alverden de har gang i!

    Like

  13. annelilleager · januar 15, 2015

    Hej Finn. Rigtig mange tak for god respons!
    Du har helt ret i, at sprøjten kan virke lidt umotiveret, hvis man ikke får årsagen at vide.
    Som skrevet er det et uddrag af en novelle, og under uddraget er der et link til novellen.
    Hvis du læser den sidste del af den, får du årsagen at vide.
    Du må selvfølgelig også gerne læse hele novellen, den er hurtig og let læst, tror jeg.
    Jeg er glad for, at jeg gjorde dig nysgerrig 🙂
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  14. jyhark · januar 26, 2015

    Kære Anne
    Super god og barsk historie. Sikke da et kold, aggressiv, ond, hævngerrig mand. Så du er en varm, kærlig, tilgivende kvinde 🙂
    Det gibbede lige i mig, da jeg læste, at offeret er psykolog/psykoterapeut. Og han har åbenbart brudt de etiske regler for terapien. Et øjeblik syntes jeg, at han fik som fortjent. Men det er bare mig 🙂
    Godt skrevet. Jeg vil læse hele novellen, når jeg er kommet igennem tråden af links til nytårshistorier. Jeg ville ikke læse, før jeg selv havde skrevet. Så nu har jeg en herlig masse læsestof tilgode 🙂
    Kh Jytte

    Like

  15. annelilleager · januar 29, 2015

    Kære Jy-hak

    Tusinde tak for din dejlige kommentar! Den gav et lille puf i den gode retning!
    I den virkelige verden har jeg ikke evner til at være udspekuleret og sadistisk, som hovedpersonen her er. Mener også at være nogenlunde “normal” hvad kærlighedslivet og følelser angår 🙂 Det håber jeg da :-).
    Det glæder mig meget, at du på et tidspunkt gerne vil læse hele novellen.
    Og jeg glæder mig til at læse din historie!

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  16. jesperodlp · februar 9, 2015

    Hej Anne
    Jeg har fået læst hele din historie. En flot skildring af psykopatisk tankegang. Han tror selv at han er smart og koldblodig som en amerikansk gangsterroman. En mærkelig og forvreden tankeverden at komme ind i, men spændende.
    Jeg er imponeret over dit plot – det er noget jeg gerne vil lære i skriveskolen, det er bare svært med tekster på 600 ord.
    Den måtte gerne være længere efter min smag.
    Hvorfor lægger han forklædningen i en skraldespand nær den mand han har spillet?
    “Revolveren kommer ned i min inderlommen” -> inderlomme.

    De bedste hilsener – og undskyld forsinkelsen.
    jesper o

    Like

  17. annelilleager · februar 11, 2015

    Hej Jesper

    Du skal have tusinde tak for at have givet dig tid til at læse hele novellen og for de meget positive ord!
    Ja – man kan nok ikke lave et plot til en tekst på 600 ord.
    I novellen her, som har en del flere ord, har jeg heller ikke lavet plot forinden. Indtil videre har jeg ikke lavet plot til mine historier – men de strækker sig jo endnu kun til noveller. Hvis man engang skulle gå igang med at skrive en roman, ville et plot nok være godt at have.
    Tak for ‘inderlomme’.

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  18. mimikirstine · februar 5, 2017

    Hej Anne

    Faldt lige ovre den her, den lyder da spændende, jeg får bestemt lyst til at høre hvad der er sket!! Rigtig godt, jeg kan se ham med pistolen foran mig imens han truer ham. Tak for den!!

    Med venlig hilsen

    Mimi K

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s