BESAT (Opg. 4)

VARIATION 2
(Redigeret fra midten af 7. afsnit: Alligevel sidder Bitten og…)

Det store mørke hår er sat op. Den røde spadseredragt sidder perfekt. De smukke ankler i de lidt høje sko afrunder og understreger hendes elegante stil. Jeg står hver morgen og iagttager hende, usynlig i mængden af mennesker. Parat til at følge efter.

Hun går mod Nørrebrogade. I nummer 33 går hun ind ad porten, op ad trappen og ind ad døren, hvor der står: “Tandlægen Bo Gilbertsen.” Jeg har Googlet mig frem til hans hjemmeside. Her er billeder af personalet. Hun er klinikassistent og hedder Sanne Vibeke Mortensen.

Hun er min. Når hun er fulgt på arbejde, tager jeg ind på mit detektivbureau.

Om eftermiddagen klokken fire står jeg et stykke fra nummer 33 med indkøbsposer og venter på hende. Jeg forestiller mig, at vi skal hjem sammen og lave aftensmad. Jeg har også købt stearinlys og snaks til aftenhyggen.
Hun bor på Birkestrædet nummer 7 sammen med en slapsvans, der hedder Dennis Andersen.

Hjemme går jeg ud i køkkenet og tilbereder et godt måltid mad af alle de råvarer, jeg har købt til Sanne og mig. Jeg dækker et hyggeligt bord og får ros af Bitten. Hun siger, jeg er jordens dejligste mand. Som studerende med et rengøringsjob fra meget tidligt morgen til hjælp til økonomien, er det ren svir at blive opvartet på den fantastiske måde. Hendes veninder er dybt misundelige, siger hun.
Om aftenen falder hun i søvn til studierne og stearinlys, som jeg naturligvis pligtskyldigt slukker.

Senere på natten går jeg ned fra vores soveværelse og vækker hende. Hun bør sove rigtigt i sin seng. Hun går søvndrukkent med op, imens jeg kærtegner hendes spændstige krop.
Vi elsker i dæmpet belysning.
Sanne og mig.

Vi sidder ved middagsbordet. Jeg har lavet den lækreste creme de la creme ret: Oksefilet, der er så mør, at man kunne tygge den med øjenvipperne. Dertil garniture og salat. Til dessert skal vi have caramel budding med flødeskum. Bordet er dækket smukt med stearinlys og en enkelt kærlighedsrose i en slank vase.
Alligevel sidder Bitten og ser pisse sur ud med mundvigene nedad. Hun ødelægger mine drømme om Sanne. Det ligner slet ikke Bitten, som plejer at være så taknemmelig. Hun sidder uroligt på stolen og ser hele tiden ned. Jeg er ved at blive småirriteret. Til sidst flyder min mund over:

“Sig mig, er du utilfreds med noget?”

“Næ…æhe… ”

“Kan du ikke lide maden?”

“Jo jo… ”

“Jeg har stået og lavet mad i over en time, og du sidder bare og ser mopset og utilfreds ud?”
Jeg mærker vreden stige op til mit hoved.

“Jeg så dig i dag…”

“Ok – og?”

“Jeg fik tidligere fri i morges og ville gå dig i møde, snakke lidt med dig før du… ”

“Følger du efter mig?”

“Nej nej…”

“Hvad bilder du dig ind?”

“Flere gange, når vi elsker, kalder du mig Sanne… i morges fulgte du efter en flot ung dame… ”

“Og? Det er mit job som detektiv… ”

“At kalde mig for Sanne?”

“Nej for H….. at følge efter folk og finde ud af deres små beskidte affærer.”
Jeg dirrer. Er ved at komme ud af balance.

“Du så så forelsket på hende… ”

“Er du nu blevet jaloux på mit job? Og følger efter mig?”
Jeg mærker min krop kommer op i truende positur.

“Nej , men ja – jeg ville tale… ”

Hun løber grædende ud på toilettet. Jeg vil løbe efter hende. Ro på! Jeg tvinger mig tilbage på stolen og hælder i stedet for et sovemiddel i hendes glas. Det gør jeg enkelte gange, hvis jeg vil have hende lidt på afstand.

“Tag dog noget rødvin og fald ned! Skål min pige.”
Bitten er kommet tilbage. Min hånd ryster nu kun en anelse.

Hun rejser sig sgu fra bordet uden at røre vinen. Det er aldrig sket før.
Er jeg nødt til at tage skrappere midler i brug end det sovepulver?

Kan hun drive mig så langt, den nysgerrige lille strigle?

________________________________________________________________________________

VARIATION 1
Det store mørke hår er sat op. Den røde spadseredragt sidder perfekt. De smukke ankler i de lidt høje sko afrunder og understreger hendes elegante stil. Jeg står hver morgen og iagttager hende, usynlig i mængden af mennesker. Parat til at følge efter.

Hun går mod Nørrebrogade. I nummer 33 går hun ind ad porten, op ad trappen og ind ad døren, hvor der står: “Tandlægen Bo Gilbertsen.” Jeg har Googlet mig frem til hans hjemmeside. Her er billeder af personalet. Hun er klinikassistent og hedder Sanne Vibeke Mortensen.

Hun er min. Når hun er fulgt på arbejde, tager jeg ind på mit detektivbureau.

Om eftermiddagen klokken fire står jeg et stykke fra nummer 33 med indkøbsposer og venter på hende. Jeg forestiller mig, at vi skal hjem sammen og lave aftensmad. Jeg har også købt stearinlys og snaks til aftenhyggen.
Hun bor på Birkestrædet nummer 7 sammen med en slapsvans, der hedder Dennis Andersen.

Hjemme går jeg ud i køkkenet og tilbereder et godt måltid mad af alle de råvarer, jeg har købt til Sanne og mig. Jeg dækker et hyggeligt bord og får ros af Bitten. Hun siger, jeg er jordens dejligste mand. Som studerende med et rengøringsjob fra meget tidligt morgen til hjælp til økonomien, er det ren svir at blive opvartet på den fantastiske måde. Hendes veninder er dybt misundelige, siger hun.
Om aftenen falder hun i søvn til studierne og stearinlys, som jeg naturligvis pligtskyldigt slukker.

Senere på natten går jeg ned fra vores soveværelse og vækker hende. Hun bør sove rigtigt i sin seng. Hun går søvndrukkent med op, imens jeg kærtegner hendes spændstige krop.
Vi elsker i dæmpet belysning.
Sanne og mig.

Vi sidder ved middagsbordet. Jeg har lavet den lækreste creme de la creme ret: Okse filet, der er så mør, at man kunne tygge den med øjenvipperne, hvis man forsøgte. Dertil garniture og salat. Til dessert skal vi have caramel budding med flødeskum. Bordet er dækket smukt med stearinlys og en enkelt kærlighedsrose i en slank vase.
Alligevel sidder Bitten og ser underlig sur ud. Hun ødelægger mine drømme om Sanne. Det ligner slet ikke Bitten, som plejer at være så taknemmelig. Jeg er ved at blive småirriteret, men det er hende, der frækt begynder at lægge ud:

“Har du en affære?”

“Nej det da ved Gud, nu må du…”

“Du taler i søvne. Og du taler om en, der hedder Sanne.”

“Jamen jeg har da aldrig været sammen med andre end dig, imens vi har…”

“Hvem er Sanne?”

“Aner det ikke, du kan da ikke bebrejde mig for en drøm”

“Du begynder også at græde, når du taler om hende.”

“Græde, nej ved du nu hvad?”

“Du græd i nat og råbte Sanne Sanne, og du har gjort det flere gange på det sidste.”

“Jeg har ikke en affære. Hvad vil du opnå, får du ikke alt? Jeg laver mad, gør alt for dig… Hvad bilder du dig ind Sanne med den besky…?”

“Du kaldte mig Sanne.”

“For pokker. Det er dig, der hele tiden snakker om en Sa…”

Hun går grædende ud på toilettet. Jeg har ikke lyst til at trøste hende, og slet ikke efter, hun har beskyldt mig for at have en affære. Det er dog det stiveste.
Jeg benytter mig af lejligheden til at hælde et sovemiddel i hendes glas.

“Dette her har du slet ikke psyke til Thormod… du er syg og bør gå til behandling.”
Bitten er kommet tilbage

“Hvis du ikke tror på mig, er det dig, der ødelægger vores forhold. Tag dog noget rødvin og fald til ro. Skål min pige.”

Hun rejser sig sgu fra bordet uden at røre vinen. Det er aldrig sket før. Hvor meget ved hun?
Jeg bliver nødt til at tage skrappere midler og andre metoder til hjælp end sovepulveret.
Jeg er ikke syg. Jeg er besat.

38 comments

  1. ninasander · november 22, 2014

    Hej Anne
    uhyggen lurer hele tiden lige under overflade, og bryder da også ud i lys lue sidst i din tekst. God spændingskurve.
    Dialogen er fin mellm de to i den lille lejlighed, men det egentlige scoop er hans samtale med sig selv, den indre monolog. Det virker fint som den bekendelse, det er.
    OPgaven løst til 13.
    Vh nina

    Like

    • annelilleager · november 22, 2014

      Hej Nina
      Du skal have tusinde tak for din meget dejlige respons!
      Jeg er især glad for, at du synes, der er en god spændingskurve og at det er et scoop med hans indre monolog.
      Også tak for flot karaktergivning 🙂
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  2. millemoses · november 22, 2014

    Kære Anne
    Pragtfuld beretning om en “stalker”(er det ikke sådan det hedder?)Heldigvis er han af den bløde slags. Du har mig med i et hug hele vejen gennem historien. Ug med kryds og slange fra mig, det kan ikke skrives bedre. Du har plot, overraskelse, spænding og en jeg-fortæller, der er en sød mand. Ærgerligt med den der snakken i søvne!!
    hilsen millemoses og mig

    Like

    • annelilleager · november 22, 2014

      Kære både Millemoses og dig!
      Tusinde tak for en meget flot respons, som jeg blev meget glad for!
      Jeg var lidt i tvivl, fordi jeg ikke har skrevet ud fra ‘en almindelig mand’, hvad det så end er, men jeg havde lyst til at sætte lidt kulør på historien.
      Jeg er utrolig glad for alle de ord, du kalder den!
      Ja – helt ærligt – så er det lidt ærgerligt at han snakker i søvne 🙂
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  3. jyhark · november 22, 2014

    Hold da op, Anne. Det er godt nok en flot besvarelse!

    Vi er helt inde i hovedet på denne syge mand. Hans snakken-med-sig-selv er meget troværdig!
    Og det er vældig elegant, hvordan du viser hans indre forestillinge, som her f.eks.: “Vi elsker i dæmpet belysning.
    Sanne og mig”.

    Jeg sad som læser og blev nervøs for hvor langt han/du vil gå. Og midt i den spænding, trækker jeg også på smilebåndet, som her f.eks: “Hvad bilder du dig ind Sanne med den besky…?” Så spændingen blev til at holde ud.

    Super flot besvarelse af ugens opgave 🙂
    Kh Jytte

    Like

    • annelilleager · november 22, 2014

      Kære Jyhak
      Tusinde tak for den dejlige og meget fantastiske ros!
      Jeg ved næsten slet ikke, hvordan jeg skal svare tilbage.
      Du rammer lige ned på de væsentlige punkter, som jeg gerne vil vise!
      Ja 🙂 han kommer til at sige Sanne midt i sin forsvarsposition, så han er ikke helt skråsikker på det hele.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  4. ellaesb · november 22, 2014

    Hej Lilleager,
    Thormod, ham kender vi vist godt! Han er ved at komme på glatis – eller er han? Mon det er muligt at blive så betaget af en person, at det fylder ens drømme, så munden løber over Han har da i alt fald tendens til at tale i søvne. Det er da fint, hvis betagelse i en anden person kan være drivkraften til noget elegant i det huslige!
    Du har nogle fine replikker, der falder helt naturligt.
    Hilsen Ella

    Like

    • annelilleager · november 23, 2014

      Hej Ella
      Du skal have tusinde tak for din flotte respons. Især tak for: de fine replikker.
      Thormod bliver genkendt 🙂 af dig. Alle tiders.
      Om han kommer på glatis – jo – det er han vist allerede.
      Jeg smilede lidt af din replik: “Det er da fint, hvis betagelse i en anden person kan være drivkraften til noget elegant i det huslige!” Det kan du have fuldstændig ret i.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  5. inaravnkilde · november 22, 2014

    Det er en voldsom flot tekst. Gode indre dialoger og lige så gode ydre, hvis der er noget der hedder det Spænding til sidste ord, jamen jeg må beundre den tekst.., så det gør jeg så. Hilsner ravnkilde

    Like

    • annelilleager · november 23, 2014

      Du skal have så mange tusinde tak Ina!
      Jeg er meget glad for og stolt over din meget flotte ros!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  6. judith Marli Svendsen · november 22, 2014

    Hej Anne.
    Det her er en flot historie, Man sidder i spænding, og er afventende. Hvad skal der ske? Du bygger flot op, før spændingen udløses. Den mand er virkelig besat, af Sanne, bare det ikke kæmmer over, så han gør noget dumt. Han er nemlig allerede nu langt ude.
    Kh Marli

    Like

    • annelilleager · november 23, 2014

      Hej Marli
      Tusinde tak for den flotte ros af min tekst! Den varmer.
      Jo – han er lidt langt ude. Men er der ikke noget med, at sådanne mennesker ikke går længere end til at følge efter?
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  7. elsems · november 22, 2014

    Hvor er det bare godt skrevet – og godt fundet på! Dit sprog flyder og fænger og skaber stemninger og billeder. Super god besvarelse – og så er der jo lagt op til en fortsættelse 🙂

    Like

    • annelilleager · november 23, 2014

      Tusinde tak Else for den dejlige respons! Tak for alt det med sproget!
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  8. glenstrupblog · november 23, 2014

    Hej Lilleager

    Det er en virkelig god tekst, der sniger sig ind under huden lige indtil det for denne læser bliver for bastant. Fra replikken om affæren er det skribenten, der tager styringen. Så skal alting forklares, og i stedet for den snigende uhygge og måske en fornemmelse af, at denne mand ikke er helt så fremmed, som man ville ønske, kan man som læser trække sig tilbage og tage afstand fra ham, for han er jo bare syg i hovedet.
    Det er, igen blot min mening, synd, for den først 2/3 af teksten er vist noget af det bedste, jeg har læst fra din pen. Du rammer et mandebillede, detektivmanden, den kontrollerende mand, som er nødt til at “spalte” sit kvindebillede for at kunne bevare sin illusion om kontrol. Han vil aldrig, tror jeg, gøre alvor af at tilnærme sig Sanne, for så vil billedet af hende risikere at krakelere, så den nuværende tilstand, hvor Bitten er den stabile, hjemlige baggrund, han kan bruge som “lærred” for sine fantasier, er ideel. Derfor kan han heller ikke forstå hendes anklager. Ja, han er farlig. Det næste trin for ham er sikkert hustruvold. Men at han selv skulle erkende det, og betegne sig selv som besat, får for mig dit fine psykologiske portræt til at slå revner. Jeg tror, du kan tage din slutning op til revision og holde den intense spænding, du har bygget op, teksten ud. Det fortjener den, hvis du ellers er enig med mig, og det er jo slet ikke sikkert, du bør være det. Jeg tager jo, som du ved, tit fejl.

    Like

  9. annelilleager · november 23, 2014

    Hej Glenstrup
    Tusinde tak til dig for din indgående og gode analyse af min tekst!
    Jeg er ekstra glad for at få at vide, at jeg har ramt et mandebillede rigtigt! Den kontrollerende mand, der må splitte sit billede af kvinden op i to.
    Kontrol og lærred – Flot beskrevet! Jeg tror heller ikke, at han vil røre Sanne og måske risikere at ødelægge sit indre billede af hende.

    Opgaven sagde, at vi skulle skrive om en krise mellem to personer. Jeg synes ikke teksten fra dialogens begyndelse er bastant, men den vender billedet lidt, fordi man pludselig ser et helt almindeligt skænderi mellem to – hvor den ene er blevet mistroisk.
    Med dialogen ville jeg have nogle tilforladelige egenskaber frem i manden. De skulle være en ‘almindelig’ mands samvittighedskvaler. Og her kan volden muligvis bryde ud, hvis han ikke accepterer sig selv.

    Mht. til slutningen, så har du ret. Jeg havde lavet den sidste sætning om, men så så jeg alle de fine kommentarer, jeg havde fået (inden den blev lavet om) og redigerede tilbage igen. Nu vil jeg overveje endnu engang :-). Jeg er heller ikke sikker på, han vil erkende, han r besat. Tak for det!

    Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af at overveje den sidste 1/3 del af teksten, men det gør jeg jo nok alligevel :-). Hvad vi skriver her er jo kun kladder, hvor vi skal lære.
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  10. finnwilkenswordpress · november 23, 2014

    Hej Anne!
    Enig med de øvrige kommentatorer. Du har beskrevet en mand, der er sygeligt optaget af en fremmed kvinde, selv om han er godt gift i forvejen.
    Men jeg synes også, at du på en eller anden måde begår harakiri med din slutning.
    Hvad om du sluttede efter dette afsnit:

    Senere på natten går jeg ned fra vores soveværelse og vækker hende. Hun bør sove rigtigt i sin seng. Hun går søvndrukkent med op, imens jeg kærtegner hendes spændstige krop.
    Vi elsker i dæmpet belysning.
    Sanne og mig.

    Det viser til fulde, at vi har at gøre med en galning, men konklusionen er vor egen. Ikke din på vore vegne. Jeg synes, din nuværende slutning er overflødig, og hvis den blev sløjfet, har vi en overordentlig stram og spændstig komposition.
    Du kunne da overveje det!

    Like

  11. annelilleager · november 23, 2014

    Hej Finn

    Rigtig mange tak for din ros og kreative kritik, som jeg blev glad for!
    Du skriver næsten det samme som Glenstrup, hvis kommentar du nok har læst. Se min kommentar til Glenstrup :-).

    Jeg synes ikke, jeg har lavet en konklusion. Men en sådan er man jo i sin ret til at protestere imod.
    Jeg vil overveje replikkerne, om de kan blive mindre ledende, og om de fremkommer det rigtige sted, og jeg laver nok den sidste sætning om, men jeg vil ikke fjerne dem i dette tilfælde, hvor vi skal følge en opgaveordlyd.
    Tak for hjælpen!

    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  12. finnwilkenswordpress · november 23, 2014

    😉

    Like

  13. Jesper Dela Porte Ovesen · november 24, 2014

    Hej Anne (version 2)

    I starten kunne han godt være fra et detektivbureau. Det er lidt mærkeligt med Google, men lad gå. “Hun er min” kunne godt være, min til at skygge, men det kunne også være “Jeg ejer hende” her er han ovre i noget psykopatisk, en virkelighedsforvrængning – men slapsvansen, så er vi klart ude over detektiven. Men jeg holdt meget af tanken om at han både var detektiv og personligt betaget, på den måde ville han stå stærkere over for Bitten, hun ville ikke have en chance.

    Hans projekt er at forvandle Bitten til Sanne ved hjælp af hyggemiddag, stearinlys og pulver om nødvendigt.

    “Om aftenen falder hun i søvn til studierne [Bitten] og stearinlys [Sanne], som jeg naturligvis pligtskyldigt slukker”, hvilket fører over i fantasien om Sanne.

    Han vil bedøve den sure Bitten, hun hører ikke med i fantasibilledet. Sovende kommer hun på afstand og der bliver rum til Sanne.

    Jeg er helt klart bange for ham og hans tale om skrappere midler, han er arrig nu og med tiden mister han selvkontrollen fordi hans drømmeverden er truet.

    Det var spændende at læse din historie, den kunne udvikle sig i mange retninger. Det er lige før den løser både opgave 3 og 4 i ét hug, opgaverne er ikke bare enkeltstående men danner af sig selv kæde!

    En enkelt bemærkning: “hvis man forsøgte” er overflødig.

    De bedste hilsener
    jesper o

    Like

    • annelilleager · november 24, 2014

      Hej Jesper
      Tusinde tak for dybdegående læsning og analyse og meget positiv respons, som jeg blev glad for!
      Dejligt at høre fra en mandlig læser at også den sidste del af historien kan gå an. Den sidste del, som jeg har lavet om i version 2!
      ‘Kunne er ønskeform, så ‘hvis man forsøgte’ er ganske rigtigt overflødigt. Tak for også det! Det vil blive slettet.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  14. Lise Hougaard · november 24, 2014

    Hej Anne
    Se dét kalder jeg spændende underholdning. Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvor du vil have mig hen i teksten, så jeg aner ikke uråd. Sk***godt skrevet.
    Anker? Tjah, jeg synes din hp virker for gammel til så ung en kæreste. Jeg tror, det er pga. hans erhverv, der muligvis får mig til at tænke på Antonsen (Ove Sprogø).
    Oksefilet er i ét ord.
    Tak for fin og velskrevet underholdning, hvor du har ladet åbningen stå åben, så læseren selv kan fortsætte.
    Bedste hilsner,
    Lise

    Like

    • annelilleager · november 24, 2014

      Hej Lise
      Tusinde tak for de flotte ord! Spændende underholdning og sk*** godt skrevet tager jeg som et stort kompliment!
      Jo, Antonsen (Ove Sprogø) er detektiv af ældre dato. Men tænk så på hans lærling og på Tin Tin (ha ha). Jeg ser ham, jeg har skrevet om, som ung eller yngre, fordi han har en studerende kone (Bitten), men alderen er vist lige meget for betagelsen/besættelsen).
      Umiddelbart ville jeg også skrive oksefilet i ét ord, men den moderne ordbog driller tit og skiller ordene ad eller foreslår noget helt andet. F.eks. sætter den rød streg nu under ‘driller’. Vil kun have ordet i navneform eller før datid ??
      Dejligt at du opfatter, at læseren selv kan fortsætte! Det er også min mening.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  15. skribentenbenteastrup · november 24, 2014

    Hej Anne.
    Variation 2 er velskrevet, og du får bygget spændingen op hen mod slutningen. Nu er jeg bange på kærestens vegne. Hvad er han parat til at gøre mod hende for at undgå at sandheden kommer frem?
    Ja, du har ret. Han er farlig, og nu trapper det op. 😦
    En fantastisk flot løsning på ugens opgave.
    kh Bente

    Like

    • annelilleager · november 24, 2014

      Hej Bente
      Du skal have tusinde tak for din meget positive respons!
      ‘En fantastisk flot løsning’. Vældig flot ros, som jeg er meget glad for!
      Ja, han trapper op og bliver måske virkelig farlig.
      De bedste hilsner fra Anne

      Liked by 1 person

  16. Livsglæde · november 24, 2014

    Hej Anne
    Har jeg lige et deja-vu her eller har jeg læst den tekst på saxo?
    Under alle omstændigheder så er det en uhyggelig god historie, meget velkomponeret og velskrevet. Uhyggen trapper op, mod slutningen er man ikke i tvivl om, at her er tale om en fyr som ikke er helt almindeligt skruet sammen. Uha…

    Kh Livsglæde

    Like

    • annelilleager · november 24, 2014

      Kære Livsglæde
      Du har muligvis læst en tidligere udgave – og også meget anderledes – i form af en kriminovelle (ikke i jeg-form), som jeg skrev på Saxo, og som er meget længere. Grundsubstansen er den samme.
      Det sidste del af teksten her er dog helt ny både i version 1 og 2.
      Tusinde tak for velkomponeret og velskrevet og den meget flotte ros!
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

  17. Amanda Gyldenlyng · november 24, 2014

    Hej Anne.

    Sanne skulle virkelig ikke have ladet sig forføre af ham Thormod. For det må jo være ham ?
    Glimrende historie, der er flot opbygget. Spændingen stiger og kulminerer til sidst. Mon han kan tøjle sin besættelse?
    Fint nok at Bitten får god mad med mere, men det her tager totalt overhånd.
    Flot, velskrevet historie.

    Vh. Amanda.

    Like

  18. annelilleager · november 24, 2014

    Hej Amanda
    Du skal have tusinde tak for dejlig respons og rosen, som jeg blev meget glad for!
    Ja, han bliver måske for ustabil hen ad vejen. Måske især overfor Bitten 🙂
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  19. cduhrskov · november 25, 2014

    Hej Anne.

    Jag fornemmer, at Thormod er ved at rykke sin grænse. Bitten er jo tæt på at opdage hans hemmelige besættelse og nok virker han til at være en blid mand, men alle starter jo i det små. Thormod kunne nemt vise sig at være mere farlig end godt er, når han bliver presset, fornemmer jeg.

    Flot skrevet. Dejlige billeder og for gud skyld … Jeg blev jo helt sulten med alt den mad. 🙂

    Kh Uhrskov

    Like

  20. annelilleager · november 25, 2014

    Hej Urskov
    Tusinde tak for: de dejlige billeder, og for positiv respons!
    Jeg er glad for, at du fornemmer den farlige uro hos Thormod! Jeg tror også han kan eksplodere.
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  21. dortefolkmann · november 25, 2014

    Kære Anne
    Han er jo gysende, rablende gal, den mand, og du beskriver ham uhyggelig troværdigt. Hans paralleltilværelse med Bitten, som han hele tiden skaber om til Sanne, er selvfølgelig uholdbar, og så langt kan man måske forstå ham. Men sovepulver? – og bagefter skrappere midler? – ja hvad kan der så ikke ske. Jeg får helt lyst til at skynde mig over og ringe på døren, få hende ud fra lejligheden inden . . . nå nej, det er jo bare en historie.
    Rigtig flot tekst, aldeles spændende og helstøbt. Den køber jeg da med fornøjelse!
    kh dorte

    Like

    • annelilleager · november 27, 2014

      Tusinde tak for de rosnede ord, som jeg blev rigtig glad for!
      Især takker jeg for det, at du har lyst til at gå over og ringe på døren for at advare 🙂
      Det tager jeg som et kæmpe kompliment!
      Bedste hilsner fra Anne

      Like

  22. dortestetter · november 26, 2014

    Fin slutning! Jeg synes den lægger fint op til en krimi og har et humoristisk præg. Mange tak.

    Like

    • annelilleager · november 27, 2014

      Du skal have rigtig mange tak for at læse og kommentere min tekst og for de gode ord om den!
      De bedste hilsner Anne

      Like

  23. leonius · november 27, 2014

    Hej Lilleager.

    Jeg kan ikke andet end også at overgive mig. Det er en meget, meget flot tekst du har skrevet.
    Du har skabt en uhyggelig farlig mand.
    God spændende læsning.

    Le©nius.

    Like

    • annelilleager · november 27, 2014

      Hej Leonius
      Tusinde tak for den flotte ros, som jeg blev meget glad for!
      Ja han er farlig og ikke rar, ham jeg har fået fremstillet 🙂
      De bedste hilsner fra Lilleager

      Liked by 1 person

  24. nanacajus · november 27, 2014

    Hej Anne
    Det er en meget vellykket tekst, du har begået, hvor du formår at lege med psykologisk spænding. Jeg læste teksten i et huk uden at støde på forstyrrende elementer, så den flyder godt, efter min mening. For mig at se slipper du også godt fra kønsskiftet, da jeg slet ikke er i tvilv om, at man kan finde den slags besættelser i visse virkelige mænd. (Måske også i kvinder, men så vil det nok komme til udtryk på anden vis, tror jeg.)

    Dine rettelser er også meget vellykkede, for i den første version går Bitten ind og sætter ord på noget læseren allerede ved, og det er slet ikke nødvendigt.

    Kh Nana

    Ups! Der mangler lige et “r” i jeg dirre(r).

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s