ET UFORLØST ENDELIGT

Første afsnit. Opgave 00

”Far sagde, han elskede mig, men det passede jo ikke.” Tårerne løber ned ad hendes kinder. Jeg forventer at høre hende græde, men der kommer ikke en lyd. Der er ikke noget forløsende udbrud, ikke nogen redning eller anden udvej. Ikke et alternativ. Det er endeligt.

Den tavse lyd og tårerne borer sig ind i mit mellemgulv og bliver siddende.
Der er oprydning. Vi må flytte, for hun så ham, fandt ham. Vi kan ikke længere bo der. Jeg rydder ud i hendes pigeværelse og smider så lidt som muligt ud. Pakker 18 år sammen i papkasser. Hun og jeg sover midlertidigt hos venner, til vi finder en ny lejlighed.

Hver morgen drømmer jeg, at jeg snakker alt igennem med ham og spørger, hvordan han kunne. Han tar mig ind til sig med stor kærlighed og omsorg og siger undskyld til sin elskede datter og mig. Jeg vågner og rækker vanemæssigt ud efter ham. Siden er tom.

Hun vil se ham. Jeg indvilliger for at støtte hende.
Vi venter en time. Han skal gøres i stand. Så ligger han der foran os. ”Stakkels, stakkels dig.” Jeg skal til at purre op i hans store hår, der synes vokset. Han var ellers meget pertentlig med at blive klippet. Underlige tankeindfald. Det smukke ansigt viser sjælløs, stivnet fortvivlelse. ”Var du så dybt fortvivlet i din sidste time? Ja selvfølgelig.” Så løber en tåre ud under hans ene lukkede øjenlåg. Nej det er ikke tårer, det er blodsdråber. Jeg dækker med min krop, men hun snor sig ind og ser det. Så løber hun, imens hun skriger: ”Det er ikke min far.” Skriget ekkoer en uforløst gråd hinsides alt.
Jeg løber efter hende men græder ikke. Græder aldrig mere.
_____________________________________________________________________________________________________________

Sidste afsnit. Opg. 0

Mine børnebørn er ældre end hun var, da verden ramlede sammen om os. Julie på 14 og Regina på 16 er dejlige, skønne, og sunde teenagere. De er indtil videre uvidende om tragedien, så vidt jeg ved.

Hun har gjort det godt, er en god mor, har taget en flot uddannelse, har haft langvarige og ansvarsfulde jobs og har aldrig været ledig. Hun har selv kæmpet sig op.

Hun er lige kommet på besøg. Hun siger, at nu har de trukket rundt med hende inde på arbejdet i længere tid med overarbejde, så hun har bedt om en uges afspadsering til at holde ferie i.

“Fik du lov til det?”

“Ja, og jeg har 10.000,- kr. til ferie. Det er ikke alverden til pigerne og mig, så jeg skal finde et rejseselskab med en rigtig billig sol-ferie. Muligvis Tyrkiet. Må jeg lige låne din computer?”

“Selvfølgelig, hvornår skal I rejse?”

“I morgen. Jeg skal også give pigerne besked.”

“Hva. Ved de det ikke? Hvad med skolen?” Jeg er overrasket.

“Den skal også have besked. Men jeg skal lige bestille rejsen først.”

Bagefter følger jeg hende ned til bilen.
På vejen tilbage hører jeg, at naboens baby udenfor i barnevognen er vågnet. Jeg vugger barnet indtil moren kommer ned. Hilser pligtskyldigt og siger: “Hun græd.”

43 comments

  1. Mette · oktober 24, 2014

    Hej Anne 🙂 Det er en rigtig spændende tekst. Jeg har læst den et par gange og forstår stadig ikke helt de løse tråde, men det behøver man vel heller ikke altid? 🙂 Jeg kigger ind igen senere og ser, om jeg bare er træt 🙂 Kh. Zan

    Like

    • annelilleager · oktober 24, 2014

      Hej Mette
      Rigtig mange tak for positiv respons, som jeg er glad for!
      Der må gerne efter min mening være noget til fantasien i en tekst. Vi skriver også alle på forskellig måde.
      Jeg håber dog, teksten her er nogen lunde forståelig.
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  2. Jesper Dela Porte Ovesen · oktober 24, 2014

    hej Anne
    Faren har åbenbart taget livet af sig for tyve år siden. Datteren er lidt speciel “på den gode måde”, om det er psykisk traume eller adhd har jeg ikke forstået, men hun klarer sig. Fortælleren er lettet (men nervøs for om datteren kan styre sin lidt overilede beslutning), ingen selvmordstendenser, men handlekraft. Gråden huserer uden for familien. Jeg er lettet til slut.

    De bedste hilsener jesper o

    Like

    • annelilleager · oktober 24, 2014

      Hej Jesper
      Mange tak for god respons!
      Det med, at datteren er speciel på den gode måde, har jeg strøget, fordi det ikke var min hensigt, at det skulle have en negativ klang. Hverken med trauma eller ADHD – eller en nervøs mor.
      Vi skulle jo fortsætte historien, og jeg ville ud af de mørke skyer i den. Derfor var det også, at babyen fik lov til at opfylde kravet til historiens sidste ordlyd.
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  3. elsems · oktober 24, 2014

    Dejlig tekst, men ja, hun er da lidt speciel – måske på den gode måde – den datter. Sådan bare lige at ville rejse på ferie med to døtre med én dags varsel. Måske tænker du, set i lyset af det der tidligere skete, at hun tager pludselige beslutninger og vil leve i nuet.

    Like

    • annelilleager · oktober 24, 2014

      Hej Else
      Rigtig mange tak for positiv og god respons!
      Jeg har som sagt ovenfor slettet det med, at datteren er speciel på den gode måde. Jeg har skrevet episoden ind, fordi opgaven bl.a. går ud på, at vi i teksten skal have en overraskelse. Og jeg vurderede, at det var en overraskende beslutning for omgivelserne at tage afsted med én dags varsel.
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Liked by 1 person

  4. bl2005 · oktober 24, 2014

    Hi Anne
    du skriver godt og let. Denne ugens historie står jo i kraftig kontrast til starten. Et billede på en fantastisk kvinde – lidt romanblad er der over det – redningen af historien og det der gør den morsom er overraskelsen til sidst med babyen der græd – men den effekt opnår du kun lige nu fordi vi andre har nøglen – græd – i vore hoveder.
    kh
    Børge

    Like

  5. annelilleager · oktober 24, 2014

    Hej Børge
    Rigtig mange tak for god respons og for ros!
    Du har helt ret. Jeg havde svært ved at fortsætte historien, og jeg synes heller ikke, den hænger helt naturligt sammen med begyndelsen, som jeg er mere tilfreds med. Men det er indtil videre hvad jeg formåede.
    Slutningen er sat på af hensyn til opgaveformuleringen.
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  6. glenstrupblog · oktober 25, 2014

    Hej Lilleager

    Jeg synes, dialogen forløber flot og naturligt, med fine undertoner. Jeg fornemmer den nu voksne datters fremdrift og livslyst. Og god pointe til slut, at denne mor, der aldrig mere græd, nu alligevel har overskud til at vugge et fremmed grædende barn. Alting lysner.

    Din indledning er måske lidt for tungt generaliserende for min smag, lyder lidt rigeligt af konfirmationstale eller lignende, men det fungerer, og jeg skal nok bare stikke piben ind (selvom jeg ikke ryger).

    Like

    • annelilleager · oktober 25, 2014

      Pyh ha Glenstrup. Tusinde tak skal du have! Jeg er glad for, at dialogen kan bruges, ligeledes slutningen og er især glad for din tolkning/læsning, der er, som jeg havde håber, man ville se den.
      Lige inden, jeg lukkede op for pc-en overvejede jeg stærkt, om jeg skulle lave en ommer og skrive noget helt andet til tekst 0. Nu lader jeg være. En helt omskrivning ville også være lidt synd for de kommentarer, der allerede er kommet ind.

      Du behøver ikke at ‘stikke piben ind’ 🙂 . For indledningen er lidt generaliserende, synes jeg også. Tror jeg slette de første 2½ linje. Muligvis også de næste to (?).
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  7. jyhark · oktober 25, 2014

    Hej Anne
    Det var godt at læse videre. De kom videre oven på tragedien. Moren er nok ikke mere bekymret end de fleste mødre ift. om børnene klarer sig. Hun er lidt impulsiv datteren – men so what 🙂
    Du får vist, at hun nemt løber væk fra, datteren. Men hun er nok lidt stresssensitiv 🙂
    Eneste jeg faldt over er et manglende “r” her: “Forældes” (I starten)
    Tak for en god oplevelse 🙂
    Kh Jyhark

    Like

    • annelilleager · oktober 25, 2014

      Hej Jyhak
      Tusinde tak for din gode og positive kommentar! Som du kan læse ovenover, var jeg tæt på at skrive hele opg. 0 om, og det gør jeg så ikke nu.
      Om hun ‘nemt løber væk fra’ har jeg ikke helt overvejet, dog hun er impulsiv men ikke urealistisk – sådan som jeg gerne vil fremstille hende.
      De første linjer ryger ud, og dermed det manglende ‘r’. Jeg er uvenner med ‘r-erne’. Jeg tror, de er sure over, at jeg overser dem 🙂
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Liked by 1 person

  8. anniprintz · oktober 25, 2014

    Hej Anne
    Flot, velskrevet tekst. Fin dialolog. Mor og barn forhold. Hendes opvækst har været speciel, og moderen bekymrer sig en del om hende (men det gør mødre jo). Afslutningen er et fint antiklimaks.
    kh Anni

    Like

    • annelilleager · oktober 25, 2014

      Tusinde tak Anni for positiv respons!
      Jeg er rigtig glad for, at slutningen også kan bruges.
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  9. Lise Hougaard · oktober 25, 2014

    Hej Anne
    Dejligt med dialog. Den fungerer glimrende og gør personerne tydelige. At børn pludselig bliver hevet ud af skolen, for at holde ferie, anser jeg for værende noget nær normalt i disse tider. Folk holder ferie, som det passer dem, og det er skolen ikke skruet sammen til. Nå, nok om det 😉
    Du fik lige ‘hun græd’ med til sidst. Først tænkte jeg, at det stak noget ud, men nu er jeg ikke så sikker, da det kan kædes sammen med 00 og derved få en betydning.
    Tak for god læsning.
    Bedste hilsner,
    Lise

    Like

    • annelilleager · oktober 26, 2014

      Hej Lise
      Tak for god respons og ros!
      Du læser historien meget skarpt.
      Slutningen har jeg været lidt i tvivl om. Muligvis stikker den lidt ud. Den skal bare tages som den står.
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  10. Livsglæde · oktober 25, 2014

    Kære Lilleager
    Jeg synes vældig godt om din opfølgning på sidste uges tekst.
    Moderens fulde fokus ligger på datterens og børnebørnenes velbefindende og hun har meget at glæde sig over og det gør hun heldigvis. Måske er det på tide at smide selvbebrejdelserne helt overbord.
    Din slutning læser jeg meget symbolsk, jeg synes den viser, at hun har overskud til at se på verden omkring sig igen.
    Flot sammenhæng mellem opgaverne.

    Kh Livsglæde

    Like

    • annelilleager · oktober 26, 2014

      Hej Livsglæde
      Tusinde tak for din fine måde at se min tekst på!
      Jeg er glad for, at du mener, der er en flot sammenhæng mellem opgaverne!
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  11. Helle Tolstoj Balvits · oktober 25, 2014

    Hej Lilleager
    Noget af en clifhanger i første afsnit. Fin fortælling i slutafsnittet. Og fed uventet afslutning.
    Flot!
    Kh. Helle

    Like

    • annelilleager · oktober 26, 2014

      Tusinde tak Helle. Din kommentar er jeg glad for – også at du kan lide slutningen!
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Like

  12. leonius · oktober 25, 2014

    Hej Lilleager,

    du beskriver meget find den forskel der er på datteren og hendes forældre. Hendes impulsive levemåde er nok en afstandtagen fra sin fars triste skæbne, som hun ikke ønsker at deltage i.

    De bedste hilsner

    Le©nius

    Like

  13. annelilleager · oktober 26, 2014

    Hej Leonius
    Rigtig mange tak for kommentar!
    Du tolker lidt anderledes, og det er helt fint!
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  14. millemoses · oktober 26, 2014

    Hej Lilleager
    Jeg har læst begge dine tekster et par gange. De er godt skrevet og spændende MEN måske er det mig, for jeg kan ikke finde sammenhængen mellem dem. Forstår dem ikke rigtigt, derfor ty`r jeg til det tekniske. De fire teltpæle
    Hvor:et sygehus/en bolig, der skal rømmes?? Hvad:????? aner ikke, hvad der er sket måske en ulykke, måske vold, men så meget bryder jeg mig ikke om, at skulle gætte. Følelse: afmagt/sorg…Hvem: en familie, hvor noget skæbnesvangert er sket.
    Din tekst er så helt anderledes end den jeg lige har læst, det har måske indflydelse på min manglende forståelse.
    kh mille

    Like

  15. annelilleager · oktober 26, 2014

    Hej Mille
    Først skal du have mange tak for at forsøge at forstå min tekst og for at give positiv respons!
    Hvad der er sket, må tolkes tilbage i den første sætning, der er givet fra opgaveformuleringen.
    De bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  16. annelilleager · oktober 26, 2014

    NB. Jeg har skrevet en kommentar til din tekst, og har forsøgt flere gange at få den igennem, men bloggen bliver ved med at sige: “Sorry, this comment could not be posted.”

    Like

  17. hilleborg · oktober 26, 2014

    Hej Anne
    En meget medrivende tekst som jeg bliver fanget ind i. Der er dog et par steder hvor du taber mig. Men det kan jeg jo går og tænke over hvad du mener. 🙂

    Like

    • annelilleager · oktober 26, 2014

      Hej Hilleborg
      Rigtig mange tak for positiv respons og ros, som jeg blev glad for!
      Bedste hilsner fra Lilleager

      Liked by 1 person

  18. Sarah V · oktober 26, 2014

    Hej Lilleager
    En lykkelig slutning, dejligt. Du får fint vist, at de begge er kommet videre. Fin detalje til sidst med det grædende barn, der ikke er en del af familien. Intet brok her fra.
    Kh
    Sarah

    Liked by 1 person

  19. annelilleager · oktober 26, 2014

    Hej Sarah
    Rigtig mange tak for en dejlig respons og ros, som glæder mig meget!
    Bedste hilsner fra Anne Lilleager

    Like

  20. vindhesten · oktober 27, 2014

    ” Ved de det ikke?”……….Hej Lilleager…..det er da vist blevet et mantra ikke at vide noget i den familie. Bliver trist og forstemt af at læse din fortælling, som er rigtig godt skrevet.
    🙂 Lisbeth

    Like

  21. annelilleager · oktober 27, 2014

    Hej Lisbeth
    Mange tak for positiv kommentar og ros!
    Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad det er for et mantra, du skriver om. Hvem ved ikke hvad?
    Det er ikke meninger, opgave nr. 0 skal være trist.
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  22. Randi Abel · oktober 27, 2014

    Hej Anne,
    Jeg er ikke sikker på, jeg i den første tekst forstod, at faren har taget livet af sig, men det har åbenbaret sig for mig i slutningen.
    Start og slutning hænger fint sammen for mig, og jeg er da heller ikke i tvivl om, at datteren gennem livet har skullet bearbejde farens død og er kommet nogenlunde helskindet igennem det.
    Jeg forventede en dybere mening med at datteren ville låne morens computer – at hun ville finde et eller andet, der havde med faren og hans død at gøre – og jeg tror faktisk, jeg blev lidt skuffet over at blive snydt for en twist, der kunne have ødelagt den gode stemning 😀 Det er altså ikke din skyld, det er bare mig, der synes, stigen skal sparkes væk under folk, når de næsten har nået målet. De tendenser har jeg heldigvis ikke i det virkelig liv 😉
    Kh
    Randi

    Like

  23. annelilleager · oktober 27, 2014

    Hej Randi
    Tusinde tak for respons, som jeg blev glad for!
    Du er da ærlig. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det med forventningen om, at stigen skulle sparkes væk under folk lige før – det alt for gode til at være sandt – mål. Mit humor barometer steg lige et par grader. Det er vist også noget i den retning, man sidder og holder vejret for ikke må ske, når man ser en film 🙂
    Forstår egentlig godt din skuffelse :-), men alt det må man fornemme måske sker i det mellemstykke, vi ikke skulle skrive om.
    Jeg er glad for, at teksten blev forståelig!
    Bedste hilsner fra Anne Lilleager

    Like

  24. ellaesb · oktober 28, 2014

    Hej Anne Lilleager.
    Hvorfor mon jeg ikke har læst din historie i sidste uge? men det har jeg så nu.
    Altså, måske misforstår jeg, men jeg læser 1.del sådan, at der har været et incest forhold? Eller var datteren bare vred på faren, fordi han døde? Selvmord måske? Men mor og datter skal jo væk fra deres bolig, kan ikke bo der mere pga. minder. Er det så kun farens/mandens fravær de ikke kan holde ud? Det andet passer langt bedre i min opfattelse af det skrevne.
    Hvorfor jeg er tvivlende, er fordi ordet incest ikke er nævnt i kommentarerne, – men det er måske fordi jeg ikke har læst kommentarer til opgave 00?
    Fortsættelsen her handler tilsyneladende bare om, hvordan datteren er kommet videre med sit liv ved pligtopfyldende at have fuldført en uddannelse, fået børn som har fået den opvækst, som gør at de er velfungerende. Selvfølgelig tager hun dem da ud af en skolen de otte dage, de skal jo på ferie i Tyrkiet. Men har børnene ingen far?
    Håber det går an, hvad jeg skriver !
    Hilsen Ella

    Like

  25. ninasander · oktober 28, 2014

    Hej Anne

    Jeg har mange spørgsmål til din tekst. Til begge teksterne faktisk. Faderens selvmord i 00 er stadig en gåde for mig. Kun forstår jeg at moren og datteren måtte flytte.
    Opgave 0 hvorfor skal hun låne morens computer? Er det for at pointere for moren at hun vil til Tyrkiet? Er hun bange for at blive sporet på sin egen. (Hun må ha en hjemme selv) Hvorfor hører man ikke noget om datterens mand eller faren til de to døtre? Ligger der en følgeskade af farens selvmord gemt i den situation.
    Men du fortæller fængende. Vækker nysgerrigheden.

    Mvh
    nina(san)

    Like

  26. skribentenbenteastrup · oktober 28, 2014

    Hej Anne.
    Livet går videre. Datteren har styr på sit liv, organiserer en velfortjent ferie og kommer på et hurtigt visit hos moderen for at komme på nettet. En dagligdag med overskud til naboens baby.
    Velskrevet og i god flow.
    kh Bente

    Like

  27. annelilleager · oktober 28, 2014

    Hej Bente
    Du skal have rigtig mange tak for positiv og god respons!
    Du har tolket teksten, som det var min mening, den skulle forstås 🙂
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  28. annelilleager · oktober 28, 2014

    Hej Ella
    Tak for din nysgerrighed og de pæne ord.
    Det er ikke min hensigt, at der skal være tale om incest.
    Vi skal jo begrænse os, så derfor må man jo fortælle det, som man synes er vigtigst!
    Dy skriver jo selv svar på, hvad der er hent faderen.
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Liked by 1 person

  29. annelilleager · oktober 28, 2014

    Hej Nina
    Mange tak for de pæne ord om udformningen af teksten.
    Hvorfor datteren skal låne morens computer er irrelevant. Det kunne såmænd lige så godt have været telefonen eller en blyant. Hvor faren til børnebørnene er kræver for mange ord og har heller ikke så meget med historien at gøre.
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  30. Amanda Gyldenlyng · oktober 28, 2014

    Hej Lilleager

    Som slutning/afrunding på en lang historie er den ikke så tosset, den her slutning.
    Ikke så kraftfuld og medrivende som første afsnit, men mere en “gammeldaws” afrunding.
    Mor og datter har klaret sig og er “hele” mennesker – eller er de? Datteren må jo pludselig rejse lidt væk, Her og nu, Trænger til ferie. Men det er da fint og viser handlekraft, hun har jo også lagt til side til ferien.
    Udmærket dialog.

    Vh. Amanda

    Like

  31. annelilleager · oktober 29, 2014

    Hej Amanda
    Rigtig mange tak for positiv og god respons!
    Du har ret i, at følelserne ikke er så stærke i sidste afsnit, og jeg er glad for, at du bemærker det!
    Her er tingene komment ind i noget normalitet igen. Livet får videre 🙂
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  32. aaviaaja · oktober 30, 2014

    Kære Lilleager
    Jeg synes du runder din indledende tekst rigtig fint af. Fortællingen hænger godt sammen, trods spring i tid. Dialogen glider flot og troværdig. Du tegner så fine “portrætter” af begge mødre. Mormoderen, der igen kan vende sig mod verden (naboens barn) og den unge mor, der impulsivt – måske rastløst … nej det tror jeg alligevel ikke – mere handlekraftig, tager en beslutning, der er god for hende og børnene – og man skal aldrig vente til i morgen.
    KH Aviaaja

    Like

  33. annelilleager · oktober 30, 2014

    Kære Aviaaja
    Tusinde tak for positivt og rosende svar, som glædede mig!
    Jeg er rigtig glad for, at du finder dialogen troværdig og “portrætterne” af begge mødre fine!
    Det kan ikke være bedre 🙂 !
    De bedste hilsner fra Lilleager

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s